
16. september 2020 | Jarl Viktor Schultz
Derfor skal du læse med:
Før sommerferien vedtog Folketinget den såkaldte klimalov, som forpligter Danmark til at reducere sit CO2-udslip med 70 procent inden 2030. Spørgsmålet er nu, hvilke midler danskerne vil tage i brug for at komme i mål. En ny rapport peger på, at de unge måske vil gå lidt længere end de ældre.
Jeg er formand for Klimabevægelsen i Danmark og har været med til at stifte den Grønne Studenterbevægelse.
Unge bekymrer sig mere for klimaet og er mere villige til at bruge på penge på den grønne omstilling end ældre generationer.
Det lyder måske lidt sort-hvidt, men så skarpt kan det faktisk stilles op. Det viser en ny rapport fra den grønne tænketank CONCITO, som i dag har udgivet deres nye Klimabarometer.
Og måske er det ikke så underligt, at det er unge, der er mest bekymrede for klimaet, siger Frederik Sandby, som er formand for Klimabevægelsen i Danmark.
”Klimaforandringer rammer os et tidspunkt ude i fremtiden, og det er først de fattigste dele af verden som påvirkes. For mange unge er denne distance til fremtiden blevet væsentlig reduceret, da vi kan se, at vi i vores levetid bliver påvirket af store konsekvenser ved et ustabilt klima.”
69% unge mellem 18 og 30 år svarer, at de i høj eller nogen grad bekymret for, at klimaforandringerne vil skade dem personligt. For dem over 60 er tallet 30%.
82% unge mellem 18 og 30 år svarer, at de er helt eller delvist enig i, at klimaforandringerne må koste penge på kort sigt. For dem over 60 er tallet 65%.
I CONCITOs nye klimabarometer kan man læse, at 82 % unge i alderen 18-29 år er helt eller delvist enige i, at den grønne omstilling gerne må koste penge og vækst på kort sigt. Dermed er unge den aldersgruppe, hvor flest bakker op om den grønne omstilling, uanset at den kan komme til at koste på væksten i samfundet.
Ifølge Frederik Sandby er det helt naturligt, at unge ser med større alvor på den globale opvarmning. Unge er mere klar på at omstille sig end ældre, og derfor er de mere villige til at lade den grønne omstilling koste penge, forklarer han.
”Vi har ikke store hus- og billån, mange har ikke en karriere at tænke på lige nu, og derfor kan vi godt forestille os en anden måde at drive samfund på.”
“Generelt har unge altid været mere åbne overfor samfundsforandringer, og de fleste kæder jo direkte klimaforandringer sammen med ændringer man skal lave i hverdagen, ” siger Frederik Sandby.
Jeg er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, hvor jeg er ordfører for klima, forsyning og energi.
Hos de ældre over 60 år er der også flertal for, at klimaet gerne må koste penge. Men tallet er alligevel væsentligt lavere end hos de unge: 65 % af de ældre er beredte på at lade den grønne omstilling koste vækst.
Selvom ældres engagement ikke er helt så stort som unges, kan man ikke sige, at de ældre er ligeglade med den grønne dagsorden. Det siger Anne Paulin, som er klimaordfører for Socialdemokratiet, som sidder i regering. Hun køber ikke, at det kun er unge, der er optaget af klimaet:
”Jeg hæfter mig ved, at CONCITO’s undersøgelse viser, at der faktisk er et stort fokus på klimaet på tværs af generationer, og en generel stor opbakning til klimaindsatsen både hos de ældre og unge.”
“Der er selvfølgelig forskel på, hvor meget man kan nå at blive påvirket negativt af klimaforandringer, alt efter om man er 25 eller 75 år. Derfor er det også så vigtigt, at der er solidaritet imellem generationerne, og jeg synes egentligt at CONCITO’s tal bekræfter, at det er der,” siger Anne Paulin.
Ris, ros, spørgsmål eller gode idéer – alt er velkommen! Hvis du ønsker at skrive et debatindlæg til Spektrum eller bidrage med en anden form for indlæg til vores site, inklusiv video, kontakt os. Vi hjælper med at redigere indlægget eller videoproduktionen inden det publiceres online.
Læs vores privatlivspolitik inden, du accepterer den i kontaktformularen.