CORONA

Er regeringens klimaplaner røget i corona-isolation?

30. marts 2020  |  Lucas Dandanell

Derfor skal du læse med:

En CO2-reduktion på 70 procent i 2030. Det er Danmarks klimamål. Og regeringen skulle egentlig have brugt foråret på at diskutere, hvordan det kommer til at ske. Men coronavirussen har stjålet fokus fra alle (inklusiv politikerne) og nu har regeringen brugt milliarder på at passe på økonomien. Betyder det, at vi ikke længere har råd til den grønne omstilling?

Lucas Dandanell

Lucas Dandanell

Jeg er 27 år og praktikant på Spektrum.

Når jeg ikke er her, læser jeg Kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Jeg er udpræget sprognørd - og arbejder lige nu på at excellere mine skills i at lave memes.

Statsminister Mette Frederiksen, regeringen og Folketinget bruger for tiden ikke særlig meget tid på at snakke om klimaet. 

Det altoverskyggende emne er i stedet den coronavirus, der over de seneste måneder har spredt sig til hele verden. 

Det giver selvfølgelig god mening, at coronavirussen fylder mest. Men betyder det, at man har glemt at tænke på, hvordan man redder klimaet? 

Dét og meget mere har vi på Spektrum spurgt Jeppe Druedahl om. 

Han er Adjunkt på Økonomisk Institut, arbejder ved Center for Økonomisk Adfærd og Ulighed og kan give svar på, hvad coronakrisen kan komme til at betyde for den grønne omstilling.

 

Regeringens hjælpepakker (på mange milliarder) skal holde liv i det danske erhvervsliv under coronakrisen. Pengene går blandt andet til, at virksomhederne kan betale sine medarbejdere løn, så de ikke behøver at fyre folk.

Jeppe Druedahl forklarer, at de penge, man lige nu bruger på hjælpepakker og anden økonomisk støtte i coronakrisen, er penge, man låner. Det kommer derfor ikke til at have en effekt på de penge, man bruger på klimaomstillinger, siger han.

”Man kan godt komme til at tænke på statskassen som en fysisk pengekasse, hvor der ligger en masse penge i, og så går man ud og bruger dem. Sådan fungerer det ikke” forklarer Jeppe Druedahl til spørgsmålet og fortsætter: 

”Man kan ikke rigtig stille det op på den måde, at fordi man bruger penge på hjælpepakker, så er der ikke penge til at lave klimaomstillinger efterfølgende” 

Den danske stat kommer nok til at have noget gæld efter krisen, men det kan man sagtens klare, forklarer Jeppe Druedahl. Staten har nemlig en meget sund økonomi i forvejen. Og så skal man ikke tænke på at betale pengene tilbage med det samme.

Staten låner pengene til en rente, som er tæt på nul. Den kan stige lidt i fremtiden, men samlet set vil betalingen af renter være så lille, at det ikke påvirker muligheden for at investere i klimaomstillingen fremadrettet.

FAKTA: hvad er regeringens klimaplaner?

I 2020: Regeringen skal forhandle om indholdet af en klimalov med flere delmål.

I 2025: Første delmål fra klimaloven (ikke bestemt endnu) skal være opfyldt.

Inden 2030: Danmarks udslip af CO2 skal være reduceret med 70 procent.

Kilde: Altinget.dk

Coronakrisen har fået den direkte konsekvens, at kun 12 ud af de 13 såkaldte klimapartnerskaber har afleveret sine anbefalinger til, hvad de kan bidrage med for at nå regeringens planlagte klimamål.

 

Klimapartnerskabet for luftfart har nemlig udskudt sine anbefalinger, fordi luftfartsindustrien for tiden er fokuseret på at komme igennem coronakrisen, efter at folk er stoppet med at flyve.

 

Historisk set har flytransporten dog kommet sig relativt hurtigt efter en global krise. Det kan ses på de to grafer herunder:

 

 

 

Kilde: Statistikker fra Mandag Morgen

Tager man klimabrillerne på, kan man langt om længe se lys for enden af bilosen. Altså den os af NO2, der lå over de fleste storbyer før coronavirussen.

Folk er blevet sendt hjem i isolation, og der er derfor langt færre biler på vejene samtidig med, at flytrafikken nærmest står stille.

Derudover er produktionen fra flere virksomheder blevet indstillet på ubestemt tid. Det kan man blandt andet se i Kina, hvor man har reduceret sin udledning af CO2 med hele 25%. Alt dette er ganske godt nyt for klimaets tilstand – i hvert fald på den korte bane.

”Vi udleder simpelthen mindre CO2 i den her periode” siger Jeppe Druedahl.

Et øjebliksbillede viser altså, at klimaet umiddelbart har rigtig godt af, at coronavirussen har sat verden mere eller mindre i stå. Spørgsmålet er så, hvordan udviklingen vil se ud fremadrettet, når man bevæger sig ud på den anden side af krisen?

Jeppe Druedahl forklarer, at når krisen er ovre, og hvis hjælpepakkerne har haft den ønskede effekt, vil folk helt naturligt vende tilbage til sine almindelige forbrugsmønstre (altså vaner i forhold til at købe ting).

Om krisen kommer til at have en reel effekt på klimaet, er derfor mere et spørgsmål om, hvorvidt man vælger at fokusere på at producere grønt, når krisen er ovre. Men for nu må vi acceptere, at regeringernes fokus vil være på den helt akutte coronakrise, vurderer økonomen.

”Der er den store forskel, at krisen, vi står i lige nu, kræver handling lige nu og her. Der betyder en uge noget. Og selvom det er vigtigt med klimaet, så er det meget mere den lange bane, der er afgørende.”

Billedet: Kina har lige nu renere luft

Hvis du “læser” fra det øverste venstre billede til det nederste højre billede, kan du se et fald af NO2 over Kina fra januar 2019 til februar 2020. Det tyder på, at luften over Kina er blevet renere, fordi coronavirussen har stoppet produktionen på fabrikker mm. Billederne er taget af satelitter fra NASA og fra Ritzau Scanpix.

Det kommer muligvis ikke til at have den helt store effekt på klimaet, at verden mere eller mindre er gået i stå lige nu. Men det kan godt komme til at have en vigtig indflydelse på, hvordan man håndterer sin klimaindsats i fremtiden.

Coronakrisen kan faktisk være en god mulighed for at handle, foreslår Peter Birch Sørensen i Politiken

Én af hans hovedpointer er, at når man alligevel skal yde økonomisk støtte til virksomheder, som man ser regeringen gøre nu, kan man på samme tid fremrykke nogle af de klimatiltag, der alligevel ligger på tegnebrættet.

Den pointe bakker Jeppe Druedahl op om. Men han mener, det er vigtigt, at staten ikke kun støtter forskellige grønne virksomheder, da det ville kunne betyde katastrofale konsekvenser for den samlede danske økonomi.

”For at undgå at økonomien kommer ud i en dyb, langvarig krise, så er man nødt til at være så bredspektret som overhovedet muligt. Lige nu har man valgt den strategi, hvor man hjælper alle som har lidt et tab uanset om de er grønne eller ej. Der er nok større mulighed for at have mere fokus på de grønne virksomheder, når man er ude på den anden side af krisen.”

Billedet: ikke-klimavenlige virksomheder får også corona-hjælp

Flytrafikken står lige nu stille, da mange landegrænser er lukket. Regeringens hjælpepakker hjælper flere virksomheder, der er ramt økonomisk under coronakrisen – også dem, der ikke umiddelbart er grønne – som for eksempel SAS. Billedet er taget af Martin Sylvest fra Ritzau Scanpix.

1. Sænke afgifter på elvarme.

2. Give støtte til at installere varmepumper.

3. Støtte udbredelsen af elbiler.

4. Give præmier for at skrotte olie- og naturgasfyr, hvis man i stedet får fjernvarme.

Kilde: Peter Birch Sørensen, professor på Økonomisk Institut på Københavns Universitet og tidligere formand for Klimarådet. 

Ris, ros, spørgsmål eller gode idéer – alt er velkommen! Hvis du ønsker at skrive et debatindlæg til Spektrum eller bidrage med en anden form for indlæg til vores site, inklusiv video, kontakt os. Vi hjælper med at redigere indlægget eller videoproduktionen inden det publiceres online.

Læs vores privatlivspolitik inden, du accepterer den i kontaktformularen.