Jakob Terp-Hansen | 11. juni 2018
Derfor skal du læse med:
Tidligere på året blev Chris Bjerknæs genvalgt som landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom.
16-årige Jakob Terp-Hansen har spurgt ham, hvordan han ser på partiets fremtid i forhold til Socialdemokratiet muligheden for en DF-regering.
Artiklen er skrevet af 16-årige Jakob, der går i 1.g. Han interesserer sig for politik -
særligt den amerikanske slags.
Hvordan forholder ungdommen i partiet sig til et af de store spørgsmål om Dansk Folkepartis fremtid, nemlig samarbejdet med Socialdemokratiet?
“Det forholder vi os egentlig meget positivt til. Hos er der et pragmatisk forhold til det. Det er ikke så vigtigt, om katten er rød eller blå, bare den fanger mus, og vi har et godt samarbejdsklima.”
“Det vigtige for os er, at vi får maksimal indflydelse og får DF’s politik ud.”
“Jeg er selv borgerlig, men jeg er også gået på kompromis som så mange andre. Der er vi i Dansk Folkepartis Ungdom meget klare i spyttet: Det er ikke vigtigt for os, at vi holder hånden over en borgerlig regering, hvis vi kan få mere indflydelse med en rød.”
Som du ser det, skal Dansk Folkeparti ikke tage udgangspunkt i en bestemt blok?
“Nej, vi er et folkeparti, og der er det ikke vigtigt, om det er det ene eller det andet. Det vigtige er, at vi får maksimal indflydelse – og det er det mere nu, end det nogensinde har været, fordi dansk politik er, som det er. Men også fordi vi er blevet så stærke, at vi godt kan klare at være i stue med nogen, vi ikke har været i stue med før.”
Kristian Thulesen Dahl har fremhævet det idéelle scenarie for en regering som en S-V-DF-koalition. Er det også det idéelle scenarie for dig?
“Ja, det kunne det sagtens være. Bogstavslegen er jo rigtig interessant, men for mig er det ikke så vigtigt, om det bliver det ene eller det andet, men at vi får maksimalt ud af vores mandater. Og det er heller ikke vigtigt, om vi har 37 eller 30 mandater. Og jeg kan godt sætte mig ind i Kristians tankegang om, at man kan lave et bredt samarbejde på midten af dansk politik, fordi fakta er, at V, DF og S er enige om rigtig mange ting. Velfærdsområdet og udlændingeområdet, som spiller en kæmpe rolle, er vi jo på lange strækninger enige om, og det, tror jeg, vil lette det parlamentariske arbejde, at der er et så massivt flertal bag.”
Det, du foreslår med ikke at have et specifikt udgangspunkt, er jo et nybrud med, hvordan DF hidtil har ageret. Tror du ikke, at nogle vil vælgere vil føle sig frastødt af det?
“Jo, det tror jeg. Det var der jo også før. Vi mødte mange på gaderne, som sagde, at de godt kunne lide vores politik, men aldrig ville stemme på os, fordi vi støttede Lars Løkke RasmussenTidligere formand for partiet Venstre (til august 2019) og Danmarks statsminister fra 2009-2011 og igen fra 2015-2019.. For os er den konklusion, at hvis vi skal have maksimal indflydelse, er vi også nødt til at have nogle allierede på venstrefløjen.”
“Udlændingepolitikken er det, der betyder mest for os. De fire år, Helle Thorning-Schmidt var statsminister (fra 2011-2015), steg asyltallene, indvandringen til Danmark blev øget, og der blev lempet på udlændingeområdet.”
“Hvis Mette FrederiksenDanmarks statsminister og siden 2001 medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, som hun også er formand for. Hun har i tidligere regering under Helle Thorning-Schmidt i 2011-2014 været beskæftigelses- og senere justitsminister., den nuværende formand for Socialdemokratiet, bliver statsminister, skal vi sikre os, at de tal ikke stiger.”
Lad os prøve at tale om et af de andre store spørgsmål, nemlig Dansk Folkeparti i regering. Når du anskuer det, hvad ser du så?
“Jeg tror, at vi kommer i regering indenfor en relativ overskuelig årrække – det håber jeg også. Jeg vil rigtig gerne i regering, men det skal aldrig være et ultimativt krav for os.”
“Vi skal ikke gøre det for enhver pris, men jeg synes, vi har nogle rigtig gode ministeremner, og jeg synes på rigtig mange områder, at DF fortjener at komme i regering.”
Du siger, man ikke skal gøre det for enhver pris. Hvad skal der til for, at I kommer i regering?
”At vi kan få sat noget i søen på udlændingeområdet, på det retspolitiske område, og at vi har en bevarelse af velfærdssamfundet – og staten, som vi kender den i dag.”
“For at koge det ned vil jeg sige, at hvis vi ikke kan få noget på udlændingeområdet, skal vi ikke gå i regering, for det er vores klare mærkesag – og heller ikke hvis der vil blive stor minusvækstNår man bruger færre penge, end man har gjort..”