DEBAT

Skal kvinder betale for at være kvinder?

TAMPON RUNDT_Artboard 1
Foto: Colourbox – Grafik: Maja Hagedorn Hansen

2. oktober 2018  |  Julie Lund Piil, 16 år

Derfor skal du læse debatindlægget:

Kvinder betaler for at blive kønsmodne, det gør mænd ikke. Ud fra mit eget budget har jeg regnet ud, at en kvinde bruger omkring 40.000 kroner i løbet af sit liv på tamponer og bind. Det er en fast udgift, som kun kvinder har. Er det fair, og er ligestillingen virkelig så god, som vi går og tror i Danmark, spørger 16-årige Julie Lund Piil.

Julie Lund Piil

Julie Lund Piil

Jeg er 16 år gammel og studerer markedsføring på Niels Brock på mit første år.

Jeg går op i politik og elsker at ytre en holdning, især fordi folk ofte kan blive provokeret over mine udtalelser.

Jeg har udover det en meget feministisk tilgang til mange ting og går meget op i miljøet, som jeg gør mit bedste for at hjælpe.

I min fritid bruger jeg min tid meget socialt, men også på mine største interesser: dans og design.

Menstruation er i længden en urimelig høj udgift, som mange studerende har besværligheder ved at få betalt. Det er en fast udgift, som skal betales hver eneste måned, hvilket kan være en stor post i budgettet.

For et par dage siden lagde jeg en meningsmåling ud i facebookgruppen “Politikmentum”. Der spurgte jeg ind til folks holdning til, om tamponer og bind burde være gratis.

3.000 personer tog stilling til idéen om, at kvinder selv skal betale. Heraf mente 15 procent, at kvinder ikke selv skal betale.

Mit opslag fik over 1.200 kommentarer. Størstedelen af de modargumenter, jeg har modtaget, lyder: “Så skal kondomer også være gratis”, og “så skal du også betale for mine barberblade”.

Jeg synes, de argumenter er ringe. Prævention og barberblade er en udgift for begge køn. Kvinder har også hårvækst – vi barberer os, og vi bruger også prævention.

Det tredje mest brugte argument er: “Du er ikke tvunget til at bruge tamponer og bind, du kan bare blive fribløder”.

Hånden på hjertet.

Hvor mange af dem, som skriver de kommentarer, vil være tilfredse med, at jeg blødte løs i deres sofa eller seng? Det ville ødelægge møblerne – både i det private hjem, men også i eksempelvis busser, tog og anden offentlig transport. Og det ville ende med at koste samfundet og den private person mere end de 40.000 kroner.

Læs også: DEBAT: Jeg får ikke karakterer. Derfor er det en god ting

Jeg er feminist

Jeg er tilfreds med den store respons på mit opslag, men jeg er samtidigt chokeret over hvor aggressive og decideret sexistiske nogle af de kommentarer, jeg har modtaget, er.

“Feminister burde dø” og “luder” er blot nogle af dem. Op til flere er blevet slettet, og der blev endda smidt folk ud af facebookgruppen på grund af de voldsomme kommentarer.

Men ja, jeg betegner mig selv som feminist.

Det gør jeg i den forstand, at definitionen er at “afskaffe al form for diskrimination”.

Begrebet feminisme er i mine øjne blevet misforstået af en stor del af samfundet. Mange tror, at feminister ligefrem synes, at kvinder er bedre end mænd, og at feminister kun kæmper for kvinders rettigheder.

Som feminist kan man kæmpe for mænds rettigheder i samfundet, for eksempel en længere barselsperiode eller flere mandlige pædagoger, lige som man kan kæmpe for kvinders rettigheder.

Det handler om ligestilling for begge køn.

Burde vi droppe tamponer og bind?

Men hvad skal vi så gøre ved, at det er dyrt og uretfærdigt, at kvinder er nødt til at købe tamponer og bind?

Én løsning er at gøre det gratis. Men ofte handler det om at tage små skridt. Derfor kunne en anden løsning være at afskaffe momsen på produkterne. Der er ingen grund til, at statskassen skal modtage penge, fordi jeg betaler for en udgift, som ikke er selvvalgt.

Et helt tredje forslag er en opfordring til kvinder om at købe en menstruationskop.

Det er en genanvendelig kop, som koster 150 kroner og kan bruges i op til ti år. Den gavner både økonomien og miljøet, fordi vi sparer en ekstremt stor mængde ressourcer og penge. Jeg kan faktisk ikke se nogle argumenter imod.

I praksis kunne man indføre en ordning, der lød: Alle piger og kvinder kan få en gratis recept på en menstruationskop, når de fylder den gennemsnitlige kønsmodne alder, som er 10-11 år. Det vil være en mulighed, men intet krav.

Forhåbentlig vil det medføre, at langt flere kvinder bruger en menstruationskop, både fordi de kan modtage den gratis, og fordi de bliver opmærksom på, at der findes en anden løsning end tamponer/bind.

Alt i alt er min holdning, at kvinder skal modtage mere information om, at der findes alternativer til tamponer og bind, nemlig menstruationskoppen.

Samtidig mener jeg, det er en realistisk mulighed at afskaffe momsen – og på den måde fremme ligestilling mellem kvinder og mænd.

Læs også: DEBAT: studerende efter kaotisk sensommer: Ungdomskortet skal være klar til start

FAKTA

  • En pakke med omkring 30-40 tamponer kan typisk købes for omkring 30-50 kroner afhængigt af, om det er økologiske eller ej.
  • En pakke bind koster nogenlunde det samme. Der er dog som regel ikke lige så mange bind i pakken, som der er tamponer.
Kilde: Pricerunner.dk

Ris, ros, spørgsmål eller gode idéer – alt er velkommen! Hvis du ønsker at skrive et debatindlæg til Spektrum eller bidrage med en anden form for indlæg til vores site, inklusiv video, kontakt os. Vi hjælper med at redigere indlægget eller videoproduktionen inden det publiceres online.

Læs vores privatlivspolitik inden, du accepterer den i kontaktformularen.