Men det var der ikke helt hold i, fandt DR’s faktatjekredaktion Detektor ud af.

I Politiken kom det desuden frem, at hvis regeringens plan blev til virkelighed, kunne udledningen af CO2 stige med mellem fem og ti procent årligt fra 2020 til 2030.

Det var ikke ligefrem noget, der fik smilene frem hos oppositionenDe politiske partier i Folketinget, der ikke er med i regeringen, som ikke støtter den. Frem mod næste folketingsvalg er det Socialdemokratiet, SF, Alternativet, Enhedslisten og De Radikale. Dansk Folkeparti er heller ikke med i regeringen, men det støtter den og er derfor ikke en del af oppositionen..

Alligevel lykkedes det regeringen og alle andre partier i Folketinget at blive enige om en energipolitik med udgangspunkt i udspillet.

I aftalen, som faldt på plads 29. juni, står der blandt andet, at:

• Danmark skal have mindst tre nye havvindmølleparker inden 2030.  Regeringen foreslog i sit udspil én park. Til gengæld skal der være færre vindmøller på land, fordi det generer dem, der bor tæt på.
  
  
• Det bliver en mulighed, at befolkningen i Danmark kan få dækket elforbruget i 2030 helt af vedvarende energiNår energien kommer fra en kilde, der ikke kan løbe tør. Det er for eksempel sol- og vindenergi. Samtidig er det bedre for miljøet end energi fra kul og olie..
  
  
• 100 millioner kroner sættes årligt af til grøn transport fra 2020 til 2024. Pengene (i alt en halv milliard) kan bruges på eksempelvis flere grønne busser. Oppositionen havde gerne set, at der var sat flere penge af.