DEBAT
16-årig debattør: Absurd at lave en lov om et håndtryk
24. januar 2019 | Line Brixen, 16 år gammel og medlem af Radikal Ungdom
Derfor skal du læse med:
Et håndtryk gør dig ikke mere eller mindre dansk. Derfor bør ingen tvinges til at give hånden, mener debattør Line Brixen.
Line Brixen
Jeg er 16 år. Studerer samfundsfag og engelsk på N. Zahles gymnasium. Jeg interesserer mig for politik og nyheder samt så mange andre ting.
Jeg er medlem af Radikal ungdom, hvor jeg bruger mine fleste torsdage på politiske møder.
Når jeg ikke bruger min fritid på at diskutere politik, kan jeg godt lide at skrive, fotografere og gå i byen.
At give hånden til en fremmed som en høflig måde at hilse er en typisk skik, der bliver praktiseret i det danske samfund.
Men går det for vidt, når regeringen laver det til en lov, at man skal give hånd for at blive dansker?
Giver den nye lov en følelse af fællesskab og danskhed, eller er det bare symbolpolitik og magtdemonstration fra regeringen?
Den 17. januar 2019 blev der skrevet historie, da den første grundlovsceremoni blev holdt, hvor ni personer skulle give hånden til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg fra Venstre for officielt at kunne blive danske statsborgere.
LÆS OGSÅ: Debat: Rygere skal have lov til at ryge
man bliver ikke mere dansk af et håndtryk
Men det er her, hvor jeg stiller spørgsmålet: Hvor dansk føler man sig efter et håndtryk? Og hvor meget gør et håndtryk i den sammenhæng?
Burde man ikke føle sig dansk ved at havde bestået statsborgerskabsprøven og være villig til at integrere sig i det danske samfund?
Og ikke efter et håndtryk, der reelt ikke har nogen betydning. Skal et håndtryk virkelig definere, om man er dansker eller ej?
Dansk Folkeparti mener, at den nye lov er god til at adskille dem, der ikke vil Danmark, og dem, der gerne vil.
Det er symbolpolitik på sit højeste. Hvorfor mener de, at det er så vigtigt at give hånden, at man ligefrem har lavet en lov om det?
SÅDAN BLIVER UDLÆNDINGE DANSKE STATSBORGERE
- Det er kun Folketinget, som kan give en udlænding dansk statsborgerskab.
- For at komme i betragtning er der en lang række krav, man skal opfylde. Man skal blandt andet:
* Kunne dansk.
* Ikke have begået bestemte typer kriminalitet.
* Bestå en prøve med spørgsmål om Danmark (indfødsretsprøven). - Siden 2018 skal man også være villig til at give et håndtryk, før man kan få sit statsborgerskab.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet.
loven om håndtryk er en magtdemonstration
Regeringen tvinger folk til noget, de måske ikke har lyst til at gøre, for at de kan få en god fremtid i Danmark. Det er ikke selve håndtrykket, der er noget galt med, men tvangen der ligger bag det.
Bagved den nye lov ligger der også en magtdemonstration fra regeringens side: At den kan lave en lov, der kan overskride nogle af de mellemøstlige kulturers grænser.
Hvad bliver det næste, når man begynder at fokusere på latterligheder som at give håndtryk?
Vil der komme flere love, der fokuserer på smålige ligegyldigheder og færre med reel betydning? Hvad for et budskab sender vi til andre lande?
Hvis man gerne vil være en del af det danske samfund, skal man lære vores skikke, og hvordan danskerne begår sig. Så selve håndtrykket er der ikke noget galt i. Men det bliver absurd, når man skal lave en lov om det.
Ris, ros, spørgsmål eller gode idéer – alt er velkommen! Hvis du ønsker at skrive et debatindlæg til Spektrum eller bidrage med en anden form for indlæg til vores site, inklusiv video, kontakt os. Vi hjælper med at redigere indlægget eller videoproduktionen inden det publiceres online.
Læs vores privatlivspolitik inden, du accepterer den i kontaktformularen.
