Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

EU-VALG

Valget er ovre. Her er 6 ting, vi har lært, og 1 ting, som vi venter på at finde ud af

27. maj 2019  |  Maja Hagedorn Hansen

Derfor skal du læse med:

Resultatet af søndagens EU-valg er, at en grøn bølge af klimatosser er skyllet ind over Europa – og Danmark, som DF måtte sande. Og så er der sket noget historisk med Europa-Parlamentet, som måske kan give en dansker lidt ekstra medvind på rejsen mod et af de største topjob i EU.

Maja Hagedorn Hansen

Maja Hagedorn Hansen

Jeg er 27 år gammel og journalist og redaktør på Spektrum.

Jeg skriver om alt mellem himmel og jord, men jeg interesserer mig særligt for international politik.

1. Sådan gik det med partierne i Danmark

Venstre, Radikale Venstre og SF klarede sig bedre end sidste valg og fik alle flere mandater.

Det betyder blandt andet, at SF sender det yngste medlem af Europa-Parlamentet af sted i hele EU’s historie. Det er Kira Marie Peter-Hansen, der er 21 år og 3 måneder gammel. Hun kan tage af sted, efter at SF’s Karsten Hønge har takket nej til sin plads.

Enhedslisten kan for første gang nogensinde sende en politiker i Europa-Parlamentet. Partiet har aldrig før været opstillet til et EU-valg.

Socialdemokratiet og De Konservative kunne beholde de pladser, partierne havde inden valget. De Konservative fik godt nok et dårligere valg end i 2014, men det var ikke nok til at sende partiet ud af Parlamentet.

Folkebevægelsen mod EU fik for første gang nogensinde ikke nok stemmer og ryger derfor ud af Europa-Parlamentet.

Dansk Folkeparti fik det største lag tæsk af vælgerne og har mistet 3 ud af 4 pladser i Europa-Parlamentet.

Her kan du se, hvor mange pladser hvert parti har sammenlignet med valget i 2014:

Herhjemme fik EU-modstanderne et møg-valg, mens EU-tilhængerne gik frem.

Folkebevægelsen mod EU, der … ja, vil ud af EU, er røget helt ud af Europa-Parlamentet, hvor partiet ellers har siddet, lige siden det første direkte valg blev afholdt i 1979.

Og Dansk Folkeparti, som ved sidste EU-valg slog alle rekorder og længe har talt om, at vi skal stemme Danmarks fremtid i EU, gik næsten 16 procent tilbage i forhold til valget i 2014.

Det skyldes dels Storbritanniens kaotiske vej ud af EU. Landet stemte i 2016 nej til at blive i klubben, men siden er alt gået galt, og briterne har stadig ikke styr på, hvordan og hvornår de kan sige “bye-bye“. Og den slags er der ikke mange danske vælgere, der har lyst til at efterabe.

Den anden del af forklaringen på, hvorfor Dansk Folkeparti har klaret sig så dårligt, er klimaet, som ikke ligefrem har været en mærkesag for DF.

Partiets stifter, Pia Kjærsgaard, gav “klimatosserne” skylden. Det resulterede i memes som det her og et hashtag.

Og den tredje del  af forklaringen er, at partiet i tre år har været indblandet i en sag om mistanke med svindel med EU-penge, der endnu ikke er afgjort. Det vurderer DF selv.

Klima og miljø betød meget for, hvor krydset blev sat søndag i Danmark.

I Danmark fik “klimatosserne” både SF, Enhedslisten og De Radikale et godt valg. De Radikale har faktisk aldrig før fået 2 pladser i Europa-Parlamentet, men det lykkedes ved valget søndag.

Det samme skete i store dele af Europa, heriblandt i Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien, Irland, Finland og Portugal.

Fakta: EU-Parlamentet helt kort

Europa-Parlamentet består af 751 folkevalgte politikere fra alle 28 EU-lande.

Danmark har 13 af pladserne.

Politikerne har placeret sig i forskellige partifamilier eller grupper ud fra deres politiske overbevisning. Den seneste periode har der været 8.

Det er Parlamentets vigtigste opgave at behandle og vedtage alle love og budgetter i EU.

Parlamentet kan nemlig ikke selv komme med lovforslag.

For første gang i de 40 år, der har været direkte valg til Europa-Parlamentet, har de to største grupper mistet deres flertal. Det er, som Altinget skriver, en historisk begivenhed.

Der er tale om den kristen-konservative gruppe, EPP, og den socialdemokratiske gruppe, S&D. De to grupper har tilsammen mistet 86 pladser i EU-Parlamentet i forhold til valget i 2014. 

Samtidig har den liberale gruppe, Alde, og gruppen De Grønne fået et kanongodt valg.

Det betyder formentlig, at Alde og De Grønne vil få meget mere indflydelse de kommende 5 år, fordi EPP og S&D ikke længere kan slå sig sammen og danne et flertal alene.

Mange troede, at partier, der er kritiske over for EU og gerne vil have mindre indvandring, ville få et sindssygt godt valg.

Det holdt bare ikke rigtigt vand.

I Danmark gik det decideret dårligt for Dansk Folkeparti. I andre lande som Frankrig og Italien gik det dog bedre for de partier, der vil have mindre EU og mindre indvandring.

Men samlet set bliver den nye gruppe af den slags partier ikke stor nok til at overtage magten i Europa-Parlamentet.

For det er stadig de EU-glade grupperEPP, S&D, Alde og De Grønne – som suverænt sidder på flest af Parlamentets 751 pladser.

Fra klokken 9.00 søndag morgen og frem til klokken 20.00 satte de danske vælgere kryds som aldrig før til et EU-valg.

2.757.993 millioner danskere stemte. Det svarer til 66 procent af vælgerne. Og det er dansk rekord for et valg til Europa-Parlamentet.

Også i resten af EU stemte langt flere end ved det seneste valg i 2014. Dengang deltog 43 % af de europæiske vælgere. Det tal er steget til 51 % ved det seneste valg.

Fakta: De 8 grupper i Parlamentet lige nu

EPP eller Det Europæiske Folkeparti er den største gruppe i Europa-Parlamentet. Det er konservative og eller kristendemokratiske partier, der sidder i den. Fra Danmark er det Det Konservative Folkeparti.

S&D eller Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet er den 2. største gruppe i parlamentet. Den består af socialdemokratiske partier. Fra Danmark er Socialdemokratiet repræsenteret.

ECR eller Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister er den 3. største gruppe i Europa-Parlamentet. Gruppen er skeptisk over for det EU, vi kender, og arbejder for, at EU bliver indrettet anderledes. Fra Danmark sidder Dansk Folkeparti med i gruppen. Men efter næste valg vil DF gå efter at lave en ny gruppe.

Alde eller Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa er den 4. største gruppe i Europa-Parlamentet. Den består af liberale og socialliberale partier. I Danmark er det partierne Det Radikale Venstre og Venstre, som sidder i gruppen.

De Grønne eller Gruppen De Grønne er den 5. største gruppe i Europa-Parlamentet. Gruppen arbejder for at beskytte miljøet og for social retfærdighed. Og mener gruppen, at “Europa er vores fælles hjem og fremtid”.

GUEGUE/NGL – Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe – Nordisk Grønne Venstre. Kært barn har mange navne. GUE er den 6. største gruppe i Europa-Parlamentet. Gruppen arbejder for social retfærdighed og menneskerettigheder. Derudover har den kæmpet imod en handelsaftale mellem EU og USA og den måde, som EU har håndteret økonomiske kriser i medlemslandene på.

EFDD eller Gruppen for Europæisk Frihed og Direkte Demokrati er den 7. største gruppe i Europa-Parlamentet. Gruppen er imod for meget magt til EU. Den består primært af britiske politikere fra partiet Ukip, som er blandt de største tilhængere af Storbritanniens kommende farvel til EU-klubben.

ENF eller Et Nationernes og Frihedens Europa er den mindste gruppe i Europa-Parlamentet. Den består af meget EU-kritiske og indvandringskritiske politikere.

Ender en dansker med at sidde på magten i EU?

Det er et af de store spørgsmål oven på EU-valget. Et spørgsmål, vel at mærke, som vi ikke kender svaret på endnu.

For danske Margrethe Vestager, der har været kommissær de seneste 5 år, er nemlig med i kapløbet om posten som formand for EU-Kommissionen. Det er én af de absolutte topposter i EU-systemet.

Det er i princippet medlemslandene, der udpeger formanden for Kommissionen, som så skal godkendes af EU-Parlamentet. 

Men Parlamentet vil gerne have mere indflydelse på, hvem det bliver.  Derfor vælger hver partifamilie en spidskandidat til formandsposten.

Og her har den liberale gruppe, Alde, udpeget Margrethe Vestager som et bud. I og med at gruppen er gået frem, har Vestager fået bedre chancer. Det vurderer i hvert fald flere medier.

Men det er ikke sikkert, at medlemslandene er med på den. Deres regeringschefer mødes tirsdag for at forhandle om, hvem den næste formand for EU-Kommissionen skal være. 

Og Vestager har ikke opbakning fra Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen fra Venstre, som er med.

Fakta: EU-Kommissionen helt kort

Det er EU-Kommissionens vigtigste opgave at komme med forslag til nye EU-love og EU’s budgetter.

EU-Kommissionen består af 28 kommissærer (1 fra hvert medlemsland) og 1 formand.