Foto: Photo by Md Mahdi on Unsplash

SKOLE

Hvorfor diskuterer politikerne opdelte gymnasier?

6. august 2020  |  Lucas Dandanell

Derfor skal du læse med:

Gymnasier med mange elever med indvandrerbaggrund bliver ofte diskuteret blandt politikerne. Og efter sommerferien vil politikerne finde en måde at undgå den slags gymnasier. Det handler om, at gymnasierne kan gå konkurs, og at eleverne ikke bliver dannet ordentligt, forklarer uddannelsesredaktør.

Lucas Dandanell

Lucas Dandanell

Jeg er 27 år og praktikant på Spektrum.

Når jeg ikke er her, læser jeg Kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

I flere år har politikerne diskuteret de såkaldte opdelte gymnasier – det vil sige gymnasier, som har mange elever med ikke-vestlig baggrund. 

Gymnasierne bliver nemlig fravalgt af etnisk danske elever. Og det er politikerne faktisk enige om at ændre på. Derfor mødes de efter sommerferien for at finde en løsning, der blander elev-posen mere.

Men hvorfor er det egentlig et problem, at nogle gymnasier har masser af elever med en anden baggrund end dansk, mens andre næsten ingen har?

Jeg har spurgt Altingets uddannelsesredaktør, Tyson W. Lyall, og du kan læse hans svar lige her.

Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget

Tyson W. Lyall er uddannelsesredaktør på Altinget, hvor han har været ansat siden 2010.

Det helt store problem er, at de unge stimler sammen efter etnicitet. Tag et sted som det tidligere Langkaer Gymnasium i Aarhus. I 2007 havde det 25 procent elever med anden etnisk baggrund end dansk. Mindre end 10 år efter – i 2016 – startede en årgang på skolen, hvor andelen lå på 80 procent.

Udfordringen for gymnasierne, hvor mange elever har en anden etnisk baggrund end dansk, er, at deres elevtal falder. Gymnasierne bliver simpelthen upopulære blandt de unge, og det er ikke godt for økonomien.

Færre elever betyder færre penge, og på flere af de opdelte gymnasier, er man bekymret for at gå konkurs. Det gælder eksempelvis steder som Høje Taastrup Gymnasium og Hvidovre Gymnasium, hvor procentdelen af indvandrere og efterkommere er henholdsvis omkring 90 procent og 50 procent.

Nogle rektorer fra gymnasierne føler også, at de har særlige udfordringer med at holde gang i det sociale liv på deres institution. Det kan eksempelvis handle om, at der er lav opbakning til frivillige aktiviteter, fester og lignende.

Man har dog ikke kunne konkludere, at flere elever med udenlandsk herkomst skulle påvirke elevernes faglige niveau.

Politikerne har fokus på at få brudt såkaldte parallelsamfund op, hvor personer med dansk etnicitet og personer, der er indvandrere eller efterkommere, lever i hver deres samfund. De opdelte gymnasier indgår ofte i den type debatter.

Samtidig er der også en politisk bekymring for, at det kan føre til gymnasielukninger, hvilket kan skabe huller i landkortet over uddannelsestilbud.

Man kan dog også se nogle positive ting ved problematikken. Der er eksempelvis langt flere indvandrere og efterkommere, der tager en gymnasial uddannelse end førhen. Radikale Venstre taler da også tit om netop at finde balancen imellem ikke at gøre det til et problem i sig selv, at flere unge med indvandrerbaggrund tager en gymnasial uddannelse, men samtidig være opmærksom på den stigende opdeling.
 
Mange politikere mener desuden, at det er afgørende for gymnasieelevers dannelse, at man deler hverdag med mennesker, som ikke kun ligner en selv. På den måde kan det være rigtig godt, hvis man har et mix af flere forskellige etniciteter, religioner og så videre.

Det er meget, meget svært at give et entydigt svar på, hvad man præcis kan gøre – og måske netop derfor er der heller ikke gjort afgørende politisk tiltag i flere år.

Der er dog nogenlunde bred enighed om, at centralt styret elevfordeling i en eller anden grad skal tages i brug. Det betyder, at der er “nogen” (regioner, ministeriet eller lignende), der kommer til at have den kontrollerende og styrende rolle. Man er dog ikke blevet enige om, hvor stramt det skal styres, og hvem det skal være.

Et ekspertudvalg nedsat af den tidligere VLAK-regering foreslog i februar 2020, at der indføres en såkaldt klyngemodel. Det ville betyde, at Danmark inddeles i forskellige zoner med tre eller flere gymnasier i hver zone. Når en elev så skal vælge sit kommende gymnasium, søger vedkommende så ind i zonen. Derfra skal eleverne så fordeles med udgangspunkt i deres faglige niveau fra grundskolen.

Det vil dog være muligt at prioritere, hvilken afdeling inden for klyngen, man vil ansøge. Ifølge eksperterne kan det derfor ikke helt undgås, at ansøgere med samme herkomst kan have tendens til at søge mod de samme afdelinger.

FAKTA: Top 10 over gymnasier med flest elever med ikkevestlig baggrund

  1. Høje Taastrup Private Gymnasium
  2. Aarhus Private Gymnasium
  3. NEXT – Sydkysten Gymnasium
  4. Københavns Private Gymnasium
  5. AARHUS GYMNASIUM, Tilst
  6. Høje-Taastrup Gymnasium
  7. Herlev Gymnasium og HF
  8. Københavns åbne Gymnasium
  9. Hvidovre Gymnasium & HF
  10. NEXT – Albertslund/Vestskoven Gymnasium
Kilder: Børne- og Undervisningsministeriets forløbsregister for ungdomsuddannelserne og Berlingske.