DEBAT

Den unge socialist skal kunne snakke med sin klassekammerat fra Nye Borgerlige

Rundt billede_claes_Artboard 1
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

29. oktober 2018  | Claes Kirkeby Theilgaard, 18 år og medlem af Liberal Alliances Ungdom

Derfor skal du læse med:

Vi har kun ringe tolerance overfor andre politiske holdninger end vores egne. Men i ungdomspolitik er der rent faktisk plads til at møde hinanden på tværs af politiske skel og blive klogere, skriver 18-årige Claes, der for nylig meldte sig ind i LA Ungdom.

Claes Kirkeby Theilgaard

Claes Kirkeby Theilgaard

Jeg er 18 år, går i 3.g på Gefion Gymnasium og laver diverse ting, der læner sig op af debat og politik.

Noget tid går på at bekæmpe monarkiet, noget tid på at skrive debatindlæg og drive debatplatformen Debatt.dk.

Noget andet af min tid går på at lave podcast, skrive på en bog eller to, lave noget journalistik og engagere mig i Liberal Alliances Ungdom.

Og så går jeg i byen og hygger mig rundt omkring, som man nu gør.

På mit facebookfeed dukker mange mere eller mindre skelsættende videoer op.

Kattevideoer blander sig med videoer om Trump og en myrdet journalist fra Saudi-Arabien.

For nylig stødte jeg dog på en video, der for alvor har sat tankerne i gang hos mig, siden jeg første gang så den.

Mathias Bach, en 17-årig gymnasieelev og medlem af Nye Borgerlige, fortalte på DR3’s facebookside om de skub, tilråb og tilsvininger, han dagligt møder fra folk på sit gymnasium på grund af sit politiske ståsted og virke.

Mathias’ video er sørgeligt symptomatisk på noget, jeg selv har mødt og set adskillige gange og stadig møder og ser overalt, hvor jeg bevæger mig i det politiske Danmark: Vi har kun ringe tolerance overfor andre politiske holdninger end vores egne.

VI ELSKER AT HADE FJENDEBILLEDER

I det daglige er de fleste af os skyldige i at fremelske og fastholde de fjendebilleder, der hersker i dansk politik.

Fjendebillederne hægter sig bedst på partier eller større grupper, så derfor elsker vi at generalisere og hyggehade rundt om middagsbordene i lille Danmark.

Den unge, skæggede mand, der er med i SF Ungdom er både dum, doven og en ondsindet stalinist.

På den anden side af spektret er et ungt medlem af Nye Borgerlige som Mathias. En nazist hentet direkte ud af Hitlerjugend, som bør behandles derefter.

jeg MÆRKER SELV HADET

Det er først for ganske nylig, at jeg selv har oplevet det had, der kan komme af at tilkende sig et parti.

Efter at jeg stolt havde meldt mig ind i Liberal Alliance og partiets ungdomsafdeling, er jeg blevet mødt af mange, der har kastet fuldstændigt åndssvage beskyldninger og generaliseringer i hovedet på mig.

En del hovedrysten, grin og løftede øjenbryn er jeg også stødt ind i.

At ønske skattelettelser og mere ytringsfrihed er dog konsensusagtigt nok til, at jeg endnu kan gå på gymnasiegangene uden at blive skubbet rundt.

HAR VI GLEMT TOLERANCEN?

Generelt er det et problem, at vi ser fjender, når vi møder folk, der er uenige med os og tilslutter sig andre partier.

De er ikke fjender. De er blot uenige. Det skal man have lov til i et demokrati. I stedet for at anerkende det, og måske endda forsøge at forstå sig på den andens udgangspunkt og argumenter, afskriver vi dem på forhånd.

Uden for alvor at have lagt mærke til det har de fleste af os glemt, hvad tolerance betyder og indebærer.

Siger man for eksempel til folk, at de skal lære at tolerere Nye Borgerliges holdninger og ikke blot trække nazikortet på dem hver gang, er modsvaret ofte undren eller vrede udbrud.

En sådan reaktion bunder i en misforståelse af ordet tolerance.

Tolerance er ikke at være enig med nogen eller noget. Faktisk kan tolerance slet ikke gøre sig gældende i forhold til ting, som man er enig med.

Tolerance er netop at kunne rumme og anerkende de ting, man allermindst kan fordrage.

ungdomspartier

  • De fleste partier i Danmark har et ungdomsparti.
  • Hvert år mødes 35.000 unge mennesker til Ungdommens Folkemøde i Valby-parken.
  • Liberal Alliances Ungdom er det hurtigst voksende ungdomsparti. Der er nu flere end 1.250 medlemmer.
Kilde: DR Nyheder

det er okay at være uenige

Tolererer man et andet parti og dem, der repræsenterer det, er det ikke en falliterklæring.

Ingen hvide flag bør hejses. Og er man uenig, står muligheden for debat stadig åben. Dog må man huske at ryste de forfejlede fjendebilleder af sig og anerkende, at der skal være plads til uenighed – uanset hvor ekstrem den end måtte være.

En sådan rummelighed udmønter sig blandt meget andet i, at man bør lytte og forsøge at forstå, hvorfor modparten mener, som han gør.

Ingen bør udelukkes fra den demokratiske arena på forhånd. Og da slet ikke på baggrund af, at de tilhører et parti. Det er jo trods alt netop partierne, der udgør fundamentet for hele den demokratiske arena.

Ungdomspolitik har lært mig noget

Jeg har lagt mærke til noget interessant efter mit indtog i ungdomspolitik: Det er især dem, der ikke har sat sig ind i politikken, der glemmer tolerancen og medbringer fjendebillederne.

På tværs af partier og ungdomspartier er der selvfølgelig uenighed. Og deraf kan følge fjendskab af den ene eller anden art.

Alligevel er jeg blevet overrasket over, hvor højt tolerancen står blandt dem, der er aktive i politik. Ungdomspolitik har for mig bevist, at venskaber og åbne, nysgerrige debatter ikke behøver blive ødelagt af forskellige partitilhørsforhold.

Her kan man respektere demokratisk, politisk engagement uanset til fordel for hvilken holdning, engagementet finder sted.

vi skal møde hinanden

Løsningen på den grumme mangel på tolerance i dansk politik bør ligge lige for.

Fjendebilleder opstår som følge af manglende viden og vilje til at rumme og lytte til det og de, man er uenig med. Klatrer man op ad skyttegraven og opsøger ens fjender, vil man ofte finde ud af, at de slet ikke er fjender, men blot er uenige.

Mødet sker ikke ved at skubbe og tilsvine. Men derimod ved at læse i partifolderen, opsøge det fremmede telt på Folkemødet eller tage en øl med ens bekendte med et andet politisk ståsted.

Hvordan man møder modparten, er ikke det vigtige. Det vigtige er derimod, at man gør det. Vi skal huske på, at ingen er så fattige, at de ikke er mere end det parti, de er enige med.

Gør vi alle en smule, vil en ung, langskægget socialist kunne tolerere sin islamkritiske gymnasiekammerat fra Nye Borgerlige, og de vil kunne snakke sammen.

Og hvem ved? Måske bliver de begge klogere af det.

Ris, ros, spørgsmål eller gode idéer – alt er velkommen! Hvis du ønsker at skrive et debatindlæg til Spektrum eller bidrage med en anden form for indlæg til vores site, inklusiv video, kontakt os. Vi hjælper med at redigere indlægget eller videoproduktionen inden det publiceres online.

Læs vores privatlivspolitik inden, du accepterer den i kontaktformularen.