Siden 1993 har vi haft fire forbehold. De betyder, at der er nogle områder, hvor EU ikke har indflydelse på dansk lov.
Forbeholdene er:
- Euroforbeholdet. Vi er ikke tvunget til at få euroen, men vores krones kurs følger euroens. Og vi kan ikke få bøder eller blive straffet, hvis vi har underskud på vores budget.
- Retsforbeholdet. Som udgangspunkt er vi ikke med i EU-samarbejdet om grænsekontrol, politi og udlændingepolitik, når EU’s regler påvirker os direkte.
- Forsvarsforbeholdet. EU har ikke en hær, men EU-landene kan beslutte at samarbejde om en fælles EU-mission. Det er dog uden Danmark. Vi er nemlig ikke en del af EU’s militære operationer – hverken med soldater, våben/andet isenkram eller penge.
- Forbeholdet mod unionsborgerskab. Den er dog ligegyldig i virkeligheden, fordi det siden er blevet skrevet ind i EU’s regler, at der ikke kan laves et decideret EU-statsborgerskab, som erstatter det nationale.
Hvis forbeholdene skal ændres, kræver det en folkeafstemning. Der har været to: Om vi skulle droppe kronen til fordel for euroen, og om vi skulle erstatte retsforbeholdet med en såkaldt tilvalgsordning. Begge endte med et nej.
Kilde: Folketingets EU-oplysning.
TEST DIG SELV: Har du styr på EU?
Mød partierne
Hvert femte år er der valg til Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet er der, hvor der sidder folkevalgte politikere i EU. Politikernes opgave er blandt andet at videreudvikle og godkende lovforslag. Danmark har 13 af de i alt 751 EU-parlamentarikere. De bliver valgt for fem år ad gangen.. Denne gang er det fra 23.-26. maj 2019 – men i Danmark kan vi kun stemme søndag 26. maj.
Denne gang bliver skal 751 pladser besættes i parlamentet. Medmindre Storbritannien forlader EU inden. 13 af dem går til danske politikere. Igen – medmindre Storbritannien forlader EU inden. Så skal der vælges 14 danskere ind i parlamentet.
I Danmark kan man stemme, hvis man er fyldt 18 år og er statsborger i et EU-land.
