Maja Hagedorn Hansen | 5. september 2018
Derfor skal du læse med:
Stort set alle lande i hele verden har sagt ama’r halshug og lovet at gøre noget for at redde klimaet. Men det er, som om de fleste lande krydsede fingrene bag ryggen, da de gav det løfte. I hvert fald går det ikke hurtigt nok.
Hvor kan vi så begynde? I køkkenet.
Maja Hagedorn Hansen
Jeg er 27 år gammel og journalist og redaktør på Spektrum. Jeg skriver om alt mellem himmel og jord, men jeg interesserer mig særligt for international politik.
Prøv at forestille dig dit køleskab.
Mælkekartonerne.
Æggebakken.
Selv den lidt for gamle mayonnaise, der gemmer sig i bunden, hvor lyset fra den lille elpære oppe i toppen aldrig rigtig rammer.
Maden, der står og venter på at blive spist – eller, lad os være ærlige, smidt i skraldespanden, når skimlen har vokset sig fast – udgør en stor del af klimaproblemet.
Faktisk anslår forskerne, at mad fylder mellem 20 og 25 procent af en gennemsnitlig forbrugers CO2-regnskabEn samlet opgørelse over udledningen af CO2. CO2 (eller kuldioxid) er en gas, som kommer fra mange ting – blandt andet når dyr og mennesker ånder ud, og når vi kører i bil. Vi har i dag problemer med, at der er for meget CO2, som når op i atmosfæren, hvor den holder på varmen. Drivhuseffekten, som det kaldes, er med til at ændre vores klima.. Og det er altså en hel del.
Hvordan hænger det sammen?
Stort set al mad belaster klimaet. Men der er forskel på hvor meget.
Overordnet set er frugt og grøntsager langt bedre – og ofte sundere for os at spise større mængder af – end kød.
Alligevel skal næsten alt, du kan sætte tænderne i, som minimum have vand og plads til at gro eller leve – hvilket ofte er lig med skovrydning.
Mange steder bliver der smidt gødning på markerne. Det bliver blandt andet til lattergas, som ryger direkte op i atmosfæren. Det er en cirka 300 gange stærkere drivhusgas end CO2.
Hvis det er dyr, skal de først æde en masse for at blive til kød. Derfor bliver der dyrket masser af foder til dem.
Er det i øvrigt køer, vi snakker om, står de ovenikøbet og ræber deres mad op fra alle deres forskellige mavesække, så de kan tygge lidt på den igen.
Metanen, der er i de kobøvser, har en stærkere drivhuseffekt end CO2. Og bøvserne ryger direkte op i atmosfæren til de andre drivhusgasserEn luftart som eksempelvis CO2 eller metan, der ender i atmosfæren. Luftarterne giver en drivhuseffekt, som får temperaturen til at stige på Jorden..
Dyrene skal desuden slagtes (det koster også på klimakontoen at køre sådan et slagteri), pakkes ind i plastik og transporteres ud i butikkerne, der blandt andet bruger strøm til kølediskene.
Og det er altså bare nogle af de ting ved vores mad, som belaster klimaet.
Hvor slemt står det til med klimaet?
Der er ingen grund til panik, men det er ikke helt godt.
For tre år siden aftalte næsten alle verdens lande, at gennemsnitstemperaturen ikke må stige mere end 2 grader frem til år 2100.
Men en ny klimarapport viser, at det ikke er specielt realistisk at nå det mål.
Derfor skal der virkelig ske noget.
Skal jeg så bare blive vegetar?
Det korte svar er: Ja. Drop at spise kød.
Eller bliv måske endda veganer, så du overhovedet ikke spiser ting, der kommer fra dyr. Det vil sige farvel til æg, smør og ost.
Heldigvis er der også et lidt længere svar. Og det er: Det behøver du ikke helt.
Men du bør helt sikkert prøve at spise mindre kød. Særligt lamme- og oksekød.
Og så er det en god ting, hvis du ikke køber for stor en frokost i kantinen, som du alligevel ikke kan spise op. Madspild er også skidt for miljøet og klimaet.
Men er det ikke politikerne, der skal gøre noget?
De kan i hvert fald sagtens gøre noget.
For eksempel ved at beslutte, at sygehuse, børnehaver, ungdomsuddannelser og andre offentlige institutioner skal servere klimavenlig mad.
Eller ved at sætte afgifterne på oksekød op, så det bliver dyrere at spise de røde fredagsbøffer. Lidt ligesom man tidligere har gjort med cigaretter, sodavand og andre ting, der er usunde.
Det er der et flertal af de voksne i Danmark, som støtter.
Men det gør størstedelen af partierne i Folketinget ikke.
Selvfølgelig bliver der alligevel gjort noget.
For eksempel var Danmark i sidste uge vært for et fødevaretopmøde, hvor ni lande – heriblandt Japan, Kenya og Frankrig – sammen med Danmark underskrev en aftale om blandt andet at begrænse madspild.
jeg får seperationsangst ved tanken om at undvære kød.
Forståeligt.
Men de fleste af os kan sagtens spise mindre kød – og mere klimavenligt i det hele taget, uden at vi skal leve af kogt vand. Tillad os at komme med et par råd:
- Du kan erstatte noget af kødet i din ret med grøntsager eller svampe. Eller du kan snyde dine smagsløg og spise plantekød.
- Du kan købe ting, der er i sæson.
- Du kan kigge efter, om madvaren er fremstillet i Danmark eller i udlandet. Jo tættere på dig, jo bedre.
- Det er en god idé at vælge sild og makrel i stedet for torsk og rejer.
- Det er også en god idé at vælge kartofler og pasta frem for ris.
- Det samme er tilfældet med kød fra gris og kylling, som er mere klimavenligt end ko og lam.
- Og så kan du blive inspireret af de her opskrifter.
Hvordan kan jeg så se, hvad der er godt for klimaet?
Lige her!
Vi har nemlig lavet en lille tabel.
Tallet i højre side skal helst være så lavt som muligt. Det svarer nemlig til, hvor mange kilo CO2-ækvivalenterDer findes flere drivhusgasser end CO2. Og de påvirker alle klimaet forskelligt. Et kilo metan, som er i køernes bøvser og rismarkerne, påvirker klimaet lige så meget som 25 kilo C02. Ved at regne om til CO2-ækvivalenter er det altså nemmere samlet set at overskue, hvor meget noget påvirker klimaet. der er pr. kilo af madvaren. Og der er småt altså = godt.
Ellers er der HER en længere oversigt, som Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug fra Aarhus Universitet har lavet. Det er i øvrigt den, vi har brugt til tabellen.
Og hvis alt andet fejler, så spørg Google.
Held og lykke!