Forside-01
Foto: Maria Hedegaard/Ritzau Scanpix

SUNDHED

Hvorfor er danske unge så tørstige efter alkohol?

8. juni 2020  |  Lucas Dandanell

Derfor skal du læse med:

Danske unge drikker mest sammenlignet med unge fra resten af Europa. Men hvorfor drikker vi så meget alkohol? Forældres lyst til at drikke sig fulde kan være noget af svaret, mener forsker.

Lucas Dandanell

Lucas Dandanell

Jeg er 27 år og praktikant på Spektrum.

Når jeg ikke er her, læser jeg Kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Man er som dansker efterhånden vant til at se sit navn øverst på lister over mest alkohol-tørstige folkefærd. I år er ingen undtagelse, hvor danske 15-årige netop er blevet “kåret” som europamestre i druk.

Men hvad er det, der gør, at man drikker så meget i Danmark sammenlignet med de andre lande i Europa?

Jeg har spurgt Jakob Demant, der er lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet og har forsket i sociale sammenhænge mellem unge og alkohol. Hans svar kan du læse her.

Foto: Privat

Jakob Demant er lektor ved Sociologisk Institut ved Københavns Universitet og forsker blandt andet i sociale sammenhænge mellem unge og alkohol 

Der er rigtig meget socialt forbundet med at drikke alkohol i Danmark. Både på godt og ondt.

Alkohol er blandt andet med til at styrke unges venskaber og sociale fællesskaber. Det er et frirum, hvor der ikke er nogle voksne, der bestemmer over en. Druk viser derfor noget selvstændighed, og på den måde bevæger man sig væk fra sin barndom, hvor man har været vant til at følge de voksnes regler. Man overskrider måske endda nogle grænser.

Den mere negative side af drukkulturen kan til gengæld være, at det kan skabe en social opdeling. De, der enten ikke har lyst til at drikke, eller måske ikke må drikke, kan hurtigt kan føle sig uden for de her sociale fællesskaber. Der er i øvrigt i meget høj grad en status forbundet med at drikke alkohol. Den kommer af, at man fremstår moden og ung på den “rigtige” måde. Derfor kan det skabe et pres på dem, der ikke drikker, fordi det kan virke attraktivt at drikke alkohol.

Man ved, at alkohol, fedme og rygning er de tre faktorer, der har størst indflydelse på folks sundhed. Politikerne har lavet reguleringer for rygning og fedme, men de har ikke turde at ændre på reglerne for alkohol. Faktisk er afgifterne på øl og spiritus sat en del ned. 

Man har dog langsomt hævet aldersgrænserne, og der er også kommet nogle grænser for, hvor meget alkohol, der må være i de forskellige produkter. 

Noget af det, der betyder rigtig meget for unges alkoholforbrug, er deres forældres alkoholforbrug. Som ung spejler man sig meget i de voksnes forbrug og adfærd, og politikerne har nok i virkeligheden ikke rigtig turde at ændre på de voksnes alkoholforbrug. Og når man som ung ser, at voksne danskere drikker for at bliver fuld, bekræfter det én i, at det er den måde, man drikker alkohol på.

Danmark har i øvrigt haft en lidt uheldig tilgang til alkohol. Man drikker sjældnere sammenlignet med de sydeuropæiske lande, men man drikker så til gengæld rigtig meget, når man gør det.

Søren Brostrøm (direktør for Sundhedsstyrelsen, som du måske kender fra coronakrisen, red.) har sagt, at bolden ligger hos politikerne i forhold til at ændre på den her drukkultur. Det, han mener, er, at man er nødt til lave nogle politiske ændringer, for at man kan se forandringer i unges drukkultur. 

Man begynder at drikke rigtig meget, når man starter på ungdomsuddannelser. En aldersgrænse på 18 år for køb af alkohol kan eksempelvis være et stærkt værktøj til ændringer. Ungdomsuddannelserne ville så kunne holde fester og andre sociale aktiviteter, hvor der ikke er alkohol. Det ville selvfølgelig ikke ændre noget med et trylleslag, og man ville nok stadig se en række problemer med drukkulturen, men det ville i hvert fald være en start.

Sådan en politisk ændring ville også være et tydeligt budskab om, hvordan man gerne vil forholde sig til det her problem. Det, man også kan håbe på, er, at en højere aldersgrænse samtidig kan få en betydning for forældre, så de også støtter op om, at unge ikke skal drikke i så tidlig en alder.

FAKTA: Danske unge drikker mest i europa

Danske 15-årige har oftest prøvet at være fuld sammenlignet med unge fra resten af Europa. Det kan man læse i en ny undersøgelse, som også viser, at:
  • 82 procent af danske 15-årige har prøvet at drikke alkohol.
  • 65 procent af danske 15-årige har drukket alkohol inden for den seneste måned.
  • 42 procent af danske 15-årige har prøvet at være fuld mindst to gange.
Sammenligner man med resten af Europa, er det gennemsnitlig kun 37 procent af de europæiske 15-årige, der har drukket alkohol inden for den seneste måned. Og kun 20 procent, der har været fuld mindst to gange.

Kilde: Verdenssundhedsorganisationen, WHO.