Foto: Simon Dawson/Reuters/Ritzau Scanpix

VERDEN

Alle snakker om Storbritanniens skilsmisse fra EU lige nu. Her er alt, du skal vide

Maja Hagedorn Hansen | 16. november 2018 

Derfor skal du læse med:

Natten mellem 29. og 30. marts 2019 er Storbritannien ude af EU. Inden da skal de to parter helst have en skilsmisseaftale på plads. I denne uge blev de enige om et udkast. Og så burde alt være godt. Det er det bare ikke.

Maja Hagedorn Hansen

Maja Hagedorn Hansen

Jeg er 27 år gammel og journalist og redaktør på Spektrum. Jeg skriver om alt mellem himmel og jord, men jeg interesserer mig særligt for international politik.

585 sider har de seneste dage trukket den ene overskrift efter den anden.

De udgør nemlig et længe ventet udkast til en aftale om Storbritanniens skilsmisse fra EU – også kendt som Brexit.

Udkastet blev onsdag 14. november godkendt af den britiske regering oven på et fem timer langt møde. Dagen efter rage quittede flere fremtrædende ministre i protest. Og der er ikke overvældende opbakning blandt de britiske politikere.

Med andre ord er der lang vej endnu. 

For skilsmisseaftalen skal nemlig både godkendes af flertal i det britiske parlament og EU-Parlamentet plus et flertal af de resterende 27 medlemslande, før den kan blive til virkelighed.

Og det skal ovenikøbet ske inden natten mellem 29. og 30. marts marts 2019, hvor briterne forlader EU. Ellers bliver det hele rimelig kaotisk.

Vent. Kan du give mig et brexit-referat på fire linjer?

Yes. I sommeren 2016 stemte briterne om, hvorvidt Storbritannien (groft sagt England, Wales, Skotland og Nordirland) skulle blive i EU eller ej.

Et lille flertal, 51,9 procent, stemte for at forlade EU. 48,1 procent ville blive. 

Brexit – briternes exit fra EU – var en realitet. Men først formelt til marts næste år.

Ok. Hvad er de vigtigste punkter så i udkastet?

1. Et forslag om en 21 måneder lang overgangsperiode.

Storbritannien er formelt ude af EU fra marts. Men frem til udgangen af år 2020 – det vil sige efter 21 måneder – skal Storbritannien fortsat følge alle EU’s regler. Og imens skal EU og Storbritannien blive enige om en frihandelsaftale.

Til da er hele Storbritannien knyttet til EU’s toldunion. Det betyder, at briterne ikke kan lave handelsaftaler med andre lande.

Fakta: Nordirland og Skotland ville blive i EU

  • I England og Wales stemte et flertal (henholdvis 53,4 procent og 52,5 procent) for at træde ud af EU.

  • I Skotland og Nordirland stemte et flertal (henholdsvis 62 procent og 55,8 procent) for at blive i EU.

              Kilde: BBC

2. En “nødbremse” for Nordirland.

Nordirland – som er en del af Storbritannien – og Irland – som er sit eget land og medlem af EU – deler samme ø. De deler også en meget blodig historie, og freden mellem de to har faktisk kun varet 20 år.

Når Nordirland sammen med resten af briterne forlader EU, skal der derfor være en grænse på øen.

Men mange frygter, at en “hård grænse” med kontroltårne, overvågningskameraer og hegn kan genstarte konflikten mellem de britiske irere og de irske irere.

Derfor skal der findes en anden løsning i løbet af overgangsperioden.

Lykkes det ikke, rummer skilsmisseaftalen en nødbremse. Den skal sikre, at grænsen forbliver åben. Nødbremsen betyder blandt andet, at hele Storbritannien (også når de er meldt ud af EU-klubben) kun kan købe og sælge varer til andre lande i verden på EU’s vilkår.

Og nødbremsen betyder endda, at Nordirland skal blive under en masse af EU’s regler, som ikke længere vil gælde i resten af Storbritannien.

tidslinje over brexit

  • 23. juni 2016
    Et lille flertal af briterne stemte for at forlade EU.

  • 29. marts 2017
    Premierminister Theresa May begyndte arbejdet med at trække briterne ud af EU.

  • 19. juni 2017
    De formelle forhandlinger mellem EU og Storbritannien begyndte.

  • 13. november 2018
    Storbritannien og EU er enige om et udkast til en skilsmisseaftale.

  • 25. november 2018
    Efter planen afholdes der ekstraordinært EU-topmøde om udkastet til skilsmisseaftalen.

  • 7. december 2018
    Her ventes aftalen at ryge til afstemning i det britiske parlament. Udfaldet vil være afgørende for den kommende tid.
  • 29. marts 2019
    Brexit-dag. Briterne forlader EU. Med eller uden aftale.

3. Rettigheder for britiske statsborgere og EU-borgere.

Der er lavet en plan for de millioner af mennesker, som enten er britiske statsborgere og bor i andre EU-lande eller er EU-borgere og bor i Storbritannien.

Frem til slutningen af 2020 kan EU-borgere godt flytte til Storbritannien og få sig et arbejde der. Og det samme gælder den anden vej rundt.

Og når overgangsperioden er ovre, kan de få lov at blive boende.

Hvordan reagerer folk?

Ikke godt.

Hverken i premierminister Theresa Mays eget konservative parti, det nordirske parti DUP, som støtter hendes regering, eller i det andet store parti i parlamentet, Labour.

Flere taler om en mistillidsafstemning, som skal vippe May af pinden som premierminister.

Mange – også i premierministerens eget parti – mener, at aftalen er det værste fra begge verdener: Storbritannien mister sin stemme i EU, men skal holde sig en lang række af EU’s regler.

Derfor er det langtfra sikkert, at aftalen bliver vedtaget af et flertal i det britiske parlament.

Hvad kommer der til at ske nu?

Det er svært at svare på. Der er nemlig flere muligheder – her er syv med inspiration fra den britiske avis The Guardian.

1. Et flertal af det britiske parlament siger ja til udkastet.

Det er Theresa Mays best case scenario. Sker det, skal et flertal i Europa-Parlamentet og blandt de resterende 27 medlemslande også godkende udkastet. Alt sammen inden slutningen af marts næste år. 

2. Et flertal af det britiske parlament siger nej til udkastet.

Hvis Theresa May taber afstemningen, har hun 21 dage til at komme med et nyt udkast.

Bliver det heller ikke godkendt … ja, så bliver det svært at nå en aftale, inden slutningen af marts.

3. Theresa May trækker udkastet tilbage.

Det kan være, at premierministeren opgiver at finde et flertal for det nuværende udkast til skilsmisseaftalen. I så fald skal hun genforhandle med EU.

Det vil de ikke blive glade for nede i Bruxelles. Og tilhængerne af udkastet i hendes parti vil formentlig også se det som noget negativt.

4. Deadline for Storbritanniens exit fra EU bliver udskudt.

Den er, som du ved, lige nu natten mellem 29. og 30. marts 2019. Men Theresa May kan godt bede om lov af EU-medlemslandene til at få mere tid. Det er dog ikke sikkert, at de siger ja.

5. Theresa Mays parti udløser en mistillidsafstemning.

For at den proces kan gå i gang, skal 48 konservative bakke op om afstemningen omkring Theresa May. Mange medier skriver, at der er 48, som gerne vil se det ske.

Hvis hun vinder, sidder hun sikkert på posten i mindst et år. Hvis hun taber, kan Storbritannien stå med en ny premierminister inden længe.

6. Briterne skal til valg.

Hvis May ikke kan finde opbakningen til det nuværende udkast, kan hun udskrive lynvalg – selv om det kun er et års tid siden, briterne sidst stemte til parlamentsvalget.

Dengang modtog en kvinde i øvrigt nyheden på denne helt ikoniske måde: 

Der kan også komme valg, hvis et flertal af parlamentsmedlemmerne udtrykker deres mistillid til regeringen.

7. En folkeafstemning om Brexit.

Hvis Theresa May kommer frem til, at det er umuligt at lave et udkast til en aftale, som parlamentet vil godkende.

Derfor kan hun i stedet forsøge at få briterne til at tage stilling til den i en folkeafstemning.

Kilde: BBC