28. juni 2019 | Figne Hartmann-Petersen, 16 år, elev på Flakkebjerg Efterskole og medlem af Fælles Forandring-styregruppen
Derfor skal du læse med:
Vi skal tage arbejdet med verdensmålene seriøst. Og det gør vi kun, hvis vi implementerer dem og deres betydning helt fra folkeskoleniveau til ph.d.-niveau, mener efterskoleelev, Figne Hartmann-Petersen.
Jeg hedder Figne, er 16 år gammel og er lige ved at afslutte et år på Flakkebjerg Efterskole. Jeg har skrevet et debatindlæg om, hvorfor og hvordan man skal putte verdensmålene på skoleskemaet.
”Det, som er enestående ved verdensmålene, er ikke alene, at de er lette at brede ud. Det er også, at målene er fortællingen om altings indbyrdes sammenhæng.”
Sådan beskriver den tidligere formand for FN’s generalforsamling, Mogens Lykketoft, det særlige ved FN’s 17 verdensmål17 mål der frem til 2030 skal sikre, at vi passer bedre på planeten, gør noget ved fattigdom og sult og sikrer god uddannelse til alle. Målene, der også tæller 169 delmål, blev vedtaget i 2015 og forpligter alle FN’s 193 medlemslande.. Til et arrangement på Folkemødet undersøgte jeg, hvordan vi skal vi gå fra idéen i 2015 til handlingen før 2030.
Verdensmålene er efterhånden ikke til at komme uden om. De 17 farvede kvadrater og deres fælles symbol, verdensmålscirklen, fylder meget i vores hverdag. Selv det årlige folkemøde på Bornholm blev i år dedikeret til målene.
På det årlige mødested for politiske partier, firmaer, organisationer, privatpersoner og mange andre blev verdensmålene diskuteret, belyst og sat i perspektiv fra alle vinkler. En debat, arrangeret af Fælles Forandring – efterskolernes verdensmålsfestival, satte på Den Digitale Scene om fredagen fokus på verdensmålene i skolen – alt sammen med udgangspunkt i den spritnye læringsfestival, der løb af stablen for første gang den 28. maj.
Som styregruppemedlem har jeg i mit år på efterskolen lagt masser af kræfter og timer i at skabe festivalen – derfor var det en fornøjelse at kunne tage oplevelsen med hele vejen til Folkemødet, hvor jeg modererede en spændende og vigtig samtale i et stærkt panel. For hvordan får vi målene videre fra FN-byen og ind i klasselokalerne? Og hører de overhovedet hjemme på skoleskemaet?
“Jeg tror ikke, vi kommer særlig langt med verdensmålene, hvis vi bliver ved med at lægge ansvaret fra os. Jeg tror, det er sindssygt vigtigt, at vi får verdensmålene ind i skolen. Fordi en gang i mellem kan virkeligheden godt komme lidt langt væk fra vinduet i klasselokalet, og matematikgraferne kan godt virke lidt meningsløse,” siger Sarah Gruszow Bærentzen, formand for Danske Skoleelever, i debatten.
Verdensmålene egner sig perfekt til undervisning og uddannelse. De understøtter nemlig forståelsen af den større sammenhæng og det fælles ansvar – både med et fagligt og praktisk perspektiv. Vi kan sagtens klappe i vores hænder og sige, at den nu er meget flot den cirkel, og at det da er en fin vision med de mål. Men hvis ikke det er en fundamental del af vores uddannelse at lære, hvorfor vi har brug for dem, og hvordan vi alle sammen kan gøre noget, kommer vi nok ikke lige så langt, som hvis verdensmålene er et tydeligt fokus igennem uddannelseslivet. Helt fra børnehaveklassen til en eventuel ph.d.-afhandling lander på bordet.
Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande (inklusiv Danmark) til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. Derudover er fokus på klimaet, sikkerhed, partnerskaber og frem mellem landene.
Debatten lagde ud med spørgsmålet: Hvem har ansvaret for, at verdensmålene lykkes? Virksomhederne, politikerne eller borgerne og forbrugerne? Blandt både publikum og paneldeltagere blev der meget hurtigt rejst enighed om, at alle svarmulighederne var ukorrekte. Mogens Lykketoft svarede prompte, at det vigtigste skridt på vejen mod en bedre verden i 2030, var bevidstheden om, at det er vores alles ansvar. Den tidligere direktør i Dansk Industri, Lars Goldschmidt, formanden for Efterskolernes bæredygtighedsudvalg Ulrik Goos Iversen og de andre paneldeltagere stemte i. Verdensmål 17 beskriver det bedst: Partnerskaber for handling.
Men hvordan skaber man bevidstheden om det fælles ansvar? Igen er jeg ikke i tvivl; uddannelse. Uddannelsesinstitutionerne, fra børnehaven til universitetet, er de vigtigste og største dannelsesinstitutioner, og her er viden om vores aftryk på verden elementær. Efter 2. verdenskrigs hændelser blev demokratisk dannelse indskrevet i folkeskolens formålsparagraf. Det er på tide, at vi lader den bæredygtigeAt man sikrer holdbare resultater, der ikke ødelægger, hvordan tingene i forvejen fungerer. dannelse følge trop. Lad os indskrive social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig dannelse i alle uddannelsers formålsparagraffer. For selvom en paragraf ikke virker som en særlig stor eller drastisk ændring, kan den betyde tusindvis af mere verdensmålsengagerede og veluddannede unge. Jeg tror, at både ansatte og elever vil kunne få en velfortjent hjælpende hånd og et forandringsdygtigt skub, hvis verdensmålene bliver en stor del af skoleskemaet.
Fælles Forandring er en læringsfestival, hvor elever gennem tværfaglige undervisningsforløb lærer at udvikle workshops om FN’s verdensmål for hinanden. Det er altså ikke bare én dag, hvor man kommer og kigger på. Det er et læringsforløb gennem et helt skoleår, hvor man stifter bekendtskab med verdensmålene, får dybdegående viden, omsætter den viden så man kan lære fra sig til andre og endelig kulminationen, hvor man mødes i vores verdensmåls-telt-cirkel til erfaringsudveksling, diskussioner og læring. Under debatten på Folkemødet sagde Tine Agenskov, medlem af hovedbestyrelsen i Danmarks Lærerforening: “Når du skal formidle en viden, betyder det, at du skal sætte dig anderledes ind i det, end hvis der er én, der formidler til dig. Det er en stærk måde at gøre det på, at man både står som formidler og modtager af viden.”. Det mener jeg også er et af de største potentialer i Fælles Forandring. Det er ung til ung, det er medejerskab, og det er fællesskab.
Verdensmålene er komplekse. De appellerer til mangfoldighed og til tværfaglighed. De er konkrete, som Lars Goldschmidt beskrev i debatten på folkemødet: “Verdensmålene er utroligt egnede til at gøre undervisningen bedre og mere vedkommende. Alle de almindelige discipliner man har brug for at lære, dem lærer man også bedre, når de sættes i en kontekst.”. Eleverne lærer mere. Virksomhederne får engagerede og verdensmålstænkende hoveder ind og det tror jeg på kan gøre en forandringsdygtig og vigtig forskel. Politikerne bliver råbt op, når målene bliver forsømt. Verdensmålene bliver først for alvor noget, vi alle føler ansvar, når den bæredygtigeAt man sikrer holdbare resultater, der ikke ødelægger, hvordan tingene i forvejen fungerer. dannelse bliver en essentiel del af vores skolegang. Og det er det, der skal til. Den sammenhængende fortælling. Den naturlige ansvarsfølelse. Hjælp os med at gøre forandringen fælles.
‘Fælles Forandring’ er efterskolernes verdensmålsfestival, der fandt sted for første gang i maj i 2019.
Fælles Forandrings formål er at engagere elever i og fejre arbejdet med FN’s 17 verdensmål17 mål der frem til 2030 skal sikre, at vi passer bedre på planeten, gør noget ved fattigdom og sult og sikrer god uddannelse til alle. Målene, der også tæller 169 delmål, blev vedtaget i 2015 og forpligter alle FN’s 193 medlemslande. gennem blandt andet workshops, talks og debatter.
Kilde: Læs om festivalen HER
LÆS OGSÅ: FLERE DEBATINDLÆG FRA UNGE
Ris, ros, spørgsmål eller gode idéer – alt er velkommen! Hvis du ønsker at skrive et debatindlæg til Spektrum eller bidrage med en anden form for indlæg til vores site, inklusiv video, kontakt os. Vi hjælper med at redigere indlægget eller videoproduktionen inden det publiceres online.
Læs vores privatlivspolitik inden, du accepterer den i kontaktformularen.