Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

POLITIK

En historisk konflikt om overenskomster virkede uundgåelig. Men til sidst lykkedes det

Maja Hagedorn Hansen | 2. maj 2018 | Politik

Derfor skal du læse denne historie:

En kæmpekonflikt er afblæst, efter at det lykkedes de offentligt ansatte og deres arbejdsgivere at blive enige om nye overenskomstaftaler. Men ikke alle er tilfredse. For trods historisk sammenhold har lærerne igen ikke fået det, de ville have.

Maja Hagedorn Hansen

Maja Hagedorn Hansen

Jeg er 26 år gammel og journalist og redaktør på Spektrum. Jeg skriver om alt mellem himmel og jord, men jeg interesserer mig særligt for international politik.

Truslen om et stivnet Danmark med låste klasselokaler, aflyste operationer på sygehusene og en lammet togtrafik blev ikke til virkelighed dette forår.

Få dage før deadline landede de cirka 750.000 offentligt ansatte og deres arbejdsgivere nemlig aftaler om overenskomster på både det kommunale, regionale og statslige område.

Den mulige storkonflikt, som havde været et konstant samtaleemne i flere måneder, var afblæst. Der bliver ingen strejke. Og der bliver ingen lockout.

Tilbage er blot en sidste hindring i form af en afstemning blandt fagforbundene. Her skal lærerne, sygeplejerskerne, politimændene og alle de andre offentlige ansatte godkende eller afvise aftalerne, der kommer til at gælde de næste tre år.

Fem år gammel konflikt spøger stadig

Det er ikke alle, der er tilfredse forud for afstemningen. For at forstå hvorfor, skal vi nogle år tilbage i tiden. Også dengang siden skulle de ansatte og arbejdsgiverne i kommunerne, regionerne og staten forhandle en overenskomstaftale på plads.

Kommunernes Landsforening (KL), der repræsenterer folkeskolelærernes arbejdsgivere, kommunerne, ville fjerne lærernes arbejdstidsaftale. Det ville lærerne ikke gå med til. Derfor låste KL lærerne ude fra klasseværelserne i en næsten fire uger lang lockout, indtil den daværende regering greb ind og med en ny lov afskaffede lærernes arbejdstid.

Siden har lærerne kæmpet for at få deres regler om arbejdstid tilbage i overenskomsten. Og selv om der faktisk er forhandlet aftaler om arbejdstid på plads lokalt i størstedelen af kommunerne, blev det en helt central del af forhandlingerne i 2018.

Selv om der var op mod 100 personer til stede under de afgørende forhandlinger i Forligsinstitutionen, har særligt syv personer spillet en afgørende rolle. Tryk på billedet for at læse, hvem de er - og swipe videre.

Som noget nyt besluttede fagforeningerne at aflægge en musketer-ed. Den betød, at de ville stå sammen mod forhandlerne i det offentlige om tre krav, oplyste de i 2017:

  1. Lærernes arbejdstid skulle tilbage i overenskomsten.
  2. Retten til betalt spisepause skulle skrives ind i overenskomsten.
  3. Der skulle hives lønstigninger hjem.

Det er ikke set før i Danmark. Og det så længe ud til, at kravene – særligt det om spisepausen og lærernes arbejdstid – ville stå i vejen for aftalerne.

For da den første deadline nærmede sig i slutningen af februar, gav parterne op. Siden blev fristen skubbet af forligsmanden. Ikke én, men to gange.

Og til sidst var der ikke flere muligheder tilbage: Find et kompromis inden 1. maj eller udløs den største konflikt på det offentlige område i danmarkshistorien.

Lærerne er skuffede

Men det endte altså ikke med en storkonflikt. Og det lykkedes at sikre de sidste to krav. Til gengæld blev lærernes arbejdstid ikke skrevet ind i overenskomsten.

I stedet er KL og Danmarks Lærerforening blevet enige om at nedsætte en kommission, som skal vurdere om lærernes arbejdstid har konsekvenser for undervisningen. Og i 2021, når der igen skal være forhandlinger om en overenskomst, tager lærerne og kommunerne udgangspunkt i dens konklusion.

Det har skuffet mange lærere. Derfor er det uvist, om de vil godkende aftalen. Næstformanden i Danmarks Lærerforening, Dorte Lange, tror, at mange vil stemme nej.

“Jeg tror, at rigtig mange medlemmer er glade for, at vi ikke ender i en konflikt. Men der er selvfølgelig også rigtig mange medlemmer, der er dybt skuffede over, at vi ikke er kommet i mål med en arbejdstidsaftale.”

“Vi ved, at mange lærere er skuffede, og mange vil i protest stemme nej til aftalen, fordi de er utilfredse med den behandling, de har fået i mange år,” har hun sagt til nyhedsbureauet Ritzau.

Overenskomsterne skal frem mod begyndelsen af juni til afstemning blandt de offentligt ansatte. Hvis de ikke godkender, bryder der konflikt ud. Det kan ske fra 11. juni.

Hele forløbet har desuden gjort, at flere har opfordret til at ændre den måde, de offentlige overenskomster forhandles på. Det kan du læse videre om her.

swipe til venstre og læs om Den danske model

Kilder: Bogen “Overenskomstforhandlinger under pres – OK2013 i den offentlige sektor”, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet og LO.