Foto: Asger Ladefoged / Ritzau Scanpix

DEBAT

Elevfordeling skal hverken handle om førsteprioriteter eller hudfarve

31. juli 2020  |  Ingrid Kjærgaard, 19 år, formand for Danske Gymnasiers Sammenslutning (DGS)

Derfor skal du læse med:

Der er to store løgne, som fylder i debatten om elevfordeling på landets gymnasier: Den første løgn er, at der findes et frit gymnasievalg. Den anden løgn er, at problemerne med elevfordeling handler om etnicitet, skriver Ingrid Kjærgaard, som er formand for Danske Gymnasiers Sammenslutning.

Ingrid Kjærgaard

Ingrid Kjærgaard

Jeg er student fra Rysensteen Gymnasium og formand for DGS.

Når jeg ikke kæmper for elevdemokrati og bedre uddannelser, bruger jeg tid på at læse bøger og drikke rosé med mine venner.

Til efteråret skal politikerne forhandle en ny model for elevfordeling, og det har afgørende betydning, at man får taget et opgør med den udvikling, der har været de senere år, hvor eleverne klumper sig sammen på gymnasier med andre unge, der ligner dem selv.

Gymnasiet er almen dannende, og et led i den dannelse er at møde folk, der har en anden social, økonomisk og kulturel baggrund, end den man selv har. Det er en del af dannelsen at lære at forstå sine medmennesker, selvom man ikke nødvendigvis ligner dem. Den dannelse får man ikke, når gymnasierne bliver polariserede. 

Men hvis vi skal nå frem til en ordentlig løsning, som rent faktisk tager hånd om problemet, bliver vi nødt til en gang for alle at aflive de myter, som desværre alt for ofte bliver bragt op i debatten om elevfordeling.

De to løgne i elevfordelings-debatten

Desværre ser mange en mere indgribende model for elevfordeling som en trussel mod det frie gymnasievalg. Men selve præmissen for den bekymring er helt forkert. Vi har et frit uddannelsesvalg, så du selv kan vælge mellem ungdomsuddannelser og uanset hvad er du garanteret en plads på den ønskede uddannelse – men ikke nødvendigvis på den ønskede institution. 

Målet med elevfordeling er at dræbe diskussionen om et frit gymnasievalg og spekulation i prioriteter, fordi det er underordnet hvilken institution man kommer på.

Den anden løgn er, at det kun er eleverne med ikke-vestlig baggrund, som skal fordeles. Begynder man at lave kvoter baseret på efternavn og hudfarve, fører det til en tingsliggørelse af de elever, som man kan rykke rundt på, så klassebillederne ikke bliver for farverige. Det betyder også, at man forsømmer de udsatte elever, hvor navnet på dåbsattesten klinger dansk, men som kommer fra uddannelsesfremmede hjem.

FAKTA: Hvad går Elevfordelings-debatten
ud på?

Andelen af unge indvandrere og efterkommere, der vælger en gymnasial uddannelse, er steget de sidste femten år.

Men tendensen er, at eleverne søger sammen på bestemte gymnasier.

Politikerne vil undgå gymnasier, hvor mange elever har indvandrerbaggrund. 

Derfor vil de i efteråret 2020 finde ud af, hvordan man kan sikre en ligelig fordeling af eleverne mellem gymnasierne.

 

problemet ER konkurrenceN mellem gymnasierne

Vi bliver dygtigere og dannede mennesker af at møde folk med en anden baggrund end os selv. Målet med den nye elevfordelingsmodel må derfor være, at både Fatima, Frederik, SOSU-hjælperens søn og direktørens datter kan lave forsøg sammen i kemi og gå i kantinen sammen i frokostpausen.

Problemerne med elevfordeling opstår, fordi selvejede gymnasier og det nuværende taxametersystem fører til en kunstig konkurrence om eleverne. Vi skal ikke have A- og B-skoler, når det er den samme uddannelse, man får på dem alle sammen. 

Derfor er det problematisk, at debatten handler om det frie gymnasievalg og hudfarve, fordi det skygger for den rigtige løsning på problemet: Vi skal have et opgør med, at gymnasier er selvejet og vi skal investere i uddannelse.

  1. Høje Taastrup Private Gymnasium
  2. Aarhus Private Gymnasium
  3. NEXT – Sydkysten Gymnasium
  4. Københavns Private Gymnasium
  5. AARHUS GYMNASIUM, Tilst
  6. Høje-Taastrup Gymnasium
  7. Herlev Gymnasium og HF
  8. Københavns åbne Gymnasium
  9. Hvidovre Gymnasium & HF
  10. NEXT – Albertslund/Vestskoven Gymnasium
Kilder: Børne- og Undervisningsministeriets forløbsregister for ungdomsuddannelserne og Berlingske.

Læs mere om de opdelte gymnasier

Ris, ros, spørgsmål eller gode idéer – alt er velkommen! Hvis du ønsker at skrive et debatindlæg til Spektrum eller bidrage med en anden form for indlæg til vores site, inklusiv video, kontakt os. Vi hjælper med at redigere indlægget eller videoproduktionen inden det publiceres online.

Læs vores privatlivspolitik inden, du accepterer den i kontaktformularen.