Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix og Dan Gold on Unsplash

DEBAT

Er du glad for eller ligeglad med verdensmålene?

29. juni 2020  |  Værterne på festivalen Fælles Forandring: Freja Rosenberg Abrahamsen, 17 år, og Olivia Overgaard Mogensen, 16 år

Derfor skal du læse med:

Hvis vi skal løse globale problemer som for eksempel ulighed mellem køn og fældning af regnskoven, skal vi alle bidrage – og vi skal starte i dag ved at forholde os kritisk til vores gamle vaner, skriver de to efterskoleelever og værter og for festivalen Fælles Forandring.

Freja Rosenberg Abrahamsen

Freja Rosenberg Abrahamsen

Jeg er 17 år, fra Vanløse og har lige afsluttet et år på Baunehøj Efterskole, hvor jeg havde drama som linjefag.

Olivia Overgaard Mogensen

Olivia Overgaard Mogensen

Jeg er 16 år, fra Roskilde og har afsluttet mit år på Baunehøj Efterskole her til sommer, hvor jeg har haft linjefag forfatter.

Vi er allesammen midt en stor klimakrise! Derudover styrtdykker biodiversiteten, og alt for mange mennesker sulter, er undertrykte og lever i fattigdom. Og det har vi hørt om tusind gange. Stort set alle er klar over det.

De fleste efterskoleelever ved efterhånden, at eksempelvis billigt og masseproduceret tøj er en stor klimasynder. Vi ved også, at produktionen sætter andre uhyggelige spor og går ud over de mennesker, der producerer tøjet til alt for lav løn og under umenneskelige vilkår.

Derfor undrer det os, at ressourcestærke unge danskere giver så lidt fucks, at de stadig efter et forløb om FN’s 17 verdensmål kan tænke: “Den køber jeg, det er bare endnu en ny trøje.”

Når vi allerede har oplysning, er det, vi reelt mangler, vilje og mod til at bryde med vores gamle og bekvemme vaner. Men for stort set alle er det lettere sagt end gjort.

Verdens mest ambitiøse plan er klar

Til læringsfestivalen Fælles Forandring arbejder vi med FN’s 17 verdensmål. Vi deltog med vores egen efterskole, Baunehøj, og vi var faktisk værter på selve festivalsdagen, der i år blev afholdt online på grund af coronakrisen. Festivalens primære formål er at dele viden, engagement og handlinger til en mere bæredygtig verden. Det er også derfor, vi brænder for at skrive denne artikel til jer.

FN’s verdensmål indeholder en konkret og egentlig ret ambitiøs plan for, hvordan vi skal løse de globale problemer som for eksempel ulighed mellem køn og fældning af regnskoven. Hvis det skal lykkes, skal vi alle bidrage – og vi skal starte i dag ved at forholde os kritisk til vores gamle vaner.

I Danmark er vi heldigvis kommet langt med at få verdensmålene på skoleskemaet. Oplysning, undervisning og nyhedsstorme fra internettet giver både os unge og ældre, en nøgle til, at forstå hvorfor, og hvordan man bryder sine gamle vaner.

Doritos og kold tøj-tyrker sætter spor

Nogle elever på vores efterskole gjorde i deres forberedelse til festivalen hinanden opmærksomme på, at vores indkøbskurv er vores direkte stemmeseddel, så længe vi er under 18 år. Det, vi køber, sætter spor, og det gør vores fravalg også. Det skal vi huske, når vi føler os magtesløse over for de store problematikker, vi lærer om.

Nogle af vores venner fra efterskolen var efter festivalen overbeviste om, at de aldrig mere skulle købe nyt tøj for at spare klimaet. Men samtidig er der også alt for mange, der eksempelvis stadig bestiller fast fashion tøj fra Zalando, og får deres forældre til at komme på skolen for at aflevere chips fra Doritos. 

Vi tror på, at vi kan gøre det bedre end det. Vi har blandt andet begge to valgt at være vegetarer under vores efterskoleophold og har ikke købt nyt tøj, siden vi begyndte på efterskolen. På sidste sommerhustur med vennerne købte vi økologisk øl, OGSÅ selvom det var to kroner dyrere. Vi blev trods alt ikke deprimerede, selvom vi fravalgte Doritos chips, der bidrager til fældning af regnskovene ved at indeholde palmeolie.

Vi er ikke selv klima-dydsmønstre og hundrede procent grønne i vores handlinger. Men sagt klichéagtigt kan vi gøre store ting i fællesskab, og dette er mest af alt et opråb til at overveje en ekstra gang, hvad du egentlig har brug for, og hvad du støtter, når du køber noget.

Forrest i fællesskab

Vi tror på, at vi skal blive bedre til at tale og motivere hinanden. Vi mener, at det er ekstra vigtigt at tale med dem, vi er forskellige fra, og at vi sammen kan skabe ændringer.

Fortæller du dine venner, hvis du tager nye valg? Tør du sige til dem, at der findes andre handlemåder? Vi tror, at du kan inspirere familie, venner og endnu flere med dine grønne valg, som for eksempel at købe havremælk, fairtrade økologisk chokolade, genbrugstøj, bare ved at fortælle dem, at du gør det. Så viser du, at det kan lade sig gøre, og det hjælper langt mere end en løftet pegefinger.

Vi tror på, at vi skal inspirere hinanden i et fællesskab, hvor vi tør at handle anderledes, og hvor vi har mod på at ændre vores vaner.

Begynd hellere i dag end i morgen

Vi har engageret os i Fælles Forandring for at fortælle om de ting, vi ved og ikke mindst motivere især jævnaldrende til at handle anderledes. Vi vil gerne inspirere dig til at begynde allerede i dag. Du kan kigge på vores verdensmålskartotek, hvor hundredvis af efterskoleelever deler deres verdensmålsviden og idéer.

Vi håber, at du vil tage dette opråb med i dine tanker, når du køber ind næste gang. Vi ved, at det kommer til at gøre ondt på nogen, men vi skal simpelthen nøjes med mindre, hvis verdensmålene skal lykkes. Vi skal blive kritiske overfor, hvilke fodspor vi sætter på verden med vores indkøbskurv.

Det er dit valg, hvornår du vil starte – men i dag er bedre end i morgen.

FAKTA: Hvad er fælles forandring?

Fælles Forandring – efterskolernes verdensmålsfestival – er et treårigt projekt, der løber fra 2020-2022. Projektet arbejder for at få verdensmål til at blive hverdagsmål på landets efterskoler – og mest af alt for at engagere eleverne i at tage del i verdensmålene.

På grund af coronakrisen er kræfterne lagt om til online verdensmålsfestival samt et filmkartotek produceret af efterskoleelever.

Efterskoleforeningen er projektejere og projektet udføres med støtte fra Tuborgfondet.

Kilde: Fælles Forandring.