Foto: Uffe Weng/Ritzau Scanpix

PENGE OG ARBEJDE

Er den måde, vi indretter det offentlige arbejdsmarked på, død?

Maja Hagedorn Hansen  |  2. maj 2018 

Derfor skal du læse denne historie:

Truslen om udskudte eksaminer, halvtomme personalestuer på sygehusene og stillestående tog under en storkonflikt blev aldrig til mere end det. En trussel. Men de netop overståede forhandlinger om offentlige overenskomster får alligevel flere til at spørge: Skal vi ændre den måde, vi forhandler?

Maja Hagedorn Hansen

Maja Hagedorn Hansen

Jeg er 26 år gammel og journalist og redaktør på Spektrum. Jeg skriver om alt mellem himmel og jord, men jeg interesserer mig særligt for international politik.

Det er ikke altid, vi i Danmark skal være stolte af en topplacering.

For eksempel er der ikke meget at prale af, når det kommer til konflikter under forhandlinger om overenskomster i kommunerne, regionerne og staten. Her ligger vi nemlig helt i front i Norden.

Denne gang endte det ikke med en konflikt i form af strejker og lockout. Det lykkedes nemlig i sidste øjeblik de offentligt ansatte og arbejdsgivere at blive enige.

Men det ændrer ikke på, at der er behov for at ændre på modellen for, hvordan vi kommer frem til aftalerne. Det mener i hvert fald flere.

I 50 år har Den danske model fungere som en slags skabelon inden for den offentlige sektor. Men modellen, der er noget særligt, fordi parterne i udgangspunktet selv bliver enige frem for at involvere politikere, har mange flere år på bagen:

Den danske model

Kilder: Bogen “Overenskomstforhandlinger under pres – OK2013 i den offentlige sektor”, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet og LO.

Ulige magtforhold

Der er dog nogle vigtige forskelle mellem modellen på det private og det offentlige område. For i det offentlige sidder politikerne med om forhandlingsbordet, fordi de er arbejdsgiverne.

Mange mener derfor, at der er et ulige magtforhold mellem parterne i det offentlige. Eksempelvis er chefforhandleren for de statslige arbejdsgivere en minister, som samtidig er medlem af den siddende regering, der kan afslutte en konflikt ved at lave en lov, der trumfer de ansatte i staten.

Desuden rammer strejker ikke økonomisk i det offentlige, som de gør private virksomheder, fordi arbejdsgiverne bare sparer pengene. Til gengæld kan arbejderne ofte skabe et pres under forhandlingerne ved at påvirke almindelige danskeres holdning.

Flere mener, at magtforholdet er blevet endnu mere skævt efter 2013.

Her blev en gruppe offentligt ansatte – folkeskolelærerne – for første gang i modellens historie blev lockoutet, uden at de havde varslet strejke forinden.

Og det stiller spørgsmål ved, om Den danske model også i fremtiden kan bruges som udgangspunkt for forhandlinger om overenskomst i den offentlige sektor – eller om den skal ændres?

Giv Den danske model et servicetjek

Blandt de tunge kritikere er formanden for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen. Oven på forhandlingerne slog hun på et pressemøde mandag fast, at der er behov for at ændre modellen.

Andreas Kampmann er chefredaktør på Avisen.dk, som dækker arbejdsmarkedet. Han skriver i en analyse, at “det langstrakte forhandlingsforløb må vække til eftertanke, om vi på det offentlige arbejdsmarked har grund til at justere på modellen”.

Det er postdoc Laust Høgedahl, der forsker i Den danske model ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, enig i.

“Det er absolut helt forkert at udråbe den danske model som død i den offentlige i den offentlige sektor,” siger han til Spektrum.

“Men man bør kigge på,hvordan modellen kan justeres, så den bliver styrket.” I både Sverige og Norge har man justeret på modellen inden for det offentlige.

OK18 faktaboks-03-03

Derfor ville det give god mening at kigge på vores skandinaviske naboer, mener Laust Høgedahl.

“Min pointe er: Parterne skal lave en diskussion om det her. De skal lave en model, så arbejdsgiverne ikke kan spare penge på en konflikt. Og diskutere, om man kan lave en større armslængde mellem arbejdsgiver og politiker,” siger han.

Og noget tyder på, at i hvert fald én af parterne fra det offentlige er klar til at give Den danske model er helbredstjek:

“Det er muligt, at den danske model skal ses efter i sømmene, og jeg ser frem til høre, hvordan Mette Frederiksen konkret forestiller sig, at modellen skal ændres,” sagde Sophie Løhde efterfølgende mandag i en skriftlig kommentar til DR Nyheder.