Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

FOLKETINGSVALG

Valget er ovre. Hvad skal der ske nu?

6. juni 2019  |  Maja Hagedorn Hansen

Derfor skal du læse med:

Vi får en ny regering oven på onsdagens folketingsvalg. Formentlig bliver det med Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, som statsminister. Men det bliver svært at gøre alle tilfredse.

Maja Hagedorn Hansen

Maja Hagedorn Hansen

Jeg er 27 år gammel og journalist og redaktør på Spektrum.

Jeg skriver om alt mellem himmel og jord, men jeg interesserer mig særligt for international politik.

1. Valgresultatet helt kort

Danmark skal have en ny regering.

For regeringen bestående af Venstre, Liberal Alliance og De Konservative med opbakning fra Dansk Folkeparti, som vi har haft de seneste år, mistede ved onsdagens folketingsvalg sit flertal og dermed magten.

Efter alt at dømme får Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, opgaven med at danne en ny regering i samarbejde med partierne i rød og grøn blok.

Kigger man på de enkelte partier endte valgaftenen som en kæmpe fest for De Radikale og SF, der begge fordoblede antallet af pladser i Folketinget.

Det samme gjorde De Konservative, der sammen med Venstre som de eneste to medlemmer af den afgående regering er gået frem i forhold til det seneste folketingsvalg i 2015.

Værst gik det for Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Alternativet, der mildt sagt er blevet savet midt over af vælgerne.

Hele tre nye partier var på stemmesedlen ved onsdagens valg og kæmpede alle om at komme ind i Folketinget:

Nye BorgerligePartiet Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs.

Men det lykkedes kun ét af dem: Nye Borgerlige, der ledes af Pernille Vermund.

Samtidig klarede Kristendemokraterne, der røg ud af Folketinget i 2005, heller ikke at skaffe nok stemmer til at komme tilbage.

De tre partiers fiasko betyder, at folketingsvalget resulterede i det største stemmespild i næsten 30 år.

For samlet set stemte 153.923  vælgere onsdag på Kristendemokraterne, Partiet Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs.

Inden vi fortsætter overblikket, kan du se, hvor mange stemmer hvert parti har fået sammenlignet med valget i 2015:

Kilde: KMD

Dronningerunde

Hvis en regering går af efter et valg, eller der ikke er en klar vinder af valget, bliver der indkaldt til en dronningerunde.

Her skal alle partier mødes med dronning Margrethe og pege på, hvem der skal være ny statsminister.

Hvis der er et flertal, bliver vedkommende udnævnt af dronningen. Er der ikke et klart flertal, udnævner dronningen en kongelig undersøger.

Kongelig undersøger

Den person, der skal stå i spidsen for at forhandle en ny regering.

Hvis det ikke går, skal der være en ny dronningerunde.

Tungen på vægtskålen

Det er en betegnelse for det parti eller den politiker, der kan afgøre, hvem der bliver statsminister, fordi det er dem, der kan sikre et flertal.

Tungen er den viser eller pil på en gammeldags vægt med to vægtskåle, der angiver, hvilken af dem, der er tungest.

Negativ parlamentarisme

I Danmark behøver man ikke et flertal for sig for at lave en regering. Men man må ikke have et flertal (90 af de i alt 179 mandater i Folketinget) imod sig.

Parlamentarisk grundlag

De partier, der er med at sikre, at en regering ikke har et flertal imod sig i Folketinget. De kaldes også støttepartier. Partierne, der er imod regeringen, kaldes for oppositionen.

Regeringsgrundlag

Det er en beskrivelse af, hvilken politik en regering vil føre. Den bliver til under forhandlingerne om dannelsen af en ny regering.

Regeringsgrundlaget kan både indeholde konkrete forslag og målsætninger, men den kan også indeholde mindre konkrete formuleringer, der i stedet kan tolkes som et udtryk for, hvilken retning regeringen vil gå i. Det er ikke bindende, og derfor kan regeringen sagtens ændre retning i løbet af valgperioden.

Af Emma Qvirin Holst/Altinget

Efter at alle stemmer er talt op, står det klart, at Mette Frederiksen har fået flest personlige stemmer.

Hun er dog skarpt forfulgt af Lars Løkke Rasmussen.

Også Venstres Tommy Ahlers, kendt fra Løvens Hule på DR1, har scoret godt blandt vælgerne.

Her kan du se top 10:

1. Mette Frederiksen, Socialdemokratiet: 43.489 stemmer.

2. Lars Løkke Rasmussen, Venstre: 40.745 stemmer.

3. Pernille Skipper, Enhedslisten: 33.024 stemmer.

4. Inger Støjberg, Venstre: 28.420 stemmer.

5. Tommy Ahlers, Venstre: 26.420 stemmer.

6. Nicolai Wammen, Socialdemokratiet: 23.427 stemmer.

7. Jacob Mark, SF: 23.213 stemmer.

8. Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti: 23.119 stemmer.

9. Søren Pape, De Konservative: 22.223 stemmer.

10. Ida Auken, De Radikale: 21.723 stemmer.

Mette Frederiksen har sagt, at hun går efter at danne en regering med kun Socialdemokratiet i ministerkontorerne.

Derudover har hun lovet sine vælgere, at hun ikke vil ændre “den brede udlændingepolitik”.

Men hvis Mette Frederiksen skal kunne kalde sig Danmarks nye statsminister, kræver det noget af et kompromis. For hun skal bruge støtte fra en række ret forskellige partier i rød blok.

Rød blok består – udover socialdemokraterne – af Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, der alle har fået gode valg. Og det giver selvtillid.

De har vidt forskellige krav til Mette Frederiksen, hvis de skal bakke op om hende. 

Dem kan du dykke ned i om lidt. For her er ét krav, som alle tre sammen med Alternativet, der ikke peger på hverken Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen, er enige om:

  1. En ny klimalov med et mål om at sænke udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

5. Det kræver støttepartierne

  1. En ny udlændingepolitik, der blandt andet gør op med det såkaldte paradigmeskifte, hvor fokus blev flyttet fra at integrere flygtninge i Danmark til at forberede dem på, at de skal sendes hjem en dag.

  2. En højere pensionsalder for dem, der ikke er nedslidt.

  3.  At det bliver nemmere for personer fra lande uden for EU at komme til Danmark og arbejde.
  1. En regel om, at der er er mindst én voksen til tre børn i vuggestuer og mindst én voksen til seks børn i børnehaver.

  2. Et farvel til kontanthjælpsloftet. Loftet betyder blandt andet, at der er en grænse for, hvor mange penge man maksimalt kan modtage fra det offentlige.

  3. At Socialdemokratiet danner en regering bestående af flere partier.
  1. En mere human flygtningepolitik, hvor der blandt andet gøres mere for børnene på asylcenter Sjælsmark, og hvor Danmark igen begynder at tage imod kvoteflygtninge.

  2. At De Radikale ikke får indflydelse på regeringens økonomiske politik.

Fakta: Færre stemte end i 2015

  • I år kunne 4.221.475 vælgere stemme til folketingsvalget. 3.567.219 vælgere – svarende til 84,5 procent – valgte at benytte sig af den ret.
  • Det er fire folketingsvalg siden, stemmeprocenten sidst var så lav. I 2005 var valgdeltagelsen nemlig også 84,5 procent.

  •  I 2015 var stemmeprocenten 85,7 procent.
Kilder: Rapport over valgdeltagelse fra Københavns Universitet og KMD.

Liberal Alliance var et af valgets største vindere i 2015.

Men siden er det gået ned ad bakke for partiet: Både kommunal- og regionalvalget i 2017, EU-valget i maj i år og nu også folketingsvalget har budt på nederlag.

Det skyldes mest af alt, at Liberal Alliance valgte at droppe deres krav om skattelettelser for i stedet at danne en regering med Venstre og De Konservative i 2016. Det vurderer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

Ved onsdagens valg fik LA lige præcis stemmer nok til at blive i Folketinget. Og partiets politiske leder, Anders Samuelsen, ryger efter alt at dømme ud sammen med andre kendte medlemmer.

Det har torsdag fået ham til at trække sig fra posten, efter at flere kritiserede ham for blandt andet nepotisme og krævede hans afgang.

“Det skal have en konsekvens, at vi har fået så dårligt et valg. Et gammelt ordsprog siger, at sejren har mange fædre, men nederlaget kun en. Det er mit ansvar, at vi er endt der, hvor vi er, og der er brug for, at partiet får en mulighed for en ny start. Nu skal partiet videre, og det skal det uden mig,” siger han til Berlingske.

Hvem bliver den næste leder for LA?

Måske Alex Vanopslagh, der er bare 27 år gammel og tidligere landsformand for Liberal Alliances Ungdom.

Her kan du se, hvilke andre politikere der er på vej ud af Folketinget.

Hvis hele Danmark stemte, som de gjorde på Sjælland, Lolland og Falster, havde det set bedre ud for Stram Kurs.

Særligt i de fire valgkredse Slagelse, Kalundborg, Faxe og Lolland var partiet populært og fik over tre procent af stemmerne. Det kræver mindst to procent på landsplan, for at et parti kan komme i Folketinget.

Du kan selv gå på opdagelse i de enkelte valgkredse her.

Med et nyt, rødt flertal kan du godt forvente, at der sker ting og sager inden for uddannelse. Det har blandt andre Politiken kastet et blik på:

For det første ryger uddannelsesloftet med al sandsynlighed. Socialdemokratiet var ellers med til at indføre det i 2016. Men siden har partiet ombestemt sig. Alle andre røde partier har sammen med Alternativet hele tiden været imod.

Og så bliver det nok også et farvel det såkaldte omprioriteringsbidrag, der er fancy politikersprog for at spare.

Det går ud på, at blandt andre uddannelsesområdet årligt skal spare to procent, så pengene i stedet kan blive brugt på områder, som den nu afgående regering gerne ville.

Desuden vil vi formentlig få en ny karakterskala. Der er blandt andet stemning for at gøre springene mellem karakterne mindre og indføre en karakter for det ekstraordinære.

På sundhedsfronten skal det til gengæld være dyrere at ryge. Socialdemokratiet har ikke lagt sig fast på en pris for cigaretter, der i dag koster omkring 40 kroner pakken, men samtlige andre partier foreslår stigninger op til 90 kroner.

  • For at stille op til Folketinget skal man være valgbar – det vil sige have dansk statsborgerskab, stemmeret, bo fast i Danmark og være mindst 18 år gammel.

  • For at et parti bliver valgt ind, skal det typisk have cirka to procent af stemmerne. De kan veksles til fire pladser i Folketinget.

  • Man kan også blive valgt, hvis man får nok personlige stemmer. Det kræver dog cirka 15.000-20.000 af slagsen. Og det er kun lykkedes én gang siden 1953.

Kilde: Folketingets oplysning.