Den 16. juni 2016 stemte Storbritannien om at forlade eller forblive medlem af EU.

52 procent af briterne stemte, at de ville forlade EU, og siden da har det britiske parlament forsøgt at finde ud af, hvordan “skilsmisseaftalen” mellem EU og Storbritannien skal se ud. 

Dengang briterne stemte sig ud af EU, var David Cameron fra det Konservative Parti premierminister. Cameron var selv imod at forlade EU, og han gik derfor af som premierminister, da valgresultatet kom. Siden overtog Theresa May, og nu er det Boris Johnson.

For hverken af de to sidstnævnte er det lykkes at få parlamentet til at godkende en skilsmisseaftale med EU. Endelig har det ført til, at der er blevet udskrevet valg parlamentsvalg i Storbritannien, som skal holdes den 12. december 2019. 

Boris Johnson håber på, at valget betyder, at han får flere parlamentsmedlemmer over på sin side, så han kan gennemføre Brexit. Men der er flere kandidater til titlen som premierminister i Storbritannien.

Læs mere om hvordan eksperter tror, at valget ender HER

Danmark blev medlem af EU i 1973. EU var oprindeligt et ønske om handelssamarbejde og fred, og i dag samarbejder med de 28 andre europæiske lande om mange politiske og økonomiske områder.

De danske EU-forbehold

Men Danmark har valgt at stå udenfor fire samarbejder, dem som vi kalder EU-forbeholdene. De er:

• Euroforbeholdet: Danmark behøver ikke at indføre euroen.
• Retsforbeholdet: Europæiske love bliver ikke automatisk en del af den danske lovgivning. De skal stemmes om i Folketinget først. 
• Forsvarsforbeholdet: Danmark deltager ikke i EU’s militære samarbejde.
• Unionsborgerskabet: Der kommer ikke noget EU-borgerskab.

Læs mere om EU-forbeholdene HER

Kan Danmark forlade EU?

Ja, alle medlemslande kan forlade EU.

Det står i artikel 50 i Lissabontraktaten, som er en juridisk bindende aftale mellem de europæiske lande.

Læs mere HER