Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix/Privat

POLITIK

Nye tal: Flere indvandrere og efterkommere stemte til valget i 2019. Hadi var én af dem

1. maj 2020  |  Maja Hagedorn Hansen

Derfor skal du læse med:

Langt flere indvandrere og efterkommere af indvandrere stemte ved folketingsvalget i 2019 sammenlignet med det inden i 2015. Og særligt unge efterkommere har virkelig givet den gas med krydsene.

Maja Hagedorn Hansen

Maja Hagedorn Hansen

Jeg er 28 år gammel og journalist på Spektrum.

Jeg går meget op i politik – hvad enten det er i Danmark, Europa eller resten af verden.

Tidligere har jeg blandt andet arbejdet på Berlingskes indlandsredaktion og Ritzaus udlandsredaktion.

Da der i juni sidste år var valg til Folketinget, stemte samlet set lidt færre end ved valget forinden: 85 procent af alle med stemmeret i Danmark satte et kryds i 2019 mod 86 procent i 2015.

Men ét sted er der sket en kæmpe udvikling: Både indvandrere og efterkommere – det vil sige børn og børnebørn af indvandrere – stemte meget mere i sommer.

Det viser en stor analyse, som valgforsker Kasper Møller Hansen fra Statskundskab på Københavns Universitet har lavet.

Det er “en sejr for demokratiet”, som han har sagt til avisen Politiken.

Hvor mange, der stemmer, er nemlig det vigtigste tegn på, hvorvidt vores demokrati fungerer, forklarer han.

“Derfor er det så vigtigt også at få efterkommere og indvandrere til at sætte det kryds,” forklarer han avisen.

Overordnet steg valgdeltagelsen for indvandrere med 4,4 procentpoint i 2019 sammenlignet med valget inden. For efterkommere var stigningen større: 10,9 procentpoint.

Og særligt de unge stemmer mere. Her er der sket en stigning på 17 procentpoint.

Hadi Al-Hariri er 19 år gammel og født og opvokset i Danmark.

19-årige Hadi stemte også

Hadi Al-Hariri på 19 år, der har en palæstinensisk far og en libanesisk mor og er født og har boet i Danmark hele sit liv, stemte også i sommer. Her kan du høre hans tanker om det at deltage i demokratiet – og at flere indvandrere og efterkommere stemte.

“Jeg synes, det er vigtigt at bruge sin stemmeret, for på den måde har man ligesom selv noget at gøre med landets fremtid. Og man kan sætte sit eget præg på, hvad der kommer til at ske. Jeg synes personligt, det er ret vigtigt, at man sætter sig ind i, hvad der kommer til at ske med det land, hvor man selv bor.

Det er en ret stor del af fremtiden, at man selv går ned og stemmer.

Det, at der er flere indvandrere og efterkommere, som stemmer, er meget vigtigt. Det er et skridt i den rigtige retning. Det er et tegn på, at folk begynder at sætte sig mere ind i det, og de har lyst til at gøre en forskel.”

TEST dig selv: hvordan stemte vi til folketingsvalget i 2019

/10
591

QUIZ! Sådan stemte vi til folketingsvalget i 2019

1 / 10

Rasmus Paludan, der har stiftet Stram Kurs, som i 2019 blandt andet gik til valg på at deportere indvandrere og muslimer fra Danmark, fik ikke nok stemmer til at komme ind i Folketinget. Men hvor mange satte kryds ud for ham?

2 / 10

Muligvis som en direkte reaktion på Stram Kurs’ hårde indvandrerpolitik, stemte flere indvandrere og efterkommere af indvandrere ved valget i 2019 end i 2015. Hvor mange procentpoint steg valgdeltagelsen for indvandrere med ved valget?

3 / 10

Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti mener dog til gengæld, at det er partiet Radikale Venstre og politisk leder Morten Østergaard, der har fået flere indvandrere til stemmeurnerne på grund af deres fokus på udsatte boligområder under valgkampen i 2019. Hvor mange folketingsmedlemmer har Radikale Venstre?

4 / 10

Hvor Radikale Venstre i 2019 oplevede den største fremgang sammenlignet med valget i 2015, var det til gengæld et noget dårligere resultat for et andet parti, der gik tilbage med 12,4 procentpoint. Hvilket parti var det?

5 / 10

Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet, som nu er vores statsminister, var med 43.489 stemmer den største stemmesluger. Hvem fik næstflest?

6 / 10

Tre partier fik ikke nok stemmer til at komme ind i Folketinget. Stod det dog til de unge mellem 18-24 år, ville partiet sandsynligvis sidde i Folketinget med 4,7 procent af stemmerne i denne aldersgruppe. Hvilket parti var det?

7 / 10

28-årige Kristian Hegaard blev den første, der sidder i kørestol, som er valgt til Folketinget. Hvilket parti tilhører han?

8 / 10

Hvem er det yngste medlem af Folketinget (når man ikke medregner de fire nordatlantiske mandater)?

9 / 10

Var der flest mænd eller kvinder, der stemte til folketingsvalget i 2019?

10 / 10

Men hvor mange kvinder blev – blandt de i alt 179 medlemmer – valgt ind i Folketinget ved valget i 2019?