Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

DEBAT

Drop karaktererne – så får vi dygtigere elever

1. februar 2019 | Maria Georgi Sloth, 19 år, gymnasieelev og medlem af Radikal Ungdom

Derfor skal du læse med:

Vi bruger pisk og gulerod når vi træner dyr – lad os have højere ambitioner for vores børn og unge, skriver 19-årige Maria fra Radikal Ungdom.

Maria Georgi Sloth

Maria Georgi Sloth

Jeg er 19 år gammel og går i 3.g på Middelfart Gymnasium.

Jeg er medlem af Radikal Ungdom og bruger de fleste mandag eftermiddage i min lokalforening i Kolding.

Jeg er også bestyrelsesmedlem i Radikale Venstre Middelfart.

Jeg har været politisk aktiv i to år. Det har givet mig fantastiske venner, masser af gode oplevelser og en mulighed for at tale om emner jeg brænder for – herunder uddannelsespolitik.

I øjeblikket bliver karakterskalaen flittigt debatteret, da uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers fra Venstre har foreslået at ændre 7-trinsskalaen.

Men en ny karakterskala løser ikke de problemer, vi har med evaluering i dag.

I stedet bør vi turde tænke anderledes og ud af boksen. Evaluering og læring skal handle om feedback og konstruktiv kritik – ikke karakterer.  

Karakterer er måske nok en nem måde at bedømme, rangere og sortere elever på. Men massiv forskning viser, at karakterer ikke giver dygtigere elever – snarere tvært imod.

For mens målrettet og brugbar feedback eller feedforward giver signifikant bedre læring blandt elever, så hjælper karakterer ikke eleverne til at udvikle sig. 

Det samme gælder, når elever både får karakterer og feedback. Karakteren overskygger den konstruktive feedback og gør det sværere for elever at forbedre og udvikle sig.

Hvilken slags unge mennesker vil vi have?

Karakterer fremhæves ofte som noget, der skaber motivation og forbereder os unge på virkeligheden. Men spørgsmålet er, hvilken slags unge vi ønsker at få ud af uddannelsessystemet og ud i den virkelige verden? 

Skal det være mennesker, som gennem deres skolegang konsekvent er blevet mødt med pisk/gulerod-motivation, som drives af ydre motivation? Det er det, som karaktergivning skaber.  

Eller skal det være mennesker, som drives af en indre motivation, af lysten til at lære, forbedre sig og gøre sit bedste? Vi bruger pisk og gulerod, når vi træner dyr – lad os have højere ambitioner for vores børn og unge. 

Ude i virkeligheden vil vi netop ikke møde et system, hvor vi konstant bliver bedømt og belønnet. Her kræves det, at vi selv kan finde lysten til at gøre vores bedste.

karakterer kvæler nytænkning

Men hvad sker der, hvis vi aldrig har lært at motivere os selv? Hvis vi har lært kun at arbejde, når vi blev truet med en dårlig karakter eller eksamen, eller lokket med en bedre karakter? 

Danmark har i fremtiden brug for mennesker, der kan tænke innovativt, kreativt og anderledes. Mennesker som tør at tænke ud af boksen og tage chancer. 

Karaktergivning lærer os at tage det sikre og nemme valg, at gøre det, der bliver forlangt, og det, vi tror læreren ønsker, så vi kan score den høje karakter.

Det er ikke et system, der giver plads til nytænkning og vovemod. 

Fra præstationskultur til læringskultur

Skolen, og særligt grundskolen, skal være et sted med plads til at lære. Man lærer som bekendt mest af sine fejl, men den præstationskultur, der hersker i mange skoler i dag, giver ikke plads til at lave fejl.

 En kultur, hvor man konstant bliver bedømt, målt og vejet, fjerner elevernes mod og lyst til at deltage aktivt i undervisningen. 

Og så er det med til at fremme en perfekthedskultur, som vi bør være særligt opmærksomme på i en tid, hvor flere og flere unge lider af stress og andre psykiske problemer.  

At man skaber en læringskultur, frem for en præstationskultur, betyder ikke, at eleverne ikke præsterer flot.

Mine egne erfaringer fra en karakter- og prøvefri friskole har vist mig, at elever netop tør tænke stort og sigte højt, når man skaber en sund læringskultur.

Min drømme for fremtiden

Jeg vil kæmpe for et uddannelsessystem, hvor vi ikke fokuserer på at måle, veje og rangere elever, men i stedet skaber en kultur, hvor elever bliver dygtigere, tryggere og modigere. 

Særligt i folkeskolen ville det være oplagt at afskaffe karakterer og prøver og i stedet satse på formativ evaluering; feedback og konstruktiv kritik. 

Elever sidst i folkeskolealderen står midt i en kæmpe personlig udvikling, og er samtidig vidt forskellige steder i forhold til modenhed og faglig udvikling.

At ville sortere elever ved hjælp af karakterer allerede efter folkeskolen er unuanceret og uhensigtsmæssigt. Lad i stedet lærere og en styrket UU-vejledning guide eleverne til det uddannelsesvalg, der passer bedst til dem.  

Jeg tror på, at et uddannelsessystem, hvor vi generelt skruer ned for karakterer og op for den gode feedback, vil skabe en stærkere, klogere, modigere og mere nysgerrig ungdom.

Og dét kan kun være godt for Danmarks fremtid.

Ris, ros, spørgsmål eller gode idéer – alt er velkommen! Hvis du ønsker at skrive et debatindlæg til Spektrum eller bidrage med en anden form for indlæg til vores site, inklusiv video, kontakt os. Vi hjælper med at redigere indlægget eller videoproduktionen inden det publiceres online.

Læs vores privatlivspolitik inden, du accepterer den i kontaktformularen.