Foto: Niels Christian Vilmann / Ritzau Scanpix

DEBAT

Hvis vi benægter kulturen den hjælp, den behøver –
hvad er det så, vi kæmper for?

24. april 2020  |  Bertram Kjær Johansen, 19 år og kultur-, fritids- og livssynsordfører i Alternativets Unge

Derfor skal du læse med:

Lige nu bruger vi kulturen til at undgå depression i en svær tid og på sigt skal kulturens kreativitet være med til at løse klimaudfordringerne, mener Bertram Kjær Johansen fra Alternativets Unge. Derfor synes han, at kulturlivet skal have flere penge.

Bertram Kjær Johansen

Bertram Kjær Johansen

Jeg er 19 år og bliver student til sommer.

I min fritid spiller jeg teater og har en glødende interesse for politik. Den har ledt til, at jeg er blevet Kultur-, Fritids- og Livssynsordfører i Alternativets Unge.

Jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der tænder lidt ekstra for Netflix, tegner for første gang i lang tid eller læser flere gode bøger i disse dage, hvor man tilbringer store dele af tiden i hjemmet.

Corona har ramt os alle hårdt, og det betyder ikke bare, at vi skal udvise samfundssind – men også at vi skal underholde os selv derhjemme.

Heldigvis har vi netop gennem Netflix-film, kreativitet, kunst, litteratur og andre kulturformer rig adgang til underholdning. Og hvor er det godt, for hvad skulle vi ellers gå og lave? Hvis der er noget, Coronakrisen lærer os, er det, hvor vigtig kultur er for mennesker.

FAKTA: det mener alternativets unge om støtte til kultur

Alternativets Unge mener ikke, corona-hjælpepakkerne gør nok for kulturen:
  • Man bør ikke kun hjælpe regionale spillesteder, men så mange spillesteder som muligt.
  • Man bør også støtte langt flere erhvervskunstnere.
Alternativets Unge mener, det er vigtigt at støtte kulturen altid. Derfor synes de, at staten skal øge kulturstøtten med en milliard kroner om året.

Kilde: Bertram Kjær Johansen

LÆS OGSÅ DEBATINDLÆGGET FRA LIBERAL ALLIANCES UNGDOM: “Det er ikke sund fornuft at give coronamillioner til kulturen”

På trods af det findes der i dag stadigvæk politikere, der ikke anerkender kulturens vigtighed i samfundet. Det er et problem, specielt i disse tider hvor kulturlivet er under pres.

For eksempel argumenterer kulturordføreren fra Liberal Alliances Ungdom i Spektrum for, at hverken foreningslivet eller kulturlivet har gavn af økonomiske redningspakker, og at de i stedet skal bruges på sundhedssektoreren. Hun går så langt som at omtale kulturhjælpepakkerne som sløseri.

Jeg finder det paradoksalt, når et værdiliberalt ungdomsparti så aktivt går ind for, at flere tusinde mennesker med arbejde i kultursektoren skal blive arbejdsløse, og at man vil fjerne den kreative og demokratiske gejst fra borgerne. Indlægget får det desuden til at lyde som om, at kultur-, fritids- og foreningslivet bare får dumpet et millionbeløb ned i skødet. Det er decideret forkert. Der er ikke bare tale om penge, der bliver delt ud på uhæmmet vis, men penge som aktører kan søge om. 

For mig lyder systemet meget fornuftigt; de, der har brug for pengene, får den økonomiske redningskrans de mangler. Mens de stærke drenge kan klare sig uden. Dermed ikke sagt, at sundhedsområdet ikke er vigtigt. Men det er ikke kulturområdet, der skal betale for flere sygeplejersker eller læger på sygehusene.

I virkeligheden gav Winston Churchill, dengang Storbritanniens premiereminister, under anden verdenskrig det bedste svar til Liberal Alliance Ungdoms holdninger. For her foreslog den britiske finansminister, at man skulle skære i kunststøtten for at finansiere krigsindsatsen. Hertil svarede Churchill: “Hvad er det så, vi kæmper for?”

Så kære Liberal Alliances Ungdom, hvis pengene til kulturområdet skal bruges på sundhed i stedet, hvad er det så, vi kæmper for?

Det er for mig at se snævert, når politikere kategorisere kulturlivet som en form for samfundsmæssig sidegevinst. Med det mener jeg, at det er et stort problem, at kulturlivet er underprioriteret sammenlignet med de store politiske kæpheste som vækst, sundhed, integration og klimaforandringer.

Faktisk er kulturen nødvendig for at finde løsninger på de store samfundsmæssige udfordringer. For kultur skaber kreativitet, iværksætterlyst og demokrati. Derudover er det netop med kulturen, at vi kan styrke fællesskabet når tiderne er svære. Kultur bør derfor ifølge os i Alternativets Unge være vægtet lige så højt, da den er en afspejling af den samtale og det fællesskab, vi mennesker har brug for.

Lige nu bruger vi kulturen for at undgå depression og angst i en svær tid. På den anden side skal vi bruge den til at finde svar og veje til at løse de store klimaudfordringer. Nogle taler om, at coronakrisen bliver starten på et nyt grønt og mere bevidst samfund, som mange klimaaktivister har drømt om. Det håber jeg såmænd også, men hvorfor stoppe der? 

Det er for mig at se oplagt, at vi tager ved lære af coronakrisen, og faktisk ikke bare redder kulturen, men styrker den efter krisen. Det er på tide, at vi ændrer kurs, og at vi rent politisk anerkender kulturlivet som en af de faktorer, der får samfundstandhjulene til at snurre. Det er helt afgjort, hvad jeg kalder sund fornuft. 

FAKTA: hjælp til kulturen

  • Der er sat 140 millioner kroner af til kulturinstitutioner som teatre, museer og spillesteder, der i forvejen får støtte.
  • En hjælpepakke på 50 millioner kroner skal hjælpe idræts- og spejderforeninger.
  • Kunstnere, der forventer et økonomisk tab på mere end 30 procent, kan få støtte.
  • Forfattere får én gang om året “bibliotekspenge”, hvis deres bøger er tilgængelige på biblioteker. I år får de pengene udbetalt tidligere.

Politikerne forhandler stadigvæk om mere hjælp til kulturen.

Se en oversigt over hjælpepakkerne på Kulturministeriets hjemmeside.

FAKTA: Corona lukkede Danmark ned

En coronavirus, der gør os syge med COVID-19, har spredt sig verden rundt. 11. marts lukkede statsminister Mette Frederiksen derfor Danmark ned for at stoppe virussen fra at sprede sig så hurtigt.

Det betød, at alle restauranter, biografer, sportshaller, fitnesscentre, muséer, storcentre og meget mere blev tvunget til at lukke – og dermed kunne de ikke tjene penge.

Kilder: ssi.dk, regeringen.dk.

Foto: Ida Guldbæk/Ritzau Scanpix

DEBAT

Feminismen bør være en kamp med mænd - for mænd

4. marts 2020  |  Katrine Skov-Hansen, 2.g, Rønde Gymnasium

Derfor skal du læse med:

18-årige Katrine Skov-Hansen mener, at vi glemmer mændene i kampen for feminisme. Vi kæmper selvfølgelig for ligeløn og kvindefrigørelse, men også for lige muligheder til alle køn – inklusiv mændene.

Katrine Skov-Hansen

Katrine Skov-Hansen

Jeg hedder Katrine Skov-Hansen, er 18 år gammel og går i 2.g på Rønde Gymnasium.

Derudover er jeg ligestilling- og mangfoldighedsordfører for Alternativet Unge.

Feminismen er en fælles samfundskamp. Ligestilling er en fælles samfundskamp. Derfor bør vi alle være bekymrede, når en gruppe i samfundet sakker bagud – uanset om denne gruppe er mænd eller kvinder eller noget tredje.

Og lige nu sakker mænd faktisk bagud på flere områder. Flere og flere mænd er enlige, og det har en betydning for deres sundhed og trivsel.

Når vi bor alene, er isoleret fra omverden og ensomme, så har det en betydning for vores livsstil. Vi snakker ikke nok med folk, hvis vi har ondt (det kan både være fysisk såvel som psykisk). Derfor kommer flere af os ikke til lægen, og mulige sygdomme bliver simpelthen ikke opdaget i tide. 

Det har en betydning for hele samfundet, for det kommer til at koste os dyrt på sigt, at folk ikke går til lægen. Både økonomisk og generelt i befolkningens trivsel.

et tabu at være en sårbar mand

Dog har vi måske også opbygget et samfund, hvor det at være sårbar som mand er tabubelagt. Hvis du som mand har ondt i sjælen, bliver du anset som svag og forkastelig. 

Kun halvdelen af alle mænd med depressioner er i behandling, samtidig begår mænd tre til fem gange så hyppigt selvmord som kvinder. Det kan skyldes, at det kan være svære at opsøge hjælp som mand, og at de symptomer som mænd oplever, ikke er anerkendte nok.

FAKTA: mænd i statistikkerne

Singlemænd lever i gennemsnit 7 år kortere end mænd i et parforhold.

Kvinder bliver i gennemsnit 83,2 år. Mænd bliver 79,3 år.

Af hjemløse borgere er 77% mænd og 23% kvinder.
 

socialt udsatte mænd skal have den rette hjælp

Når vi ser på socialt udsatte mænd i samfundet, går det også ned af bakke. Flere mænd er hjemløse, flere mænd havner i misbrug og flere mænd begår kriminalitet. Det medvirker, at flere mænd får livsstilssygdomme og dør tidligere end resten af befolkningen. 

Her vil straf ikke altid være den mest optimale løsning. Vi er altså nødt til at se på nogle andre metoder for at hjælpe dem væk fra kanten igen og tilbage til fast grund under fødderne. Vi er nødt til at åbne op for at give voldsudøvere behandling, så vi hjælper folk tilbage på rette spor igen, og ikke bare tilbage bag tremmerne.

mænd har også krav på ligestilling

Så: For mig at se handler ligestillingskampen om meget mere end kvindefrigørelse og ligeløn. Den handler også om at sikre, at alle uanset køn har lige muligheder. 

Og det har vi ikke, når mænd ikke kan tale om at være syge, når mænd ikke opsøger lægen og når flere og flere mænd er ensomme, hjemløse og kriminelle. Når mænd kan havne i et uønsket faderskab uden rettigheder, og en lang række andre ting som gør, at ligestilling ikke helt er at finde blandt mændene. 

Ligestilling er altså en fælles kamp, som kæmper for alle, også mænd. 

Og feminismen er en fælles kamp, som kæmper for mændene. 

Så hop nu med ombord og lad os kæmpe denne her kamp sammen. Ikke kun for kvindernes skyld men for hele befolkningens skyld. For mænd har også krav på ligestilling.

Ris, ros, spørgsmål eller gode idéer – alt er velkommen! Hvis du ønsker at skrive et debatindlæg til Spektrum eller bidrage med en anden form for indlæg til vores site, inklusiv video, kontakt os. Vi hjælper med at redigere indlægget eller videoproduktionen inden det publiceres online.

Læs vores privatlivspolitik inden, du accepterer den i kontaktformularen.