DEBAT

Ung EU-kandidat for Dansk Folkeparti: EU har fejlet. Vi har brug for nationalstaterne

24. maj 2019  | Tobias Weische, 21 år, organisatorisk landsnæstformand i Dansk Folkepartis Ungdom

Derfor skal du læse med:

EU skal handle om klima, frihandel og grænseoverskridende kriminalitet, mener Tobias Weische, der er kandidat til Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti.

Tobias Weische

Tobias Weische

Organisatorisk landsnæstformand i Dansk Folkepartis Ungdom (DFU).

Stiller op for Dansk Folkeparti til europaparlamentsvalget.

Læser historie på Syddansk Universitet.

For nylig var det Europadag.

Dagen, hvor vi markerer Schuman-erklæringen (som førte til det, vi i dag kender som EU, red.) og samarbejdet mellem Frankrig og Tyskland, der skulle forhindre nye konflikter i Europa.

Talen om krig i Europa er dog for længst et afsluttet kapitel.

Nutidens Europadag er ikke andet end en kunstig mærkedag til hyldest for EU-projektet. For Europadagen eksisterer kun blandt journalister og i EU’s institutioner. 

Europadagen er forsøget på at opsætte og konstruere en falsk fælleseuropæisk identitetsfølelse, som ingen borger i Europa føler et fællesskab med. Borgernes virkelighed går fra deres nationale og konkrete virkelighed som værende dansk, tysk eller fransk.

Men dagen giver os dog mulighed for at reflektere over, hvor EU er på vej hen, og hvordan vi skal håndtere de udfordringer, som i dag præger de europæiske lande.

EU har fejlet

Sagen er den, at EU har fejlet.

EU er ikke løsningen og har ikke leveret svarene på vor tids udfordringer.

Ja, hvad har EU egentlig løst af udfordringer, som strækker sig på tværs af landegrænser i de seneste år?

Intet.

EU har tværtimod skabt ustabilitet og utryghed for de europæiske lande. Euroen har lagt de sydeuropæiske landes økonomi i ruiner, den frie bevægelighed åbner op for velfærdsturisme og løndumping på vores arbejdsmarked, og EU forhindrer os i at kontrollere vores egne grænser.

EU gjorde ikke noget for at bremse flygtningestrømmen

Men den største katastrofe var uden sammenligning flygtningekrisen i 2015. Da flygtningekrisen var på sit højeste i 2015, stod EU tilbage fuldstændig handlingslammet og ydmyget.

EU gjorde absolut ingenting for at stoppe den enorme tilstrømning til Europa.

Som bevist utallige gange i historien var det selvstændige nationalstater, der tog de hårde beslutninger og indførte grænsekontrol, hvilket bremsede flygtningestrømmen. Fordi ethvert land har ret til at forsvare sig selv og sine grænser.

På trods af det fortsætter EU sin plan med mere europæisk integration.

For EU er intet problem for stort – eller lille – og svaret er altid det samme: Mere EU.

Rul EU's magt tilbage

EU’s magt er gået alt for vidt.

Der er ingen områder, hvor politikerne og embedsfolkene i Bruxelles ikke har hænderne dybt nede i lovgivningen.

Om det gælder vores udlændingepolitik, vores velfærdsydelser eller overenskomstsystem, så spiller EU en alt for stor rolle. Jeg ønsker derfor at rulle EU’s magt tilbage til det, der oprindeligt var tanken.

EU skal handle om klima, frihandel og grænseoverskridende kriminalitet

Vi skal bruge EU til at stå sammen i Europa, når det gælder de udfordringer, vi ikke kan klare alene.

Det gælder kampen for klimaet, hvor vi skal bruge vores muskler til at få resten af verden i en mere grøn retning. Det gælder grænseoverskridende kriminalitet og frihandel, som naturligt kræver et samarbejde.

Men når det kommer til, hvordan vi indretter vores arbejdsmarked – hvem der skal have ydelser, og hvor mange indvandrere og flygtninge Danmark skal tage, så er det kun danskernes beslutning. Der skal EU holde sig langt væk.

Så lad os huske, at det der har gjort Europa til verdens rigeste og mægtigste kontinent er succesfulde nationalstater, som kan samarbejde på de områder, der giver mening – men som håndterer nationale anliggender hver for sig.

Derfor er eurokraterne også de største modstandere af Europa, fordi de forsøger at opstille en konstruktion af alle Europas lande og fornægter det nationale ophav som værende afgørende. 

26.maj har du muligheden for at styrke kampen for Danmark og nationalstaterne.

Det er, hvad Europadagen egentlig burde handle om.

  • Hvert femte år er der valg til Europa-Parlamentet. Denne gang er det fra 23.-26. maj 2019 – men i Danmark kan vi kun stemme søndag 26. maj.

  • Denne gang skal 751 pladser besættes i Parlamentet. Medmindre Storbritannien forlader EU inden. 13 af dem går til danske politikere. Igen – medmindre Storbritannien forlader EU inden. Så skal der vælges 14 danskere ind i Parlamentet.

  • I Danmark kan man stemme, hvis man er fyldt 18 år og er statsborger i et EU-land.
              Kilde: Folketingets EU-oplysning.

Bliv lynhurtigt klogere på EU lige her

Ris, ros, spørgsmål eller gode idéer – alt er velkommen! Hvis du ønsker at skrive et debatindlæg til Spektrum eller bidrage med en anden form for indlæg til vores site, inklusiv video, kontakt os. Vi hjælper med at redigere indlægget eller videoproduktionen inden det publiceres online.

Læs vores privatlivspolitik inden, du accepterer den i kontaktformularen.