EU-VALG

Vi har fire særlige EU-undtagelser

9. april 2019  |  Christina Houlind

Siden 1993 har vi haft fire forbehold. De betyder, at der er nogle områder, hvor EU ikke har indflydelse på dansk lov.

Forbeholdene er:

  1. Euroforbeholdet. Vi er ikke tvunget til at få euroen, men vores krones kurs følger euroens. Og vi kan ikke få bøder eller blive straffet, hvis vi har underskud på vores budget.
  2. Retsforbeholdet. Som udgangspunkt er vi ikke med i EU-samarbejdet om grænsekontrol, politi og udlændingepolitik, når EU’s regler påvirker os direkte.
  3. Forsvarsforbeholdet. EU har ikke en hær, men EU-landene kan beslutte at samarbejde om en fælles EU-mission. Det er dog uden Danmark. Vi er nemlig ikke en del af EU’s militære operationer – hverken med soldater, våben/andet isenkram eller penge. 
  4. Forbeholdet mod unionsborgerskab. Den er dog ligegyldig i virkeligheden, fordi det siden er blevet skrevet ind i EU’s regler, at der ikke kan laves et decideret EU-statsborgerskab, som erstatter det nationale.

Hvis forbeholdene skal ændres, kræver det en folkeafstemning. Der har været to: Om vi skulle droppe kronen til fordel for euroen, og om vi skulle erstatte retsforbeholdet med en såkaldt tilvalgsordning. Begge endte med et nej.

Kilde: Folketingets EU-oplysning.

TEST DIG SELV: Har du styr på EU?

Mød partierne

  • Hvert femte år er der valg til Europa-Parlamentet. Denne gang er det fra 23.-26. maj 2019 – men i Danmark kan vi kun stemme søndag 26. maj.

  • Denne gang bliver skal 751 pladser besættes i parlamentet. Medmindre Storbritannien forlader EU inden. 13 af dem går til danske politikere. Igen – medmindre Storbritannien forlader EU inden. Så skal der vælges 14 danskere ind i parlamentet.

  • I Danmark kan man stemme, hvis man er fyldt 18 år og er statsborger i et EU-land.

              Kilde: Folketingets EU-oplysning.