Foto: Justin Sullivan, Carl Redhead/Ritzau Scanpix

KLIMA

listen over flasker med pant vokser - er det nok til at redde klimaet?

Line Rønn Tofte | 3. juli 2018 

Derfor skal du læse med:

Fra 2020 kommer der pant på juice- og saftevandsflasker. Det er til gavn for miljøet, siger minister. Men der skal mere til, svarer forsker.

Line Rønn Tofte

Line Rønn Tofte

Jeg er 29 år gammel og journalist og redaktør på Spektrum. Jeg elsker at formidle på nye måder, lave videoer og skrive om alt - særligt om mennesker, der inspirerer og om demokrati og udland.

Det er snart slut med at smide Fun eller Ribena i skraldespanden. 

Fra 1. januar 2020 kan du nemlig både tjene penge på dine tomme juice- og saftevandsflasker og gøre noget godt for miljøet ved at aflevere dem i pantautomaten.

Det har regeringen med miljø- og fødevarminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i spidsen besluttet.

Hvad betyder det ?

At listen over beholdere, du kan få pant for, vokser. 

Med den nye pant vil der blive indsamlet 52 millioner flere flasker og dåser om året end i dag. Det forventer Miljø- og Fødevareministeriet i hvert fald.

Det er cirka en million ekstra flasker om ugen. 

Hvis du går ned og afleverer pant, får du 1 krone for glasflasker og dåser under 1 liter, 1,5 kroner for plastflasker under 1 liter, og 3 kroner for al emballage mellem 1 og 20 liter.

Hvorfor har ingen tænkt på det før?

Det er et godt spørgsmål, for Danmark har haft et pantsystem siden 1942.

Dengang var der dog kun pant på glasflasker. Siden kom pant på plastikflasker, og i 2002 blev systemet udvidet til pant på dåser.

Men hvorfor så ikke plastikflasker fra juice og saft? Det undrede den nyudnævnte minister sig også over. 

På et pressemøde i en SuperBrugsen på Vesterbro i København sagde han ifølge DR Nyheder:

"En af de ting, jeg har undret mig over meget længe, er, hvorfor der er pant nogle typer af flasker og ikke på andre typer. Nogle af dem er der gode grunde til, fordi det er noget med lugte og sådan noget. Men lige præcis med dem her er der ikke nogen god grund, så derfor udvider vi det nu. "
Jakob Ellemann-Jensen (V)
Miljø- og fødevareminister

Jakob Ellemann-Jensen varsler desuden en kommende plastik-handleplan med flere initiativer efter sommerferien.

Er regeringen bare mega grøn?

Tja. Meningerne er delte.

Regeringen vil for eksempel gerne gå længere end EU, når det kommer til udledningen af drivhusgasser frem mod 2030, siger den.

Og i april kom regeringen med sit udspil “Energi – til et grønt Danmark“. På det tilhørende pressemøde fik den ikke for lidt:

"Vi præsenterer i dag det mest grønne energiudspil, nogen regering nogensinde har præsenteret."
Brian Mikkelsen (K)
Daværende erhvervsminister

Men det var der ikke helt hold i, fandt DR’s faktatjekredaktion Detektor ud af.

I Politiken kom det desuden frem, at hvis regeringens plan blev til virkelighed, kunne udledningen af CO2 stige med mellem fem og ti procent årligt fra 2020 til 2030.

Det var ikke ligefrem noget, der fik smilene frem hos oppositionen.

Alligevel lykkedes det regeringen og alle andre partier i Folketinget at blive enige om en energipolitik med udgangspunkt i udspillet.

I aftalen, som faldt på plads 29. juni, står der blandt andet, at:

  • Danmark skal have mindst tre nye havvindmølleparker inden 2030.  Regeringen foreslog i sit udspil én park. Til gengæld skal der være færre vindmøller på land, fordi det generer dem, der bor tæt på.

  • Det bliver en mulighed, at befolkningen i Danmark kan få dækket elforbruget i 2030 helt af vedvarende energi.

  • 100 millioner kroner sættes årligt af til grøn transport fra 2020 til 2024. Pengene (i alt en halv milliard) kan bruges på eksempelvis flere grønne busser. Oppositionen havde gerne set, at der var sat flere penge af.

Hvad siger folk til aftalen?

Det har Altinget taget et kig på.

Hos virksomheder som Vestas og Grundfos er der stor glæde. Men de grønne foreninger er mere kritiske:

Men tilbage til plastikken ... hvor stort et problem er det egentlig?

Det er stort.

På verdensplan bruger vi ufattelige mængder plastik, fortæller seniorforsker Jakob Strand fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Meget af plastikken ender i havene, fordi vi eksempelvis er dårlige til at rydde op efter os, når vi holder picnic i parken eller griller på stranden.

“Som en synlig effekt er det farlige ved plastikken, når et dyr spiser plastik eller bliver viklet ind i det,” siger Jakob Strand.

Men plastikken bliver ikke bare i havet.

“Den bliver med tiden til mikroskopiske partikler, som også kan blive optaget af dyrene. Derudover kommer der som en usynlig effekt også kemiske stoffer fra plastikken ud i vandet,” fortsætter seniorforskeren.

Og de bittesmå stykker plastik og kemi kan ende i vores egen krop, når vi for eksempel spiser fisk.

Foto: Francis Perez/AP Ritzau Scanpix

Selv om regeringens nye pant-idé er fin, skal der mere til at redde verdenshavene, siger Jakob Strand.

For juice- og saftflaskerne ender ikke særlig tit i vandet.

“De bliver smidt ud med skraldet,” forklarer han.

“Men der flyder masser af plastikkapsler fra blandt andet flasker til drikkevarer. Det, der ikke er pant på, bliver oftere smidt i vandet.”

Gør de andre lande ikke noget?

Jo, det gør de.

Alle medlemmer af FN er enige om at arbejde for et renere miljø som en del af de 17 verdensmål

Og EU-Kommissionen kom i januar med et bud på en ny strategi for plast, som – hvis den bliver til virkelighed – skal mindske plast i naturen og sørge for, at langt mere bliver genbrugt.

Men hvad kan jeg selv gøre?

Fedt, at du spørger!

Det har vi nemlig samlet en bunke gode bud på:

9 tips-11
Kilde: Grøn Forskel https://groenforskel.dk/forbrug-af-plastik/