KLIMA
listen over flasker med pant vokser - er det nok til at redde klimaet?
Line Rønn Tofte | 3. juli 2018
Derfor skal du læse med:
Fra 2020 kommer der pant på juice- og saftevandsflasker. Det er til gavn for miljøet, siger minister. Men der skal mere til, svarer forsker.
Line Rønn Tofte
Jeg er 29 år gammel og journalist og redaktør på Spektrum. Jeg elsker at formidle på nye måder, lave videoer og skrive om alt - særligt om mennesker, der inspirerer og om demokrati og udland.
Det er snart slut med at smide Fun eller Ribena i skraldespanden.
Fra 1. januar 2020 kan du nemlig både tjene penge på dine tomme juice- og saftevandsflasker og gøre noget godt for miljøet ved at aflevere dem i pantautomaten.
Det har regeringen med miljø- og fødevarminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i spidsen besluttet.
Ta’ lige flaskerne med, når du går. Nu 52.000.000 flere hvert år. Til gavn for miljøet og genanvendelsen! #dkpol #dkgreen https://t.co/SSHRgC55Mf
— Jakob EllemannJensen (@JakobEllemann) 26. juni 2018
Hvad betyder det ?
At listen over beholdere, du kan få pant for, vokser.
Med den nye pant vil der blive indsamlet 52 millioner flere flasker og dåser om året end i dag. Det forventer Miljø- og Fødevareministeriet i hvert fald.
Det er cirka en million ekstra flasker om ugen.
Hvis du går ned og afleverer pant, får du 1 krone for glasflasker og dåser under 1 liter, 1,5 kroner for plastflasker under 1 liter, og 3 kroner for al emballage mellem 1 og 20 liter.
Hvorfor har ingen tænkt på det før?
Det er et godt spørgsmål, for Danmark har haft et pantsystem siden 1942.
Dengang var der dog kun pant på glasflasker. Siden kom pant på plastikflasker, og i 2002 blev systemet udvidet til pant på dåser.
Men hvorfor så ikke plastikflasker fra juice og saft? Det undrede den nyudnævnte minister sig også over.
På et pressemøde i en SuperBrugsen på Vesterbro i København sagde han ifølge DR Nyheder:
Jakob Ellemann-Jensen varsler desuden en kommende plastik-handleplan med flere initiativer efter sommerferien.
Er regeringen bare mega grøn?
Tja. Meningerne er delte.
Regeringen vil for eksempel gerne gå længere end EU, når det kommer til udledningen af drivhusgasserEn luftart som eksempelvis CO2 eller metan, der ender i atmosfæren. Luftarterne giver en drivhuseffekt, som får temperaturen til at stige på Jorden. frem mod 2030, siger den.
Og i april kom regeringen med sit udspil “Energi – til et grønt Danmark“. På det tilhørende pressemøde fik den ikke for lidt:
Men det var der ikke helt hold i, fandt DR’s faktatjekredaktion Detektor ud af.
I Politiken kom det desuden frem, at hvis regeringens plan blev til virkelighed, kunne udledningen af CO2 stige med mellem fem og ti procent årligt fra 2020 til 2030.
Det var ikke ligefrem noget, der fik smilene frem hos oppositionenDe politiske partier i Folketinget, der ikke er med i regeringen, som ikke støtter den. Efter Socialdemokraterne er kommet i regering (2019) er det Dansk Folkeparti, Venstre, Det Konservative Folkeparti osv. Partier som SF og Enhedslisten er ikke i opposition..
Alligevel lykkedes det regeringen og alle andre partier i Folketinget at blive enige om en energipolitik med udgangspunkt i udspillet.
I aftalen, som faldt på plads 29. juni, står der blandt andet, at:
- Danmark skal have mindst tre nye havvindmølleparker inden 2030. Regeringen foreslog i sit udspil én park. Til gengæld skal der være færre vindmøller på land, fordi det generer dem, der bor tæt på.
- Det bliver en mulighed, at befolkningen i Danmark kan få dækket elforbruget i 2030 helt af vedvarende energiNår energien kommer fra en kilde, der ikke kan løbe tør. Det er for eksempel sol- og vindenergi. Samtidig er det bedre for miljøet end energi fra kul og olie..
- 100 millioner kroner sættes årligt af til grøn transport fra 2020 til 2024. Pengene (i alt en halv milliard) kan bruges på eksempelvis flere grønne busser. Oppositionen havde gerne set, at der var sat flere penge af.
Hvad siger folk til aftalen?
Det har Altinget taget et kig på.
Hos virksomheder som Vestas og Grundfos er der stor glæde. Men de grønne foreninger er mere kritiske:
“Efter næste valg må det være en bunden opgave at opgradere aftalen fra middelmådighed til reelt klimalederskab.” Kommentar fra @JensMattiasGP #dkgreen #dkpol https://t.co/SDzuCwdsXI
— Greenpeace i Danmark (@greenpeacedk) 29. juni 2018
Vi har aldrig nogensinde haft en vigtigere opgave end at bremse klimaforandringerne. Godt, at der endelig er landet et energiforlig. Det er bedre end det oprindelige udspil, men desværre ikke ambitiøst nok. Her er DNs læsning af forliget (Tråd 👇) #dkgreen #dkpol
— Danmarks Natur (@DanmarksNatur) 29. juni 2018
Men tilbage til plastikken ... hvor stort et problem er det egentlig?
Det er stort.
På verdensplan bruger vi ufattelige mængder plastik, fortæller seniorforsker Jakob Strand fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.
“Som en synlig effekt er det farlige ved plastikken, når et dyr spiser plastik eller bliver viklet ind i det,” siger Jakob Strand.
Men plastikken bliver ikke bare i havet.
“Den bliver med tiden til mikroskopiske partikler, som også kan blive optaget af dyrene. Derudover kommer der som en usynlig effekt også kemiske stoffer fra plastikken ud i vandet,” fortsætter seniorforskeren.
Og de bittesmå stykker plastik og kemi kan ende i vores egen krop, når vi for eksempel spiser fisk.
Selv om regeringens nye pant-idé er fin, skal der mere til at redde verdenshavene, siger Jakob Strand.
For juice- og saftflaskerne ender ikke særlig tit i vandet.
“De bliver smidt ud med skraldet,” forklarer han.
“Men der flyder masser af plastikkapsler fra blandt andet flasker til drikkevarer. Det, der ikke er pant på, bliver oftere smidt i vandet.”
Gør de andre lande ikke noget?
Jo, det gør de.
Alle medlemmer af FNEn verdensorganisation, der blev dannet efter 2. verdenskrig med det formål, at der aldrig igen måtte opstå en verdenskrig. FN har 193 medlemsstater – dvs næsten alle i verden. FN spiller en vigtig rolle i miljøsamarbejdet, kampen om menneskerettigheder, international samhandel og udvikling af landene. er enige om at arbejde for et renere miljø som en del af de 17 verdensmål17 mål der frem til 2030 skal sikre, at vi passer bedre på planeten, gør noget ved fattigdom og sult og sikrer god uddannelse til alle. Målene, der også tæller 169 delmål, blev vedtaget i 2015 og forpligter alle FN’s 193 medlemslande..
Og EU-KommissionenKommissionen har til opgave at komme med forslag til nye EU-love. Men den er afhængig af Europa-Parlamentet, hvor der sidder folkevalgte politikere, og medlemslandenes regeringer, hvis lovene skal blive til virkelighed. Kommissionen skal også holde øje med, om EU-landene overholder de regler, der allerede findes. kom i januar med et bud på en ny strategi for plast, som – hvis den bliver til virkelighed – skal mindske plast i naturen og sørge for, at langt mere bliver genbrugt.
Men hvad kan jeg selv gøre?
Fedt, at du spørger!
Det har vi nemlig samlet en bunke gode bud på:
