EU-VALG

Mød partiet: Venstre

5. april 2019  |  Maja Hagedorn Hansen

På stemmesedlen: V.

Gruppe i Europa-Parlamentet: Alde.

Resultatet ved seneste valg: Venstre fik tredjeflest stemmer og sikrede sig to pladser. Partiet har dog kun et medlem af Europa-Parlamentet i dag, fordi Jens Rohde er skiftet til Det Radikale Venstre.

Venstre mener grundlæggende, at det giver Danmark store fordele at være med i EU, og at vi skal afskaffe Danmarks fire EU-forbehold.

Her er nogle af partiets mærkesager:

  1. At Europa skal være CO2-neutralt senest i 2050 ved hjælp af blandt andet grøn transport og ny teknologi.
  2. At en styrket grænsekontrol kan være med til at stoppe ulovlig indvandring.
  3. At der bliver indgået flere aftaler om frihandel med andre dele af verden.
  4. At landbrugsstøtten på sigt bliver sløjfet.
  5. At danske velfærdsydelser ikke “bliver senest ud af landet”.

Morten Løkkegaard.

Han sidder i dag i Europa-Parlamentet for Venstre og har tidligere været medlem af Folketinget.

Listen over alle partiers spidskandidater

  • Hvert femte år er der valg til Europa-Parlamentet. Denne gang er det fra 23.-26. maj 2019 – men i Danmark kan vi kun stemme søndag 26. maj.

  • Denne gang skal 751 pladser besættes i Parlamentet. Medmindre Storbritannien forlader EU inden. 13 af dem går til danske politikere. Igen – medmindre Storbritannien forlader EU inden. Så skal der vælges 14 danskere ind i Parlamentet.

  • I Danmark kan man stemme, hvis man er fyldt 18 år og er statsborger i et EU-land.

              Kilde: Folketingets EU-oplysning.

Bliv lynhurtigt klogere på EU lige her