ANMELDELSE

Carsten Jensens nye bog om Danmarks ungdom forarger og rammer plet på samme tid

Rundt billede_Artboard 1

16. oktober 2018  |  Alberte Petersen, 16 år gammel og går i 1.g på Aurehøj Gymnasium

Alberte Petersen

Alberte Petersen

Jeg hedder Alberte, jeg er 16 år gammel og går i 1.g på Aurehøj Gymnasium.

Til hverdag bruger jeg meget tid på at træne og ro kajak, men når jeg virkelig skal slappe af, sætter jeg mig ned med en god bog og læser.

Det var en helt speciel oplevelse af læse “Mod stjernerne”, for jeg følte mig på én gang beskyldt og inspireret.

“Mod stjernerne” er en bog af Carsten Jensen, som tager én vidt omkring. Fra den norske tv-serie “Skam” til Edward Snowden i USA og igen til konflikterne i Mellemøsten, alt imens han undersøger, hvem og hvad ungdommen i dag egentlig er.

At Carsten Jensen ikke havde specielt meget til overs for ungdommen, var mit første indtryk. Hans beskrivelser af ungdommen i dag er rimelig hårde. Generationen bliver beskrevet som unge, der kun har øje for alt det eksamensrelevante, men som derudover ikke er specielt interesseret i verden og dens gang.

Unge, der er ude af stand til at se længere end deres næsetippe eller kigge ud over telefonskærmen. En no future-generation, der er uselvstændig og jeg-svag.

Det var noget af en introduktion. Og jeg følte mig allerede nu fremmedgjort. Men selv om jeg var forarget over fremstillingen og på nogle punkter også uenig, kunne jeg alligevel godt genkende nogle af karakteristikaene fra mig selv og fra min omgangskreds, og den genkendelse fik mig til at sænke mine parader en smule.

uvidende unge med smartphones

Sociale medier er et emne, der bliver hevet frem mange gange i bogen.

Én pointe bed jeg særligt mærke i. Carsten Jensen skriver, at unge ikke længere er bundet af geografiske grænser, men er borgere i en digital verden, og at det medborgerskab medfører ansvar og medskyld.

De mobiltelefoner, vi er afhængige af i vores hverdag, indeholder materialer fra Afrika, der er blevet bearbejdet af børnearbejdere, og produceret af underbetalte kinesere, der ingen rettigheder har.

Pointen er således, at når vi i vores uvidenhed går rundt med vores smartphones, er vi egentlig ansvarlige for, at børnearbejdere bliver udnyttet, og rettighedsløse kinesere forbliver rettighedsløse.

Min første indskydelse var, at det var en brutal og uretfærdig måde at anskue tingene på. Hvad havde jeg som forbruger med noget som helst at gøre? Var jeg virkelig ansvarlig for, hvad der foregik på den anden side af jorden?

Det er jo ikke ligefrem, fordi jeg nu går samvittighedstynget rundt med min mobil. Men ligesom med beskrivelserne af vores generation, kunne jeg i sidste ende godt forstå hans ræsonnement.

Det krævede kun, at jeg gav slip på nogle mine antagelser af, hvordan verden hænger sammen og burde hænge sammen.

Revurdér. Stil spørgsmål. Drøm.

I sidste ende er det netop også det, jeg har fået ud af at læse bogen: nemlig at tænke kritisk og anskue verden på en anderledes måde.

Jeg tror, at vi alle sammen har en helt masse idéer om, hvordan den verden, vi lever i, skal se ud. Både vores egen nære verden med familie, skole og venner. Men også verden i et større perspektiv.

Det er for eksempel normen, at vi accepterer, at de store tech-giganter har ubegrænset adgang til vores data og kan bruge det på alverdens måder. Det er blevet normalt ikke at have tillid til politikere og det politiske system. Efter folkeskolen skal man i gymnasiet, og efter gymnasiet på universitetet.

Sådan er vores verden i høj grad indrettet, men hvorfor tillader vi ukritisk, at Google og Facebook kan kigge med?

Hvorfor ændrer vi ikke det politiske system, så det i stedet handler om langsigtede løsninger og et faktisk mål?

Hvorfor indfører vi ikke bedre muligheder for at kunne rejse eller holde en pause mellem folkeskolen og ungdomsuddannelsen?

Som Carsten Jensen skriver:

”Hvorfor have så stor mistillid til vores talent for at opfinde nye livsmåder? Antikkens mennesker ville ikke kunne genfinde sig i middelalderen, ligesom middelalderens menneske ikke ville kunne genfinde sig i det moderne samfund, og dog er det den samme menneskeart, der har opfundet alle disse forskellige måder at leve på.”

Det dyrebareste, ungdommen har, er fremtiden, står der i bogen. Og som Carsten Jensen skriver, burde meningen med at have tillid til ungdommen være at have tiltro til, at den går sin egen vej og ikke de allerede eksisterende veje. 

Det er essensen og efter min mening bogens vigtigste pointe. At vi går vores egne veje. At vi tænker stort, ud af boksen.    

Men, tænker du måske, hvilken indflydelse har en teenager på, hvordan kan han/hun ændre verden? Det er et svært spørgsmål at svare på, og på stående fod har jeg ikke et godt svar.

Men første skridt er ikke at stille sig tilfreds med verdens gang og sige “sådan har det altid været”, men i stedet revurdere, stille spørgsmål og drømme. Og det er lige netop det, “Mod stjernerne” formidler.

“Mod stjernerne” udkom på Politikens Forlag 9. oktober 2018. Den er 176 sider lang.

Blå bog om Carsten Jensen

  • Navn: Carsten Jensen

  • Født: 24. juli 1952 i Marstal

  • Uddannelse: Mag. art. i litteraturvidenskab og adjungeret professor i kulturanalyse

  • Arbejde: Journalist, professor og forfatter
  • Debutbog: “Salg, klasse og død”

  • Priser: Georg Brandes-Prisen, Danske Banks Litteraturpris, Olof Palmepriset og Søren Gyldendal Prisen

Kilder: Forfatterweb og Gyldendal

Ris, ros, spørgsmål eller gode idéer – alt er velkommen! Hvis du ønsker at skrive et debatindlæg til Spektrum eller bidrage med en anden form for indlæg til vores site, inklusiv video, kontakt os. Vi hjælper med at redigere indlægget eller videoproduktionen inden det publiceres online.

Læs vores privatlivspolitik inden, du accepterer den i kontaktformularen.