FOLKETINGSVALG

Mød partiet: RADIKALE VENSTRE

3. april 2019  |  Julius Tromholt-Richter

FEM HURTIGE OM Radikale VENSTRE

På stemmesedlen: B.

Blok: Rød.

Resultat ved valget i 2015: Partiet sidder i oppositionen. De Radikale fik 4,6 procent af stemmerne. De er dermed det tredjemindste parti i Folketinget.

Motto: Det handler om mennesker.

Ungdomsparti: Radikal Ungdom.

Radikale Venstres politik helt kort

Radikale Venstre vil gerne gøre mere for børn og unge ved at bruge 1 milliard kroner ekstra på dem om året frem til 2025.

De fokuserer på klimaet og vil droppe kul og olie, og så går partiet ind for et stærkt samarbejde med EU, som de mener, at Danmark kan løse flygtningekrisen sammen med.

Du kan læse mere om Radikale Venstre og deres politik her.

Du kan også se, hvilke kandidater der stiller op for partiet her.

Partiets leder er ...

Morten Østergaard. 

Han blev politisk leder af partiet i 2014, da forgængeren, Margrethe Vestager, blev EU’s konkurrencekommissær.

Morten Østergaard har tidligere været uddannelses- og forskningsminister (2011-2014), skatteminister (2014) og økonomi- og indenrigsminister (2014-2015).

Morten Østergaard blev født den 17. juni 1976 i Aarhus. Han er uddannet i statskundskab på Aarhus Universitet. Privat er han gift med Line Legarth Stigel. 

Lær Morten Østergaard bedre at kende i Børsens artikel fra 2019 “Morten Østergaard som komiker: Folks udgangspunkt er nok, at jeg ikke er sjov, og jeg vil gerne prøve at bryde med stereotypen. Det lykkedes nogenlunde, synes jeg.

hvem peger partiet på som statsminister?​

De Radikale vil pege på Mette Frederiksen – hvis hun giver dem en skriftlig garanti for, at de kan få indflydelse på blandt andet udlændingepolitikken og den økonomiske politik.

Partiet vil ikke støtte en rød regering, som er afhængig af Dansk Folkeparti.

HER GIK PARTIET VIRALT

Radikale Venstre lavede i 2013 en kampagne, som siden blev kendt som punktum-kampagnen. 

Kampagnen. Gik ud på. At Radikale Venstre. Lavede punktummer. Hele tiden.

Det kom blandt andet, til at så sådan ud:

“Vi tror på den enkelte. Vi tror på, at vi har et ansvar over for os selv og hinanden. Vi lytter. Når tiderne skifter. Og sandheder forandres. Vi samarbejder. Med dem der vil. Vi tror. På fremtiden.”

De sociale medier tog ikke særlig godt imod kampagnen. Som her hvor Euromans daværende webredaktør, Kristoffer Dahy Ernst, undrede sig:

I den mere alvorlige afdeling gik Zenia Stampe viralt, da hun i Go’ Aften Danmark i 2018 åbent fortalte om alle de ondskabsfulde beskeder, man som politiker modtager på de sociale medier.

Zenia Stampe oplevede blandt andet, at de hadefulde kommentarer gik efter hendes nyfødte søn og afdøde datter.

Det var med til at rejse en debat omkring tonen på internettet i Danmark.

Læs mere om det her.