KLIMA
Ny klimarapport gør dig med garanti deprimeret.
Men bare rolig.
Der er håb
10. august 2018 | Julius Tromholt-Richter
Derfor skal du læse med:
Klimaforandringerne fylder meget i hele verden – ikke mindst politisk. Det store spørgsmål er, hvordan vi bedst passer på kloden. Politikerne må gerne finde en løsning hurtigt, for en ny klimarapport viser, at vi slet ikke gør nok. Heldigvis er der stadig håb.
Julius Tromholt-Richter
Jeg er 28 år gammel og universitetspraktikant på Spektrum. Når jeg er færdig, skal jeg skrive min kandidat i analytisk journalistik på Aarhus Universitet. Jeg kan godt lide at skrive om dansk politik.
Advarsel: Den følgende artikel kan være ret deprimerende. Den handler nemlig om vores klima og klodens fremtid.
Forestil dig en verden, hvor skovbrande, hedebølger, stigende vandstande og oversvømmelser bliver dagligdag. Hvor dele af verden bliver ubeboelig.
Det bliver vores virkelighed, hvis vi ikke handler.
Derfor har næsten alle verdens lande aftalt, at gennemsnitstemperaturen ikke må stige mere end 2 grader frem til år 2100.
Men det er muligvis ikke nok.
En ny klimarapport viser nemlig to ting:
1) Det ser sort ud med at holde temperaturstigningerne under 2 grader.
2) Selv hvis vi gør, er det ikke nok.
Jeg advarede jer, det er deprimerende læsning.
hvor slemt er det?
Ok slemt.
Forskerne har fundet ud af, at selv små temperaturstigninger vil skabe en dominoeffekt og varme kloden op meget hurtigere, end man troede.
Når varmen får isen til at smelte, bliver havets overflade større. Havene suger sollyset til sig, og der bliver derfor endnu varmere. Det får endnu mere is til at smelte, og så ruller dominoeffekten – og sker det først, går det stærkt.
Katherine Richardson er professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet, og har været med til at skrive rapporten.
Hun fortæller, at selvom vi holder os lige under de aftalte 2 grader, er det for sent at undgå ødelæggelser på grund af klimaforandringer.
“Vores studie tyder på, at vi på det tidspunkt allerede vil have skubbet til den første dominobrik og sat gang i en ustoppelig proces mod et meget varmere klima,” siger Katherine Richardson til Berlingske.
Ruller dominoeffekten, taler vi om temperaturstigninger på 4-5 grader i snit, og have som stiger op mod 60 meter, tilføjer professoren.
Er rapporten til at stole på?
Ja. Men det er vanskeligt at spå om fremtiden – også når det gælder klimaet.
Rapporten er dog lavet af en række forskere fra anerkendte universiteter i hele verden.
Den er desuden blevet bragt i et anerkendt tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences – så vi må nok hellere lytte til, hvad de siger, selvom det er triste nyheder.
hvor stammer de der 2 grader egentlig fra?
Verdens lande har ofte svært ved at blive enige om, hvad der skal gøres.
Men det lykkedes rent faktisk til et klimatopmøde i Paris i 2015 – det såkaldte COP21-møde. Her blev næsten alle verdens lande enige om et fælles mål:
Klodens temperatur må maksimalt stige 1,5-2 grader i forhold til før industrialiseringen
Industrialiseringen begyndte i Storbritannien i midten af 1700-tallet, hvor virksomhederne byggede fabrikker med maskiner til at arbejde for sig. De kørte blandt andet på kul, damp, gas og olie. Og det har bidraget til at forværre den globale opvarmning. Industrialiseringen i Danmark begyndte i midten af 1800-tallet. og frem mod år 2100. Vi er allerede steget 1 hel grad. Så de næste 82 år må temperaturen kun stige 0,5-1 grad, hvis aftalen skal overholdes.
Kan vi nå at redde jorden?
Nu kommer det positive svar: Ja, det kan vi godt. Men det vil kræve store forandringer.
”Klimaforandringerne har vist, at vi som mennesker er i stand til at påvirke Jordens systemer. Derfor bør vi også kunne påvirke dem i en positiv retning,” siger Kathrine Richardson til Berlingske.
Men det er ikke nok bare at skrue kraftigt ned for udledningen af CO2CO2 (eller kuldioxid) er en gas, som kommer fra mange ting – blandt andet når dyr og mennesker ånder ud, og når vi kører i bil. Planter optager til gengæld CO2 og laver det om til ilt. Vi har i dag problemer med, at der er for meget CO2, som når op i atmosfæren, hvor den holder på varmen. Drivhuseffekten, som det kaldes, er med til at ændre vores klima.. Vi skal også finde ud af at holde på noget af CO2’en, så drivhusgassenEn luftart som eksempelvis CO2 eller metan, der ender i atmosfæren. Luftarterne giver en drivhuseffekt, som får temperaturen til at stige på Jorden. ikke ender oppe i atmosfæren, tilføjer hun.
Hvad siger politikerne til rapporten?
Klimarapporten har fået mange af de danske politikere til at reagere.
Danmarks klimaminister, Venstres Lars Christian Lilleholt, sagde blandt andet til DR:
“Det er klart, at 2-gradersmålet ikke er nok. Derfor er det vigtigt med et stigende pres, for at verden handler på det her.”
Generelt er de fleste af partierne enige om, at der skal gøres mere.
Selv fra oppositionenDe politiske partier i Folketinget, der ikke er med i regeringen, som ikke støtter den. Efter Socialdemokraterne er kommet i regering (2019) er det Dansk Folkeparti, Venstre, Det Konservative Folkeparti osv. Partier som SF og Enhedslisten er ikke i opposition. var der ros til klimaministeren:
Godt, når klimaministeren kommenterer alvoren af klimaforandringerne i Radioavisen og fortæller, at andre lande skal presses til handling. Men vigtigt at vi også presser os selv meget mere - derfor vigtigt med nye initiativer #dkpol https://t.co/nBd3PvreKN
— Jacob Mark (@jacobmark_sf) 8. august 2018
Den erkendelse er ikke kommet for tidligt. Der er brug for langt højere klimaambitioner end dem regeringen har vist de sidste 3 år. Kan man overhovedet tænke sig en klimaplan uden eksempelvis 500.000 grønne biler i 2030 sådan som S har foreslået? #dkpol #dkgreen https://t.co/5tkNkIld3k
— Jens Joel (@Jens_Joel) 6. august 2018
