DEBAT

Jeg kan ikke se regeringens klimafokus – hverken på finansloven eller i deres hockeystav

13. november 2020  |  Aksel Heunicke, 15 år, elev på Birkerød Skole

Derfor skal du læse med:

Regeringen taler om sig selv som ”en grøn regering” og siger, at ”Danmark skal være et grønt foregangsland”. Men når 15-årige Aksel Heunicke ser på regeringens finanslovsudspil og deres klima-model ‘hockeystaven’, synes han ikke, klimaet skinner igennem.

Aksel Heunicke

Jeg er 15 år og går i 9. klasse på Birkerød Skole.

Jeg er elevrådsformand og i min fremtid spiller jeg trommer.

“Vi skal vise vores børn, at vi tager klimakrisen og de grønne udfordringer alvorligt. For hvis vi ikke kan løse de problemer, som de unge har bedt os om at løse. Så svigter vi ikke alene de unge. Så svigter vi troen på fremtiden”. 

Sådan sagde Mette Frederiksen til folketingets åbning i 2019.

Det undrer mig, at selvom regeringen har et flertal i folketinget bag sig, som ønsker grøn omstilling, så er regeringens klimafokus alligevel minimalt. Både Enhedslisten, SF og Radikale Venstre har udtalt, at de ikke synes, regeringen går langt nok for at bekæmpe klimaforandringer. 

Så hvem er det, Mette Frederiksen – andre end sig selv – prøver at overbevise, og hvorfor skinner hendes grønne dagsorden ikke tydeligere igennem i deres finanslov, hvis hun virkelig tror på, at den er så vigtig?

FAKTA: Regeringens klima-model 'hockeystaven'

Hockeystaven er et billede på regeringens klimaplaner.

De ønsker at vente med at træffe markante klimapolitiske beslutninger, og i stedet satse på billigere og bedre teknologi i fremtiden.

I de sidste år før 2030 – hvor Danmarks CO2-udledning skal være reduceret med 70% – vil de så skrue op for klimahandlinger.

Hockeystav viser ikke klimafokus

Jeg er en af dem, statsministeren vil vise, at regeringen tager klimakrisen alvorligt. Men helt ærligt, så kan jeg hverken se det på regeringens finanslovsforslag eller på den hockeystav, de forklarer deres klimaplaner med.

For mig at se undergraver regeringen deres egen troværdighed, når de gang på gang slår sig op på en grøn profil, men alligevel konsekvent undlader at investere i klimaet.

Regeringen forklarer deres lille fokus på klimaet med deres omdiskuterede hockeystav-model. I den model betyder det lange skaft på hockeystaven, at der ikke skal sættes særligt fokus på klimaet i de første år – klimahandlingerne skal først skrues op ved hockeystavens blad  som er i de sidste år før 2030, hvor CO2-udledningen skal være mindsket med 70 procent.

Finansminister Nicolai Wammen satser på hockeystaven på trods af, at blandt andre professor og formand for Klimarådet Peter Møllgaard siger, at strategien ”vil skade klimaet, økonomien og omstillingens troværdighed”.

Men Nicolai Wammen holder fast i hockeystavsmodellen, fordi en gradvis stigning i CO2-reduktionerne ifølge ham vil være alt for dyrt.

ET mikroskopisk beløb på finansloven er ikke nok

Hvis Mette Frederiksen vil vise os, at hun tager klimakrisen alvorligt, er en hockeystav-lang ventetid, inden regeringen gider at gøre noget ved problemet, simpelthen ikke godt nok.

Og det er et mikroskopisk beløb på statens budget for 2021 heller ikke.

Jeg kan simpelthen ikke forstå, at vi kan have en regering, der i så høj grad slår sig op på en grøn profil, men som alligevel stort set kun vil satse på, at der inden for de kommende år bliver udviklet noget smart ny teknologi, som vil løse det meste af klimakrisen.

Jeg synes, regeringen bør begynde at leve op til den titel, de har givet sig selv, og tænke klima langt mere ind i deres økonomiske planer – ikke mindst i finansloven – i stedet for at krydse fingre for, at krisen har løst sig selv inden 2030.

FAKTA: PENGE TIL KLIMA I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

Der afsættes 750 millioner til forskning øremærket klimaændringer og bæredygtighed.

Derudover er der afsat 1,5 milliard, som der kan forhandles om. De penge er ikke øremærket klima.

Regeringen afsætter også 200 millioner kroner over fire år til natur og biodiversitet.