FOLKETINGSVALG

MØD PARTIET: NYE BORGERLIGE

3. april 2019  |  Julius Tromholt-Richter

FEM HURTIGE OM NYE BORGERLIGE

På stemmesedlen: D.

Blok: Blå.

Resultat ved valget i 2015: Partiet var ikke opstillet.

Motto: Danmarks nye borgerlige parti.

Ungdomsparti: Nye Borgerliges Ungdom (UNB).

NYE BORGERLIGES politik helt kort

Nye Borgerlige blev stiftet i 2015, men sidder endnu ikke i Folketinget.

Partiet vil indføre et totalt asylstop, ligesom kriminelle udlændinge skal udvises efter første dom, og så vil de sænke skatten.

De mener også, at politikerne skal lave færre love og regler, så den enkelte borger får mere ansvar.

Du kan læse mere om Nye Borgerliges og deres politik her.

Du kan også se, hvilke kandidater der stiller op for partiet her. 

LÆS OGSÅ: TITEL PÅ DEBATINDLÆG OG ET DYBT LINK

Partiets leder er ...

Pernille Vermund.

Hun startede partiet sammen med Peter Seier Christensen i 2015. 

Vermund blev født 3. december 1975 i København. Hun er uddannet arkitekt. Privat er hun forlovet med Lars Tvede. 

Lær Pernille Vermund og medstifteren af partiet, Peter Seier Christensen, bedre at kende i DR’s portrætartikel fra 2016: ”Mød Nye Borgerliges to frontfigurer – den “rigtige” konservative og den ukendte bror.

hvem peger partiet på som statsminister?

Pernille Vermund vil pege på Lars Løkke Rasmussen som statsminister – hvis han opfylder Nye Borgerliges krav på udlændingeområdet.

De tre krav er:

1) Der skal indføres et totalt asylstop.
2) Udlændinge skal forsørge sig selv.
3) Kriminelle udlændinge skal udvises konsekvent efter første dom.

HER GIK PARTIET VIRALT

Pernille Vermund overraskede danskerne, da hun snavede vildt og heftigt med komikeren Jonatan Spang i hans show ”Tæt på sandheden” på DR2.

Se klippet her: