DEBAT

Dansk Folkepartis Ungdom: Lad os få en ny reform af folkeskolen

Rundt billede_skolereform_Artboard 1
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

19. november 2018  |  Chris Bjerknæs, landsformand for Dansk Folkeparti Ungdom

Derfor skal du læse med:

Folkeskolereformen har gjort alle eleverne ens, som var det pølser på en pølsefabrik, mener landsformanden for Dansk Folkepartis Ungdom, Chris Bjerknæs.

Chris Bjerknæs

Chris Bjerknæs

Jeg er 28 år gammel og landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom og arbejder på Christiansborg.

Jeg elsker at blande mig i politik og samfundet, fordi det betyder noget, at vi unge bliver repræsenteret i debatten og er med til at præge vores hverdag nu og i fremtiden.

Det er på tide at vi prioriterer unges frihed, faglighed og trivsel højt.

Folkeskolereformen har ikke kun bidraget til en længere skoledag, hvor eleverne får mindsket deres muligheder for at dyrke deres fritidsaktiviteter.

Reformen har også bidraget til, at lærerne får dårligere forberedelsestid, ligesom den har svækket muligheden for, at eleverne kan studere i deres eget tempo og på eget niveau.

Folkeskolereformen har derfor medført stressede elever, stressede lærere og stressede forældre. Derfor er vi modstander af folkeskolereformen.

Frihed til forskellighed skal tilbage

Vi ønsker en folkeskole, hvor eleverne igen får friheden tilbage – frihed til at dyrke deres fritidsaktiviteter efter skole og frihed til at studere på eget niveau.

Nogle har det bedst med at læse lektier på skolen, efter at de har fri, så det hele er samlet på skolen. Andre kan bedst lide at lave det sammen med venner og veninderne efter skole. Og nogle er mere til at lave det efter fodbold med forældrene.

Den frihed skal man have, for vi lærer og er alle sammen forskellige.

Men folkeskolereformen har gjort alle eleverne ens, som var det pølser på en pølsefabrik.

Sådan er virkeligheden ikke. Alle elever er unikke og det skal vi sætte i højsædet igen.

FAKTA: Her er partierne bag Folkeskolereformen

  • Den daværende regering bestående af Socialdemokratiet, SF og Radikale sammen med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti stemte alle ja.

  • Liberal Alliance og Enhedslisten stemte nej.
Kilde: Folketinget

Foreningslivet er vores DNA

Man siger, at så snart tre danskere mødes, så danner de en forening.

Det ligger i vores DNA det her med foreningslivet – og vi er gode til det.

For ligesom med folkeskolen er det her, direktørens søn mødes med kassemedarbejderens datter, det er her, man mødes på tværs af økonomiske og kulturelle baggrunde, og det skaber en stærke sammenhængskræft til glæde for os alle sammen.

Men det har folkeskolereformen gjort sværere at udføre i praksis.

Engagerede lærere med tid til forberedelse

En god lærer er det hele værd.

Derfor ønsker vi, at der afsættes mere tid til lærernes forberedelse af undervisningen, ligesom vi ønsker at styrke efteruddannelsen af lærerne, så undervisningen følger med tiden og er interessant for alle elever.

Hvis vi spørger vores forældre eller bedsteforældre, ville de alle sammen kunne referere til en god lærer, de havde i folkeskolen.

Én, der betød noget særligt, som var noget ekstraordinært.

Sådan havde jeg det i hvert fald. Hun hed Helle. Hun var typen, der kom ind i klasselokalet med en pose gulerødder, dem gumlede hun altid på, smed sine fødder med sko og det hele op på bordet og lænede sig tilbage, kiggede ud på os alle sammen og spurgte, om vi havde det godt? Hvad vi rendte rundt og lavede, og hvad der ligesom var oppe i tiden?

Hun interesserede sig for os.  Vi følte os hørt, lyttet til og anerkendt. Og så startede undervisningen bagefter.

Det betød, at vi lyttede ekstra godt efter, og at der var mindre larm i klassen. Vi lavede også vores lektier meget mere, end vi ellers gjorde, vi var nemlig en del rødder i klassen. For vi ville ikke skuffe Helle.

Min lærer er blot en af mange, og en af mange gode historier.

Men de historier bliver færre og færre, hvis ikke vi får lavet en ny folkeskolereform, der giver friheden tilbage til lærere, forældre, foreninger og ikke mindst elever.

FAKTA: Folkeskolereformen blev indført i 2014

  • I 2013 blev et flertal i Folketinget enige om en skolereform.

  • Den trådte i kraft i skoleåret 2014/2015.

  • Skoledagene blev længere, fordi der kom flere timer på skemaerne.

  • Lektiehjælp blev indført på alle skoler.

  • Idræt, motion og bevægelse skulle ske 45 minutter hver dag.

  • Understøttende undervisning, som skulle gøre skoledagen mere varieret, blev indført.

  • Regeringen vil nu droppe den understøttende undervisning og gøre skoledagene kortere igen.
            Kilde: Ritzau og DR Nyheder

Ris, ros, spørgsmål eller gode idéer – alt er velkommen! Hvis du ønsker at skrive et debatindlæg til Spektrum eller bidrage med en anden form for indlæg til vores site, inklusiv video, kontakt os. Vi hjælper med at redigere indlægget eller videoproduktionen inden det publiceres online.

Læs vores privatlivspolitik inden, du accepterer den i kontaktformularen.