Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

ANMELDELSE

Radio LOUD er gået i luften midt i corona. Er det god ungdomsradio?

8. april 2020  |  Widad Abdullah, 9. klasse på Østre Farimagsgade Skole, og Jacob Hagedorn Hansen, 3.g på Ribe Katedralskole

Derfor skal du læse med:

Danmark har midt i coronakrisen fået en ny radio til unge. 19-årige Jacob fra Ribe og 16-årige Widad fra København, der aldrig har mødt hinanden, tunede ind i løbet af de første sendedage og har skrevet sammen om deres oplevelse med radioen. Her er, hvad de synes.

Widad Abdullah

Widad Abdullah

Jeg er 16 år gammel og går i 9. klasse på Østre Farimagsgade Skole i København.
Jeg arbejder som svømmeinstruktør, går til koreansk, og så går jeg til karate to gange om ugen, hvor jeg også underviser ungeholdet.

Jacob Hagedorn Hansen

Jacob Hagedorn Hansen

Jeg er 19 år gammel og går i 3.g på Ribe Katedralskole, hvor jeg blandt andet bruger en del tid på at være formand for Heimdal, der arrangerer gymnasiefesterne.

I min fritid hænger jeg ud med mine venner og underviser i kampsport. Og så er jeg forresten lillebror til Maja, der er journalist på Spektrum.

Jacob: Jeg hører normalt ikke særlig meget radio – for det meste kun når jeg skal køre til træning og ikke orker at sætte min mobil til, så på en måde var det meget rart ikke at kunne bestemme, hvad jeg ville høre. Det kan næsten virke lidt stressende, når man skal vælge musik. For man vil jo gerne have, det skal passe med ens humør. Når det så er sagt, så synes jeg ikke altid, de ramte plet med musikken, og deres jingle blev virkelig overspillet?

Hvad synes du?

Widad: Jeg synes også det samme, når det handler om musiksmagen. Jeg hører kun radio, når jeg sidder i bilen på vej i skole. Jeg syntes i starten, at radioen blev meget det samme som alle mulige andre. Jeg syntes ikke, der var noget, som rigtigt fik dem til at skille sig ud. Jeg blev lidt nødt til at minde mig selv om, at jeg ikke lyttede til P3 eller lignende. De emner, de vælger at snakke om, fungerer engang imellem. At snakke om nye apps og unge, som føler sig utilpasse eller er i en identitetskrise, kan tiltrække unge lyttere, fordi det måske er noget, som de kan se sig selv i. På den måde ved de, hvad der kan tiltrække lyttere.

Hvad mener du om det?

Jacob: Ja, altså de virker lidt for ambitiøse, når det kommer til deres målgruppe (15-35 år!!!) – det føler jeg ikke giver helt mening, for nogle af deres progammer virkede fint til unge mellem 15 og 20 (som identitetskrise), men når de så kommer med et program, hvor de interviewer “lykke-økonomer”, bliver det måske lidt for abstrakt for en 15-årig. Jeg siger ikke, at indslaget ikke var godt, for det var faktisk meget spændende, hvis altså man interesserer sig for det.

Og ja, jeg ved godt, det er en helt ny radiokanal, og de har selvfølgelig problemer – ikke mindst i corona-krisen – men når man laver et radiointerview, så mener jeg, det er enormt vigtigt, at de hele tiden minder lytteren (og specielt nye lyttere!) om, hvem de interviewer. Jeg hørte et program, som vidst nok hed “Ind i spejlet” eller sådan noget, og i den halve time, jeg lyttede, fandt jeg aldrig helt ud af, hvad det handlede om – og heller ikke hvem der blev interviewet.

Widad: Jeg er helt enig! Jeg synes, det bliver svært at finde ud af, hvad deres formål er. Jeg synes godt, det kan blive forvirrende og besværligt at lytte til radioen, fordi man selv lidt bliver nød til at finde frem til meningen.

Jacob: Ja, man sidder hele tiden og tænker “who is he?”.

Widad: Lige præcis 😉

Jacob: Og det program, jeg lyttede til, handlede om en transseksuel (tror jeg), så det gjorde det bare endnu mere kompliceret at forstå, når de ikke slår fast, hvad der snakkes om.

Og så fik jeg seriøst spat af den der intro-jingle, de hele tiden spillede.

Widad: Ja, det program blev meget forvirrende. De må meget gerne nævne flere gange, hvem de snakker med, og hvem personen er. Det er, som om de glemmer, at lytterende ikke ved, hvem personen er.

Jacob: Det er nemlig mega vigtigt for en radiokanal, hele tiden at have lytteren med, så de ved, hvad der diskuteres. For når man hører radio, skal man kunne fatte, hvad der bliver snakket om ASAP.

Man kan jo ikke lytte til “Mads og monopolet” uden at vide, hvad der diskuteres.

Widad: Præcis! Og der synes jeg, de rammer ved siden af.

Jacob: Ja.

Hvad synes du om udvalget af programmer?

Widad: Jeg synes ikke, det er noget, som interesserer mig så forfærdelig meget. Jeg ville ønske, at de kunne snakke om noget, som har en større indflydelse på unge.

Jacob: Ja, okay, det kan jeg godt følge, men jeg synes faktisk, at udvalget er tilfredsstillende. Men der er selvfølgelig også lidt forskel på os to.

Widad: Jamen, det er der så … 😂

Jacob: Men det er også meget svært at ramme den målgruppe, for jeg vil mene, at det, som en 30-årig synes er interessant, ikke nødvendigvis er noget, en 15-årig synes er interessant.

Widad: Nej, det er også rigtigt.

Jacob: Jeg hørte også et program med to unge studerende, som havde en underlig kemi og virkede meget akavede – specielt ham drengen, han skulle altid understrege alt, hvad der blev sagt. Det var underligt. Men jeg tror også, at det er vigtigt at understrege, at der altid er plads til forbedring, og det jo også er et helt nyt program, så lidt fejl hist og her er helt okay. Og jeg synes faktisk, at det var en overordnet positiv lytteoplevelse at høre lidt mere radio – og specielt noget, som henviste mere til os unge, og samtidig have et mere kritisk samfundssyn end P3.

Widad: Jeg synes bestemt også, at det er fedt, at der er en radiostation, som har valgt at lave noget til unge. Jeg håber, at det bliver bedre, og at der kommer flere lyttere i fremtiden.

FAKTA: LOUD er for de 15-32-årige

Radio LOUD har fået 260 millioner kroner af det offentlige, som de fra 1. april 2020 og de næste fire år skal bruge på at sende radio til “unge” mellem 15 og 32 år.

Stationen har et stort fokus på kultur. Derfor er blandt andre Roskilde Festivalg, Vega og Mungo Park Teatret partnere samme med radioen.

Der har allerede før start været en del kritik af LOUD.

Blandt andet fordi ungdomsradioen kun sender til cirka 80 procent af landet, selv om den skal være landsdækkende.

Og så blev beslutningen om, at natradioværter fra Sein kun skulle have en “symbolsk løn” også mødt af en hel del panderynken.

Kilder: Radio LOUD, Fagbladet Journalisten og Information.

Ris, ros, spørgsmål eller gode idéer – alt er velkommen! Hvis du ønsker at skrive et debatindlæg til Spektrum eller bidrage med en anden form for indlæg til vores site, inklusiv video, kontakt os. Vi hjælper med at redigere indlægget eller videoproduktionen inden det publiceres online.

Læs vores privatlivspolitik inden, du accepterer den i kontaktformularen.