POLITIK
EN ØDE Ø OG BILLIGERE ØL. Vi har samlet alt det, du skal vide om finansloven 2019
Julius Tromholt-Richter, journalist på Spektrum | 4. december 2018
Derfor skal du læse med:
Mange brikker skulle falde på plads, før regeringen og Dansk Folkeparti fredag den 30. november endelig kunne præsentere finansloven 2019. Det betyder blandt andet en helt ny kurs på udlændingeområdet.
Julius Tromholt-Richter
Jeg er 28 år gammel og universitetspraktikant på Spektrum.
Når jeg er færdig i praktik, skal jeg skrive min kandidat i analytisk journalistik på Aarhus Universitet.
Jeg kan godt lide at skrive om dansk politik.
Årets vigtigste lov.
Sådan bliver finansloven beskrevet på Folketinget hjemmeside. Og den er også vigtig. Finansloven kan nemlig bedst beskrives som statens husholdningsbudget.
Her står skrevet hvilke områder, der skal have penge – og ikke mindst hvor mange penge, de skal have.
Det handler altså om at prioritere. Skal skolerne eksempelvis have flere penge på bekostning af de ældre? Eller omvendt?
Der er mange detaljer, som skal falde på plads, før de partier, der stemmer for loven, kan være nogenlunde tilfredse alle sammen.
Det er regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti nu blevet. Og det betyder blandt andet en ny kurs på udlændingeområdet.
Hvorfor er Finansloven så vigtig?
Danmark skal have en finanslov. Det står skrevet i Grundloven. Her står blandt andet, at der ikke kan opkræves skat af folket, før finansloven er på plads.
Loven skal være klar hvert år, inden det nye år starter. Er den ikke det, kan der laves en midlertidig bevillingslov. Det betyder, at man bruger den gamle finanslov, indtil en ny er klar. Det skete senest i 2012.
Bliver finansloven derimod ikke vedtaget, fordi der ikke er flertal i Folketinget, skal der enten udskrives valg, eller regeringen må gå af.
Det sker dog meget sjældent. Faktisk er det kun sket i 1929 og 1983.
Hvem laver finansloven?
Det er altid den siddende regering med finansministeren i spidsen, som skal fremlægge det første bud på en kommende finanslov.
Regeringen består lige nu af partierne Venstre, Konservative og Liberal Alliance.
Regeringen støttes af Dansk Folkeparti og er derfor afhængig af partiets stemmer for at kunne få et flertal i Folketinget.
Da de langtfra er enige om alt politik, er det derfor en lang forhandlingsproces, hvor man giver lidt og tager lidt.
Dansk Folkeparti har haft som hovedkrav, at de ønsker et paradigmeskifte på udlændingeområdet. Altså, en ny og strammere kurs på området. Hvis ikke de fik det, ville de ikke stemme for finansloven. Så det har de fået.
Strammere kurs?
Ja. Blandt andet skal flygtninge nu modtage færre penge af den danske stat.
Derudover vil udlændinge, som kommer til Danmark og får en opholdstilladelseEn tilladelse til at opholde sig i Danmark, der gives til fx en flygtning, der har søgt asyl, hvis asylansøgningen godkendes af Udlændingestyrelsen., kun have den midlertidigt.
Man skal altså kunne tage retten til at opholde sig i Danmark fra dem igen, så snart muligheden byder sig. Det er for at kunne sende dem hjem igen.
Opholdstilladelsen skal kun kunne forlænges, hvis det strider imod de internationale aftaler, som Danmark har lavet med andre lande. Dem skal Danmark til gengæld gå til grænsen af, står der i finansloven.
Det bliver omtalt som et afgørende skifte i dansk politik. Blandt andet af Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, som har skrevet på Twitter:
“Det er første gang, at jeg har set en politisk aftale, hvor det står sort på hvidt, at det er målet med aftalen at udfordre menneskerettighederne (…) Det er på flere måder et afgørende politisk skifte,” skriver han.
FAKTA: SÅDAN BLIVER FinansLOVEN TIL
- Regeringen skal fremlægge første udkast til en ny finanslov senest fire måneder inden året er omme. Altså senest den 31. august.
- Forslaget bliver fremlagt igen i oktober, når Folketinget åbner.
- I september er den store finanslovsdebat, som kan vare til langt ud på aftenen.
- Herefter forhandler finansministeren med partierne i Folketinget.
- Et flertal i Folketinget skal stemme for, før loven kan vedtages. Det sker som regel i december.
- Den endelige finanslovsaftale er kun blevet nedstemt to gange. I 1929 og 1983.
Kilde: www.ft.dk
Hvad står der ellers i den nye finanslov?
Finansloven er ordentlig moppedreng. Den fylder cirka 500 sider med yderligere 2500 siders sidebemærkninger. Det er derfor en meget omfattende lov med mange detaljer.
Nogle af de ting, som har fyldt meget i medierne, er afskaffelsen af satspuljen og en øde ø til udviste kriminelle. Og så er der skattelettelser og nedsættelse af afgifter for 400 millioner kroner. Noget som er klassisk blå politik.
Afskaffelsen af satspuljen
Regeringen og DF har besluttet at afskaffe den meget omtalte satspulje. Satspuljen er en pulje af penge, som skal hjælpe de svageste i samfundet.
Det var blandt andet fra den pulje, den svindelsigtede Britta Nielsen er anklaget for at have stjålet 111 millioner kroner fra.
En ø til udviste kriminelle udlændinge
Et af de mest omdiskuterede nye tiltag er beslutningen om at sende udviste kriminelle udlændinge ud på den lille ø Lindholm i Stege Bugt.
Før blev de placeret på et udrejsecenter ved Ikast. Det nye center placeret på øen skal tages i brug i 2021.
Tiltagets formål er at isolere de udviste kriminelle udlændinge, og sørge for at de ikke kan “gemme sig” for myndighederne. Der vil være politi på øen døgnet rundt.
Flere penge til de ældre
At hjælpe de ældre er en anden af Dansk Folkepartis mærkesager. Folkepensionens grundbeløb bliver sat op, ligesom de ældre nu kan tjene flere penge ved siden af pensionen. Der vil altså komme flere penge til de ældre.
Andre hovedpunkter:
– Der bliver afsat penge til flere og dygtigere pædagoger.
– Der bliver afsat flere penge til bekæmpelsen af hvidvask.
– Elefanter og andre cirkusdyr får syv millioner kroner i pension, så de er sikret en god tilværelse i Danmark.
– Afgifterne på øl og vin sættes ned. Det bliver derfor billigere. Det gøres i et forsøg på at bremse grænsehandel.
– Flere penge til sundhed og psykiatri.
Er der noget til de unge?
Ja, men ikke meget. Der skal nemlig spares på alle uddannelserne – på nær erhvervsuddannelserne.
I kan dog glæde jer over, at I nu kan tjene flere penge ved siden af jeres SU. 1.000 kroner mere om måneden kan I tjene før skat uden at blive trukket i SU.
Denne aftale skal dog først vedtages i Folketinget af SU-forligskredsen.
Hvad siger oppositionen?
Oppositionen er, som sædvanligt, ikke særligt begejstret for den nye finanslov.
De mener blandt andet, at der er for mange skattelettelser, at den ikke er ambitiøs nok på klimaområdet, at der skal gøres andre ting på udlændingeområdet, og at de unge bliver overset.
Skattelettelser:
I finansloven er der skattelettelser og afgiftsnedsættelser for 400 millioner. Det er både Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten utilfredse med.
Det er ikke den store overraskelse, da flere af partierne i oppositionenDe politiske partier i Folketinget, der ikke er med i regeringen, som ikke støtter den. Frem mod næste folketingsvalg er det Socialdemokratiet, SF, Alternativet, Enhedslisten og De Radikale. Dansk Folkeparti er heller ikke med i regeringen, men det støtter den og er derfor ikke en del af oppositionen. traditionelt er imod skattelettelser, mens de nuværende regeringspartier traditionelt set gerne vil indføre skattelettelser. Og det har de så gjort.
Klimaområdet:
Flere har påpeget, at den nye finanslov slet ikke er klimavenlig nok. Blandt andet mangler der en plan for overgangen til grønne biler. Det mener både Socialdemokratiet og Alternativet.
Alternativets formand Uffe Elbæk, havde gerne set, at klimaet var det vigtigste punkt i finansloven. Det skrev han på Twitter.
Det eneste paradigmeskifte, vi har brug for, er et grønt paradigmeskifte, hvor vi markant hæver vores klimaambitioner. Det vil være rettidig omhu og det eneste ansvarlige over for alle de unge, der i dag har strejket for klimaet. Danmark har brug for en grøn finanslov #dkpol
— Uffe Elbaek (@uffeelbaek) 30. november 2018
De unge:
Særligt De Radikale er utilfredse med, at der skæres på uddannelsesområdet. Partiets politiske leder, Morten Østergaard, kalder finansloven ”forbudt for børn“.
Han undrer sig over, at man vælger at give landets pensionister “30 kroner mere om måneden” for så at spare på næsten alle uddannelserne i Danmark.
Udlændingeområdet:
Flere af partierne i oppositionen er uenige i den stramme kurs på udlændingeområdet. Blandt andet har tiltaget med øen i Stege Bugt skabt stor debat. SF, Alternativet og De Radikale har alle kritiseret tiltaget.
Et humanistisk kollaps og menneskefjendsk skriver Uffe Elbæk fra Alternativet om tiltaget på Twitter.
Mette FrederiksenDansk politiker og siden 2001 medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, som hun også er formand og statsministerkandidat for. Hun har tidligere været beskæftigelses- og justitsminister. fra Socialdemokratiet mener ikke, at det hjælper at flytte udlændinge ud på en øde ø.
“Det svarer ikke på den egentlige udfordring: At vi har et flygtningesystem, som ikke virker godt nok (…) vi ville hellere have et paradigmeskifte, hvor vi begynder at hjælpe folk i nærområderne,” siger hun til til DR.