FOLKETINGSVALG
I dag er der valg. her er det, du skal vide
4. juni 2019 – opdateret 5. juni 2019 | Line Rønn Tofte
Derfor skal du læse med:
Hvem står til at vinde valget, og hvilke valgløfter påvirker din hverdag, hvis de bliver til virkelighed? Vi kigger tilbage og frem på folketingsvalget.
Line Rønn Tofte
Jeg er 30 år og journalist og redaktør på Spektrum. Jeg elsker at formidle på nye måder, lave videoer og skrive om alt – særligt om mennesker, der inspirerer og om demokrati og udland.
Valgkampen er ved at være forbi, og i dag, onsdag, klokken 20.00 er det hele overstået.
Her lukker valgstederne, og stemmerne bliver talt op. Og så skal det gøres op, hvor mange pladser de forskellige partier hver især får ud af de 179 i Folketinget, og hvem der kan danne regering.
Se videoen nedenunder, hvis du mangler overblik over, hvad partierne står for, og hvordan valget fungerer.
LÆS OGSÅ: SE MERE OM FOLKETINGSVALGET
Fakta: Der bliver valgt 179 medlemmer af Folketinget
- Folketingsvalget bliver afholdt mindst hvert fjerde år. Det står i Grundloven.
- Det er i 2019 det 69. valg til Folketinget.
- Der skal vælges 179 medlemmer, hvoraf 175 er fra Danmark, og to hver er fra Færøerne og Grønland.
- For at danne regering, skal man have flertallet (90 eller flere ud af de 179 folketingsmedlemmer), eller ikke have et flertal imod én. Det kaldes negativ parlamentarisme.
Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriet
Der er selvfølgelig ingen garantier.
Men et gennemsnit af de seneste målinger viser, at rød blok – med Socialdemokratiets formand, Mette FrederiksenDanmarks statsminister og siden 2001 medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, som hun også er formand for. Hun har i tidligere regering under Helle Thorning-Schmidt i 2011-2014 været beskæftigelses- og senere justitsminister., i front – løber med sejren.
Venstre har dog i slutspurten fået mere vind i vælgersejlene ifølge en meningsmåling. Men det er næppe nok til at beholde magten.
Desuden ligger de her partier, ifølge snittet, til at få et godt valgresultat: SF og De Konservative.
Mens de her partier står til at gå tilbage i antallet af mandater: Dansk Folkeparti, Alternativet, Liberal Alliance og Enhedslisten.
Hvem kommer i regering?
Hvis resultatet som forventet bliver godt for Socialdemokratiet, vil Mette FrederiksenDanmarks statsminister og siden 2001 medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, som hun også er formand for. Hun har i tidligere regering under Helle Thorning-Schmidt i 2011-2014 været beskæftigelses- og senere justitsminister. forsøge at danne en regering kun bestående af hendes eget parti. Og så skal hun finde nogle partier, der vil støtte hende.
Den siddende statsminister, Lars Løkke RasmussenTidligere formand for partiet Venstre (til august 2019) og Danmarks statsminister fra 2009-2011 og igen fra 2015-2019. fra Venstre, gik i valgkampens begyndelse til valg på at fortsætte i regering sammen med Liberal Alliance og De Konservative.
Men nu har han vendt snuden mod Mette FrederiksenDanmarks statsminister og siden 2001 medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, som hun også er formand for. Hun har i tidligere regering under Helle Thorning-Schmidt i 2011-2014 været beskæftigelses- og senere justitsminister. i håbet om at danne regering med hende over midten – altså en Socialdemokratiet/Venstre-regering, som er pænt sjælden i dansk politik.
Og Mette? Den er hun ikke nede med.
Hvornår kommer svaret?
Først skal vi have stemmerne talt op. Det får vi formentlig et bud på mellem klokken 22.00 og midnat – men måske senere endda.
Dernæst begynder arbejdet for enten Mette FrederiksenDanmarks statsminister og siden 2001 medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, som hun også er formand for. Hun har i tidligere regering under Helle Thorning-Schmidt i 2011-2014 været beskæftigelses- og senere justitsminister. eller Lars Løkke RasmussenTidligere formand for partiet Venstre (til august 2019) og Danmarks statsminister fra 2009-2011 og igen fra 2015-2019. med at få opbakning til deres bud på en regering. Og det tager i hvert fald nogle uger.
Det bliver dyrere at ryge
Når valgkampen er forbi, vil prisen på cigaretter stige.
Som det ser ud nu, er alle partier, med undtagelse af Liberal Alliance, nemlig for en prisstigning på smøgerne.
Og hvad skal en pakke cigaretter koste? Ja, det er der stadig et røgslør over. Men her er nogle af forslagene:
- Dansk Folkeparti: 48 kroner.
- Konservative og Venstre: 60 kroner.
- De Radikale: Mindst 70 og gerne 90 kroner.
Og hvor må du ryge dine dyre smøger?
Nok ikke i skolen. Der er nemlig stor opbakning blandt partierne til, at det bliver helt forbudt for børn og unge under 18 år at ryge i skoletiden.
Klimaet er stadig en kamp
Efter valget blev udskrevet, blev det top-populært for partierne at lave en særlig klimapolitik.
CO2-udledningen i Danmark steg sidste år. Hvis der skal ændres på den kurve, og Danmark skal leve op til Paris-aftalen, der sætter mål for, hvordan vi bremser den globale opvarmning, er der brug for mere handling.
Det er der stort set enighed omkring blandt partierne.
Men hvordan?
SF, Socialdemokratiet, De Konservative, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet vil støtte en ny klimalov efter valget.
De Konservative, SF, Enhedslisten, Alternativet og Socialdemokratiet vil indføre en klimaafgift for at flyve. Socialdemokratiet vil dog kun gøre det på europæisk plan.
Farvel til uddannelsesloftet
Hvad end valgresultatet bliver, kan vi endelig få fjernet uddannelsesloftet.
Størstedelen af rød blok har givet det dumpekarakter fra begyndelsen, men Socialdemokratiet stemte sammen med regeringen og Dansk Folkeparti for det.
Siden har Socialdemokratiet ændret holdning. Venstre er også klar på at afskaffe det, såfremt partiet kan finde pengene til det. Og det samme siger Liberal Alliance.
Valgdeltagelsen blandt unge
Traditionelt set stemmer mange af de yngste førstegangsvælgere.
Det hænger ofte sammen med, at der er en særlig begejstring over endelig at kunne stemme, og at førstegangsvælgere oftere bor hjemme og går med familien ned til stemmeboksen.
Men så falder deltagelsen også blandt de lidt ældre førstegangsvælgere:
85,7 procent af alle danske vælgere stemte ved folketingsvalget i 2015. Blandt de 18-årige var tallet 83,7 procent. Og for de 19-21 årige var det 77,7 procent.
Den aldersgruppe, der var flittigst i stemmeboksen, var de 60-69 årige. Her stemte 91,1 procent. Så der er lidt at indhente i morgen!
Rød blok hitter hos unge
Professor Kasper Møller Hansen har lavet en analyse af, hvordan Folketinget ville blive sammensat, hvis det kun stod til unge mellem 18-24 år.
Hvis deres stemmer alene talte, ville rød blok – inklusive Alternativet, som har rigtig godt fat i unge – stå til at få en markant valgsejr.
Det er desuden interessant at bemærke, at Dansk Folkeparti og Stram Kurs er lige populære og hver ville få 11 mandater, hvis kun unge stemte.
Du kan læse den fulde artikel på Altinget her.
Og herunder kan du se, hvor mange mandater de forskellige partier ville få fra de 18-24-årige ifølge analysen:
LÆS OGSÅ: SE MERE OM FOLKETINGSVALGET
… Også selvom du ikke kan stemme endnu? Prøv vores partitest her.
Politikere og partier laver virkelig mange memes. Men er de sjove?
Vi har fået et ungepanel til at anmelde dem. Tjek det ud:
LÆS OGSÅ: SE MERE OM FOLKETINGSVALGET
Læs om partierne
