DEBAT
Venstres Ungdom er uenig med Venstre om kvoteflygtninge: Danmark skal gå forrest internationalt
17. januar 2019 | William Kierstein Nordby, 20 år og medlem af Venstres Ungdom
Derfor skal du læse med:
Danmark skal gå forrest, når det handler om at tage imod de særligt udsatte flygtninge, mener William Kierstein Nordby fra Venstres Ungdom. Det går imod Venstres holdning på området.
William Kierstein Nordby
20 år gammel og arbejder som kontormedarbejder hos virksomheden Coldstar i Vejle.
Blev student fra Rødkilde Gymnasium i Vejle. Derudover er jeg politisk aktiv i Venstres Ungdom, hvor jeg er flygtninge- og integrationsordfører.
Flygtninge- og integrationspolitik kommer til at fylde meget til det kommende folketingsvalg og skolevalg. Derfor vil jeg tage kampen op for at gøre VU's holdning synlig i debatten.
Siden 1989 har Danmark taget imod kvoteflygtninge.
Danmark har påtaget sig et stort ansvar ved at tage imod nogle af verdens allersvageste mennesker.
Men denne ansvarstagen stoppede brat, da regeringen og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg sidste år meddelte, at Danmark ikke længere ville tage imod kvoteflygtninge i 2018 – og der har lige siden været lange udsigter til, hvornår Danmark igen vil tage imod kvoteflygtninge.
Det har været en beslutning, som vi i Venstres Ungdom har været helt uenige med regeringen i.
Det kan ikke passe, at når USA, Storbritannien, Tyskland, og you name it kan tage imod kvoteflygtninge, så kan Danmark ikke.
LÆS OGSÅ: DEBAT: Rygere skal have lov til at ryge
Danmark har fået det nødvendige pusterum
Et af Støjbergs argumenter for ikke at tage imod kvoteflygtninge er, at Danmark har brug for et pusterum, efter at der tilbage i 2015 gik hul på Europa.
Hvilket i og for sig er en fair nok holdning, da Danmark var udsat for et ekstremt pres på asyl- og flygtningeområdet.
Men dette argument klinger hult i 2018, hvor antallet af personer, der har søgt asylEn beskyttelse, som en stat kan give til personer, der er flygtet fra deres hjemland, fordi de frygter, at deres liv er i fare. i Danmark, er det laveste i næsten ti år.
Derudover er antallet af personer, der har fået asyl, faldet med over 8.000 siden 2015.
Det er derfor tydeligt, at vi ikke har de samme udfordringer som før.
Danmark har fået antallet af spontane asylansøgninger ned på et niveau nu, som gør, at vi sagtens kan løfte vores store internationale ansvar og tage imod de kvoteflygtninge, som vi før har forpligtet os til.
Danmark vil ikke tage imod kvoteflygtninge
- Kvoteflygtninge er særligt udsatte flygtninge, som bliver udvalgt af FNEn verdensorganisation, der blev dannet efter 2. verdenskrig med det formål, at der aldrig igen måtte opstå en verdenskrig. FN har 193 medlemsstater – dvs næsten alle i verden. FN spiller en vigtig rolle i miljøsamarbejdet, kampen om menneskerettigheder, international samhandel og udvikling af landene..
- Siden 1989 har Danmark taget imod 500 kvoteflygtninge om året.
- Siden 2016 har Danmark stort set ikke modtaget en eneste kvoteflygtning.
- I 2017 besluttede regeringen og Socialdemokratiet, at den siddende udlændinge- og integrations minister skal bestemme, hvor mange kvotreflygtninge Danmark skal tage imod. Det er lige nu Inger StøjbergDanmarks Udlændinge- og integrationsminister. Fra partiet Venstre. Det er blandt andet hende, der bestemmer, hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal tage imod. fra Venstre.
- Det skete blandt andet efter flygtningekrisen i 2015, hvor flere end 20.000 flygtninge og migranter kom til Danmark.
Kilde: DR, TV 2 og Jyllands-Posten
Hvad ønsker danskerne?
Spørger vi danskerne, ønsker de at have styr på Europas ydre grænser, og de ønsker at have styr på antallet af flygtninge, der kommer her til landet.
Danskerne vil gerne have styr på, at de, der kommer til Danmark og får asyl, er de flygtninge, der har mest behov for at få det.
Kvoteflygtninge er flygtninge, der har akut behov for at få asylEn beskyttelse, som en stat kan give til personer, der er flygtet fra deres hjemland, fordi de frygter, at deres liv er i fare.. Kvoteflygtninge lever under kummerlige forhold i flygtningelejre, de har krævende sygdomme og risikerer overgreb i de flygtningelejre, de opholder sig i.
De har ikke styrken til at tage den faretruende færd over Middelhavet mod Europas ydre grænser. Det er derfor dem, der bliver efterladt i flygtningelejrene, mens andre flygtninge for længst er taget afsted.
Danmark kan ikke ene og alene redde hele verden fra sult, krig og ødelæggelse. Det skal vi heller ikke stræbe efter, for det er for ressourcekrævende. Men vi skal tilstræbe at redde og hjælpe de mennesker, der har allermest brug for det.
Til det fungerer kvotesystemet rigtig godt, da det udvælger de flygtninge, der har allermest behov for asylEn beskyttelse, som en stat kan give til personer, der er flygtet fra deres hjemland, fordi de frygter, at deres liv er i fare. og hjælp.
Danmark skal gå forrest
Danmark skal fortsat være et foregangsland. Vi skal gå forrest i kampen for internationale flygtningeaftaler, der både er til gavn for Danmark og resten af verden. Det er derfor et skråplan ikke at tage imod kvoteflygtninge.
Det er et skråplan i forhold til internationale aftaler og konventioner, der har været med til at danne det internationale system, der giver Danmark en enestående plads i verden, som vi ikke havde fået uden det internationale system.
Når Støjberg meddeler, at Danmark ikke længere vil tage imod 500 kvoteflygtninge årligt, så sidestiller hun Danmark med lande som Libanon og JordanLande som grænser op til Syrien, som siden 2011 har været præget af borgerkrig. Derfor kommer mange flygtninge fra Syrien., der heller ikke tager imod kvoteflygtninge.
Forskellen på Danmark og Libanon og Jordan er bare, at Libanon og Jordan har taget imod millioner af flygtninge. Det har Danmark ikke.
Det er derfor i min optik det stik modsatte af at gå forrest internationalt, når Danmark ikke kan hjælpe nogle af verdens allersvageste mennesker.
elever fra 8., 9. og 10.klasse skal snart stemme til skolevalget
- Til skolevalget skal elever fra 8., 9. og 10.klasse stemme på et af de politiske partier, som stiller op til Folketingsvalget.
- Skolevalget varer tre uger i januar. Her skal eleverne lave kampagner og debattere politiske spørgsmål. Der er afstemning den 31. januar.
- 769 skoler er tilmeldt. Der er derfor 78.502 stemmeberettigede elever.
- Skolevalget blev afholdt første gang i 2015. Siden et det blevet holdt hvert andet år.
- Ved de to foregående skolevalg, er blå blok (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti) løbet med sejren.
Kilde: DR Nyheder
Ris, ros, spørgsmål eller gode idéer – alt er velkommen! Hvis du ønsker at skrive et debatindlæg til Spektrum eller bidrage med en anden form for indlæg til vores site, inklusiv video, kontakt os. Vi hjælper med at redigere indlægget eller videoproduktionen inden det publiceres online.
Læs vores privatlivspolitik inden, du accepterer den i kontaktformularen.
