DEBAT

Det er pres at vælge en fremtid allerede i 9. klasse

22. november 2019  |  Sonja Aakjær, 15 år, 9. klasse, Amager Lille Skole

Derfor skal du læse med:

Det er svært at vide hvilken ungdomsuddannelse, der er den rigtige, og derfor vælger man bare den sikre. Altså gymnasiet, der er mest bredt. Men hvad hvis man vælger forkert og skal bruge ekstra år på at supplere? Og hvordan slapper man lige af og stresser mindre, som unge får at vide, de skal, samtidig med at ens karakterer definerer ens muligheder? Sådan nogle tanker har 15-årige Sonja Aakjær, der går i 9. klasse og skal vælge, hvad hun vil efter folkeskolen. 

Sonja Aakjær

Sonja Aakjær

Jeg er 15 år og går på Amager Lille Skole. I min fritid læser og skriver jeg en del skønlitterært, laver skøre ting med mine venner og ser Friends på Netflix.

For mig, en elev i 9. klasse, kan det være svært at vide, hvad jeg vil i min fremtid.

Man skal gennem en lang uddannelse, og der er masser af tid til at fortryde sit valg – men ikke mulighed for at lave det hele om, hvis man vælger forkert. Hvorfor skal man vælge retning i så tidlig en alder?

Vi unge får at vide, at vi har så mange muligheder efter folkeskolens 9. klasse – flere hundrede muligheder. Efterskole, HF, STX, 10. klasse, erhvervsskole osv.

Der er mange videregående uddannelser, som har adgangskrav, som nogle ungdomsuddannelser ikke lever op til. For i så fald at komme ind vil man være nødt til at læse et fag ved siden af. Måske skal man have matematik på A-niveau, men man haft det på B-niveau. Eller man har ikke haft samfundsfag, fordi man har gået på erhvervsskole.

Hvordan skal man egentlig vælge, når der er flere hundrede muligheder ... og man har ingen idé?

De fleste i min vennekreds ved ikke, hvor de vil hen med deres voksenliv. En del af dem ved bare, at de skal på efterskole. Det skal jeg også, tænker jeg – og så fortsætte i gymnasiet.

Jeg ved ikke, hvad jeg vil efter gymnasiet. Heller intet om, hvad mulighederne for videregående uddannelser er. Det gør det svært for mig at vide, om jeg i princippet ville kunne tage en erhvervsuddannelse og stadig opfylde alle adgangskravene til en videregående uddannelse.

Jeg ved også, at gymnasiet for mange er en undskyldning for at strække den så langt som muligt, så man har mere tid til at finde ud af, hvad man vil bagefter. Om man vil direkte ud på arbejdsmarkedet eller læse videre på universitetet. Mange vælger gymnasiet, fordi det er det ’oplagte’ eller den vej, de fleste vælger.

Vi TØR kun at vælge bredt

Jeg er ikke klar til at vælge noget mere specifikt som for eksempel en målrettet linje på erhvervsskole. På gymnasiet skal man vælge linjer med bredere omfang af emner. Der kan jeg bare finde ud af hvilke fag, jeg bryder mig om og er stærk i og så se, hvad mulighederne er.
Jeg regner med, at jeg skal på engelsk-samfundsfag-linjen.

Men hvad så, hvis jeg i 3.G finder ud af, at jeg vil være læge? Så skal jeg tage nogle fag om – og bruge ekstra tid, eller måske endda læse helt om. Det synes jeg, gør valget meget svært, når jeg ikke er ældre. 

FAKTA: Sådan bliver unge vedjledt

  • Når du går i folkeskole møder du vejledning fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU).

  • Det er individuelt, hvor meget behov elever har for vejledning. Man kan derfor ønske mere vejledning eller komme i brobygning på forskellige ungdomsuddannelser.

  • Kilde: UG

Skal mit valg nu definere min fremtid?

Jeg læser ofte i medierne, at vi unge er stressede og pressede, eller at vi tænker for meget på karaktererne. Og ja, det passer da helt klart.
Vi skal slappe mere af, siger de.
Men er det ikke selvmodsigende, når man samtidig skal søge ind på en uddannelse kun på baggrund af ét tal? Så er man jo nødt til at tænke på karaktererne for at komme ind på den uddannelse, man gerne vil – hvis man altså ved, hvad det er for en.

Mange såkaldte 12-talspiger får at vide, at de går for meget op i skolen, men alligevel bliver vi alle mindet om, at et tal skal definere vores fremtid.

Samtidig med, at vi ikke har nogen anelse om, hvad vi vil, skal vi stadig sørge for at holde vores snit oppe, så vi kan komme ind på gymnasiet og få den perfekte videregående uddannelse. Men oveni, så må vi ikke gå for meget op i skolen, der skal jo også være plads til fritiden.

Vi skal have topkarakterer, have et godt socialt liv, bruge kvalitetstid med familien, have hobbyer og huske at dyrke motion!

Ris, ros, spørgsmål eller gode idéer – alt er velkommen! Hvis du ønsker at skrive et debatindlæg til Spektrum eller bidrage med en anden form for indlæg til vores site, inklusiv video, kontakt os. Vi hjælper med at redigere indlægget eller videoproduktionen inden det publiceres online.

Læs vores privatlivspolitik inden, du accepterer den i kontaktformularen.