Foto: Christian Als/Ritzau Scanpix

CORONA

VerdensØKONOMIEN ER BLEVET syg.
Her er hele forklaringen

20. marts 2020  |  Daniel Bue Lauritzen

Derfor skal du læse med: Corona har de seneste måneder sendt verdensøkonomien i knæ. Virussen betyder nemlig ikke kun sygdom og dødsfald, men også stigende arbejdsløshed og blodrøde aktiemarkeder. Her er forklaringen på, hvorfor coronavirussen ikke kun har skabt en sundhedskrise, men også er et kæmpestort økonomisk problem.

P.S. Vil du også modtage Spektrums nyhedsbrev med undervisningsmateriale om politik – så sker det lige HER

Daniel Bue Lauritzen

Daniel Bue Lauritzen

Jeg er 25 år og journalist på Spektrum.

Jeg skriver især artikler til hjemmesiden og arbejder også for Spektrums søstermedie Altinget.

Jeg er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og i gang med at læse videre på Syddansk Universitet.

Coronavirus er skræmmende.

Tusindvis af ældre og svækkede borgere er på verdensplan allerede døde af sygdommen. Og den spreder sig lynhurtigt, så vi kommer til at se mange flere dødsfald.

Men selvom det faktum er uhyggeligt nok i sig selv, er der mindst én grund mere til at være godt og grundigt bekymret for spredningen af coronavirussen.

Den risikerer nemlig at sætte hele verdensøkonomien i stå. Arbejdsløsheden stiger. Butikker og virksomheder lukker. Aktiemarkederne bløder. Og staten må optage gæld.

Men hvordan hænger coronavirus og risikoen for en ny global økonomisk krise egentlig sammen? Hvor længe bliver krisen ved? 

Og kan man overhovedet selv gøre noget for at støtte økonomien?

Det har vi spurgt lektor ved Københavns Universitet Søren Hove Ravn om. Han ved en hel masse om penge, markeder og hvordan økonomien opfører sig, når den eksempelvis bliver ramt af en verdensomspændende pandemi.

Coronavirussen startede, som de fleste efterhånden ved, i den kinesiske provins Wuhan. Derfor var det også her, at de første økonomiske problemer opstod. 

Kina er nemlig en enorm producent af alle mulige forskellige varer, der bliver eksporteret til resten af verden. Så da de kinesiske myndigheder lukkede samfundet ned for at kontrollere virussen, var det ikke kun Kinas økonomi, der blev påvirket. 

”Det virkede i første omgang som et udbudschok, hvor forsyningskæderne holdt op med at fungere, som de plejer, fordi Kina fungerer som hele verdens produktionshal,” siger Søren Hove Ravn. 

Der var med andre ord allerede her nogle varer, der blev sværere at få fingre i for virksomheder og borgere i hele verden. Men problemet blev først for alvor stort, da det stod klar, at coronavirussen ikke kun ville sprede sig i Kina.

”Der så man skriften på væggen. Ret hurtigt blev det tydeligt, at vi ville være nødt til at tage nogle beslutninger om at kræve, at folk skulle blive hjemme. Der var man klar over, at det ville få økonomiske konsekvenser. Det var der, det eskalerede,” siger Søren Hove Ravn.

 
  1. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  2. Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
  3. Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  4. Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  5. Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn

Læs mere om deres råd til at undgå coronasmitte HER

Mens virussen kun spredte sig i Kina, var den primært et problem for udbuddet af varer til verdensøkonomien. Det var også slemt nok i sig selv, men da virussen kom til Italien og resten af Vesteuropa blev også de landes produktion bremset.

Det var selvfølgelig et problem. Men samtidig blev folk forhindret i at bruge deres penge, så efterspørgslen på varer styrtdykkede også. 

”Vi kan ikke gå på restaurant, til frisøren, på bar med vennerne eller noget at det andet, vi ellers ville gøre. Folk går også mindre i butikker for at minimere smitten. Den første efterspørgselsbølge er skabt af, at vi bliver forhindret i at bruge vores penge,” siger Søren Hove Ravn.

Den økonomiske knibtangsmanøvre, hvor både udbud og efterspørgslen falder samtidig, gør krisen dybere. 

”Lige pludselig har du en betydelig mængde af arbejdsstyrken, der står til at få en fyreseddel eller til at blive sendt hjem på mindre løn end normalt. De er ikke bare lønmodtagere. De er også forbrugere, der skal betale regninger, så deres efterspørgsel falder også, og så ligner det noget vi kender fra andre kriser, hvor der sker en nedadgående spiral,” siger Søren Hove Ravn. 

Det er svært at spå om. Men der er ingen tvivl om, at coronavirussen allerede nu har sat sine tydelige spor i økonomien, og at det vil vare længe, før den er kommet sig igen.

Men præcis hvor længe, der skal gå, inden økonomien ruller i samme tempo som før, afhænger helt af, hvor længe coronavirussen får held med at lukke samfundet ned. 

Hvis vi får kontrol over coronavirussen snart, vil folk kunne komme ud af karantæne og tilbage på deres jobs. Men hvis krisen coronavirussen hærger i mange måneder, risikerer mange virksomheder at lukke, og så vil økonomien for alvor få problemer.

“Risikoen er, at hvis krisen bliver langvarig, vil vi se, at rigtig mange virksomheder må dreje nøglen om, når de ikke længere har nogle indtægter til at betale deres regninger. Det er her, det kan få langvarige økonomiske konsekvenser,” siger Søren Hove Ravn. 

Danmarks regering både har og kan gøre en masse for at hjælpe økonomien gennem krisen.

Indtil videre har de blandt andet lovet at betale en del af folks løn, hvis virksomhederne sender dem hjem i stedet for at fyre dem.

De har også vedtaget en enorm hjælpepakke, der skal dække en del af virksomhedernes tab af omsætning. 

Det kalder man ekspansiv finanspolitik, hvor man så at sige puster til den økonomiske ild med offentlige investeringer for at sikre, at den ikke dør ud.

Når det er muligt, skyldes det, at Danmarks økonomi er helt grundlæggende sund.

“Den danske stat har været god til at holde orden i økonomien og de offentlige finanser. Man har i virkeligheden sparet flere penge sammen, end man behøver for at kunne betale sine udgifter over de kommende år. Der er nogle penge på kistebunden, som man kan brænde af. Det er dem, man er begyndt at bruge af nu,” siger Søren Hove Ravn. 

Staten har også optaget store lån gennem såkaldte statsobligationer for at betale for hjælpepakkerne. Det kan vi nemlig gøre billigt i forhold til andre lande på grund af vores gode økonomi. 

“Vi har ret lav gæld, og det gør, at den kan tillade sig at vokse en hel del, uden at vi får problemer med, at renten på statsobligationerne begynder at vokse,” siger Søren Hove Ravn. 

^ Her holder Danmarks finansminister Nicolai Wammen pressemøde om en af de mange hjælpepakker, regeringen giver til coronaramte virksomheder 

(Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix)

Ja, det gør det. Enten direkte eller indirekte.

Hvis du har et job, er der sandsynlighed for, at du mister det eller bliver skåret i timer, fordi din arbejdsgiver ikke får helt så mange ordre i bogen. 

”Når økonomien går ned, tænker man måske, at det bare handler om nogle materielle ting, som vi bare kan klare os uden. Men det handler også om, at folk kommer til at miste deres arbejde. Der vil ske en stigning i arbejdsløsheden,” siger Søren Hove Ravn.

Og også på længere sigt, kan krisen blive dyr for danskere i alle aldre. De ældre borgere på vej på pension får mindre at leve for, fordi deres pensionskasser er investeret i aktier, der er faldet meget i værdi.

Og for de unge betyder krisen, at det kan blive sværere at få et job, og at skatterne enten stiger, eller at det offentlige forbrug må blive mindre.

Staten har nemlig taget store obligationslån for at finansiere de store hjælpepakker, og de lån skal betales tilbage over de næste årtier.

Derudover er skattegrundlaget blevet mindre på grund af den økonomiske tilbagegang. 

”Vi får råd til dårligere velfærd, dårligere uddannelser, når sundhedskrisen er ovre måske også et dårligere sundhedsvæsen,” siger Søren Hove Ravn.

Selvom den samlede verdensøkonomi nok ikke bliver reddet af netop dine handlinger, er der alligevel en række gode råd fra økonomieksperten, hvis man gerne vil gøre noget godt for økonomien.

Kort sagt skal du prøve at holde dit forbrug oppe, selvom dine muligheder for at bruge dine penge, som du plejer, er blevet mindre.

“Hvis man normalt ville gå ud at spise, kan man i stedet købe take away eller et gavekort til for eksempel en restauranten eller frisør. Det kan være med til at holde hånden under de lokaler butikker,” siger Søren Hove Ravn. 

KILDER

Interview med Søren Hove Ravn, lektor ved Københavns Universitet. 

Ris, ros, spørgsmål eller gode idéer – alt er velkommen! Hvis du ønsker at skrive et debatindlæg til Spektrum eller bidrage med en anden form for indlæg til vores site, inklusiv video, kontakt os. Vi hjælper med at redigere indlægget eller videoproduktionen inden det publiceres online.

Læs vores privatlivspolitik inden, du accepterer den i kontaktformularen.