DEBAT

Venstres ungdom: Gør DR privat ligesom HBO og Netflix

DR_Artboard 1
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

24. januar 2019  |  Casper Enevoldsen, 21 år og medlem af Venstres Ungdom

Derfor skal du læse med:

Det ikke fair, at andre skal betale for, at jeg kan se for eksempel Bonderøven på DR1, mens jeg ikke skal betale for, at de skal se Game of Thrones på HBO, lyder det fra Casper Enevoldsen fra Venstres Ungdom.

Casper Enevoldsen

Casper Enevoldsen

21 år gammel og kommer fra Billund. Til daglig er jeg kultur-, ideologi- og religionsordfører for Venstres Ungdom. Derudover holder jeg sabbatår, og starter på universitetet til sommer.

Jeg synes, at ligestilling, medie-og kulturpolitik er spændende emner.

Jeg tror på frihed til den enkelte, det personlige ansvar og hjælp til de svageste i vores samfund.

Da man i 1925 oprettede Statsradiofonien (senere DR), havde man et mål for øje. Radio var dengang noget, som var dyrt at producere og dermed også dyrt at have.

Derfor ønskede man fra politisk hånd at sørge for, at alle havde adgang til en radiostation, så alle havde mulighed for at følge med i nyhederne.

På den baggrund oprettede man licensfinansieringen, hvor alle betalte til DR.  

Senere, i begyndelsen af 1950’erne, begyndte DR også at producere fjernsyn og er siden endt med at blive det DR, som vi kender til i dag. 

Men den statsfinansierede mediemastodont er løbet fra tiden, og jeg vil fortælle hvorfor. 

Andre medier kan det samme som DR​

For det første er mediemarkedet blevet markant større end i 1925. Med den digitale revolution har vi alle mulighed for at se og høre det medieindhold, som vi har lyst til.

Derfor giver det heller ikke mening at have et statsfinansieret mediehus som DR, da nye teknologier har løst problematikken. 

Vi har set nye medier som Netflix, HBO og YouTube, som leverer indhold til danskerne, storme frem. Nu er det ikke kun TV-kendisser, man kender.

De såkaldte influencers som for eksempel youtuberen Rasmus Brohave, der leverer indhold til sine over 250.000 følgere, er nu også blevet kendt i Danmark for sit indhold.

I øvrigt er Brohaves og andre influencers indhold også langt billigere at producere end for eksempel DR.

Derudover er det ikke fair, at andre skal betale for, at jeg kan se for eksempel Bonderøven på DR1, mens jeg ikke skal betale for, at de skal se Game of Thrones på HBO. 

Fremover skal licens betales via skat

  • DR er finansieret af medielicens.

  • Alle borgere over 18 år, som har et TV eller internetadgang, er forpligtet til at betale licens.

  • Knap 300.000 husstande betaler ikke licens. Derfor besluttede et flertal i Folketinget i 2018, at licensen fremover skal trækkes via skatten.
    Kilde: DR Nyheder 

Lad brugerne bestemme hvad de vil have

For det andet vil en privatisering fjerne magten fra de få og give den til de mange. Med en privatisering overgår magten fra politikerne til forbrugerne.

Mens danskerne under statsligt styre kun har indflydelse på beslutningerne ved valg hvert fjerde år, har forbrugerne på markedet indflydelse på deres handlinger hver evig eneste dag.

På markedet bestemmer forbrugerne ved at købe eller afstå fra at købe, hvad der skal produceres, af hvem og hvordan, i hvilken kvalitet og i hvilken mængde. 

Folk, der er imod en privatisering, vil typisk indvende, at det er vigtigt med en public service-udbyder i Danmark. Og ja, public service kan være vigtig for Danmark.

Men kigger man på DR’s nyhedsfeed, adskiller det sig ikke forfærdeligt meget fra for eksempel Berlingske eller Politiken. Derudover tager DR i forvejen mange af deres nyheder fra andre medier som for eksempel Ritzau. 

De private journalister er lige så dygtige som dem på DR

Tager man et kig på de seneste ti års vindere af Cavlingprisen – som er danske journalisters svar på en Oscar for et godt stykke journalistisk arbejde – kan man se, at kun tre ud af de ti vindere kommer fra DR. De andre vindere kommer fra private medier. 

Betyder det så, at DR’s journalister er dårligere end de privates? 

Nej, det betyder bare, at de privates journalister er mindst lige så dygtige til at være journalister, som dem der arbejder på DR. 

Derfor er det ikke længere relevant at have et skattefinansieret mediehus som DR. Den teknologiske revolution har løst mange af de problematikker, som man havde dengang DR blev skabt.

Det er blevet billigere at producere, og derved er der også kommet langt flere aktører på markedet.

Derudover kan public service også leveres af andre medier, og derfor er tiden løbet fra et skattefinansieret DR.

elever fra 8., 9. og 10.klasse skal snart stemme til skolevalget​

  • Til skolevalget skal elever fra 8., 9. og 10.klasse stemme på et af de politiske partier, som stiller op til Folketingsvalget.

  • Skolevalget varer tre uger i januar. Her skal eleverne lave kampagner og debattere politiske spørgsmål. Der er afstemning den 31. januar.

  • 769 skoler er tilmeldt. Der er derfor 78.502 stemmeberettigede elever.

  • Skolevalget blev afholdt første gang i 2015. Siden et det blevet holdt hvert andet år.

  • Ved de to foregående skolevalg, er blå blok (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti) løbet med sejren.
    Kilde: DR Nyheder

Ris, ros, spørgsmål eller gode idéer – alt er velkommen! Hvis du ønsker at skrive et debatindlæg til Spektrum eller bidrage med en anden form for indlæg til vores site, inklusiv video, kontakt os. Vi hjælper med at redigere indlægget eller videoproduktionen inden det publiceres online.

Læs vores privatlivspolitik inden, du accepterer den i kontaktformularen.