POLITIK

ALT DU HAR BRUG FOR AT VIDE OM
FINANSLOVEN

4. december 2019  |  Line Rønn Tofte

SÅ KOM DER EN FINANSLOV - HVAD SKAL man BRUGE DET TIL?

Finansloven indeholder statens budget for et år. I alt har Danmark over 700 milliarder kroner at gøre godt med om året – og de skal så finansiere ALT i samfundet. Men langt størstedelen af pengene går til faste årlige udgifter som skoler og hospitaler. Og hvad så med resten? 

Du kan jo lige starte med at tage quizzen og se, hvad du allerede ved 👇

/13
118

FINANSLOVEN - SÅ VED DU DET

1 / 13

Dette parti havde et særligt krav til finansloven. Det ville have indført minimumsnormeringer i daginstitutioner. 

Hvilket parti taler vi om?

Question Image

2 / 13

Mandag aften, da finansloven blev præsenteret, sagde en partileder dette om den nye finanslov: 

“(...)en af de grønneste og mest progressive finanslove i dette årtusinde”. Hvem?

Question Image

3 / 13

“Man vælger at bruge rub og stub,” var en partileders kommentar til TV 2 om finansloven mandag aften. Hvem? 

 

Question Image

4 / 13

Finansloven er statens budget for et år. I alt er statens budget for et år på mere end 700 mia. kr., men nogle af pengene er bundet i faste udgifter til at drive f.eks. hospitaler, skoler og forsvaret. Hvor mange penge ud af det samlede budget kan regeringen EGENTLIG forhandle om (ca)?

Question Image

5 / 13

Dette “loft” bliver afskaffet:

Question Image

6 / 13

Én af de større poster, der skal finansiere finansloven, er:

(regeringen lægger op til at spare 3 milliarder kroner årligt)

Question Image

7 / 13

Denne nye fond bliver oprettet for 25 milliarder kroner:

Question Image

8 / 13

Dette parti arbejdede for at få tilført 1 milliarder kroner til at styrke psykiatrien: 

Question Image

9 / 13

Radikale Venstre vil have løsnet op for det, de mener er en meget stram udlændingepolitik. Det har Socialdemokraterne ikke haft synderligt lyst til. Hvilken af nedenstående er der alligevel blevet afsat en reservepulje til i 2020:

Question Image

10 / 13

Der er et par ting, det IKKE lykkedes for regeringen og støttepartierne at blive enige om. Hvilken af disse er en af dem:

Question Image

11 / 13

Cigaretter bliver dyrere. Det kommer en pakke til at koste i 2022:

Question Image

12 / 13

Partierne i oppositionen kritiserer, at det, der skal betale for de mange ekstra velfærdsydelser er nye skatter eller skatter og afgifter, der bliver sat op. Eksempelvis bliver prisen på disse ting tredoblet:

Question Image

13 / 13

HPV-vaccinen kom også på finansloven med blandt andet dette nye tilbud:

Question Image

Pengene på Danmarks bankbog kommer fra handel og alle, der betaler skat. Derfor er det også fedt at vide, hvad de penge, vi selv betaler, egentlig går til. 

Kort sagt; finansloven beskriver, hvilke områder der skal have penge, og hvor mange de skal have. Derudover hvor pengene skal komme fra, og hvilke områder der skal skæres ned på for at give til noget andet. 

Faktisk er der en del, der kommer til at påvirke unge.

Først og fremmest, hvis du er en af dem, der af og til ryger en 🚬. Så skal du nemlig allerede næste år til at betale 55 kroner for en pakke, og i 2022 vil en pakkes pris stige til 60 kroner. Men altså – det er stadig ikke norske tilstande, hvor en pakke koster over 90 kroner. En ting er sikkert; det er nok godt for alles lunger.

🎓Der er godt nyt på uddannelsesområdet. Eksempelvis er det omdiskuterede “omprioriteringsbidrag” (ordet, der er lige så lidt mundret, som det er fedt) blevet annulleret. Det betyder, at en hel række uddannelser som gymnasier og VUC ikke længere skal spare to procent om året. Tilmed får flere uddannelser flere penge fremover – herunder blandt erhvervsuddannelserne. 

Også folkeskolen får et løft. Det er særligt Radikale Venstre glade for, for det var en af deres højeste (jule)ønsker. Både SF, Radikale og Enhedslisten havde en drøm om en milliard kroner årligt til folkeskolen – det endte dog med 807 millioner, når vi når til 2023. Det kan blandt andet betyde penge til flere lærere.

🌳 Hvis du af en eller anden grund har glemt et bæredygtigt net, når du skal ned at handle ind og altså må købe en plastikpose til dine varer, så bliver du straffet på pengepungen. Afgiften på plastikposer bliver tredoblet, og det samme sker for engangsservice. Men altså; i praksis bliver en pose omkring en krone dyrere, og bestikket bliver 33 procent dyrere. 
Og der er mere lækkert på klimafronten. Eksempelvis oprettes “Danmarks grønne fremtidsfond” til 25 milliarder kroner, der skal investere i en masse grønne tiltag.

✈️ En af de store skuffelser er, at der ikke kom en afklaring på, om det skal være dyrere at flyve, så vi kan klimakompensere. Hvorfor ikke? Det handler nok om, at det er en af de emner, partierne har svært ved at blive enige om. 

🧠Enhedslisten især har haft ønske om en styrket psykiatri. 600 millioner kroner årligt fremover kan de glæde sig over, som blandt andet skal gå til flere sengepladser. Socialdemokratiet lovede desuden til valget, at de ville skaffe 1.000 ekstra sygeplejersker – og det er der blevet afsat penge til også. 

Sidst men ikke mindst; et lille skud ud til LGBTI-miljøet med gratis HPV-vaccine til mænd mellem 18-25 år, der har sex med mænd. 

Og ja – selvfølgelig en masse andet. Du kan blandt andet læse om det HER

Man kunne fristes til at spørge, om bjørnen skider i skoven? For ja, oppositionen er som udgangspunkt altid kritisk. Fordi de ville have prioriteret anderledes, hvis de sad på regeringsmagten. Til sammenligning kan man se topprioriteterne fra finansloven for 2019 HER

Og så skal man selvfølgelig holde lidt for øje, at finansloven også er en måde for politikerne at vise, lige præcis hvor ansvarlige de er på de områder, der betyder noget for deres kernevælgerne.

Overordnet set lyder kritikken, at det bliver dyrere at være dansker næste år. Men flere eksperter på klimaområdet (inklusiv Alternativet) havde også gerne set, at finansloven var endnu grønnere. 

Til TV 2 gik kritikken fra Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen på, at “man bruger rub og stub”. Lige nu går det rigtig godt i Danmark og økonomien har det godt. Ellemann-Jensen synes ikke, der med finansloven bliver tænkt langsigtet nok. 

Dansk Folkeparti er ret utilfredse med, at der i finansloven er sat 125 millioner kroner af til ældreområdet. En nedgang i forhold til VLAK-regeringen sidste år. Det er formand Kristian Thulesen-Dahl rimelig træt af (se tweet). Og så er der også et par lempelser på udlændingeområdet, du kan læse om her

Jo – men vi taler også om over 700 milliarder kroner og en hel bunke politikere, der vil bruge pengene forskelligt. 

Du får lige lidt hurtig cheatsheet-viden til familiemiddagen:  

* Hvert år senest fire måneder før det nye finansår starter (dvs. senest i august), skal regeringen fremsætte et finanslovsforslag. Finansåret starter efter nytårsaften. 

* Derefter forhandler regeringen med deres støttepartier om en færdig finanslov. Forhandlingerne afsluttes i december – ofte er en masse diskussioner mellem partierne og (muligvis) politisk drama – hvorefter den færdige finanslov præsenteres.

* Finansloven skal behandles tre gange i alt i Folketingssalen for på tredjebehandlingen at kunne vedtages – inden den 1. januar. Et flertal i Folketinget skal stemme for, så regeringen er nødt til at samarbejde med andre partier, så de har flertallet af folketingsmedlemmerne på deres side (minimum 90 af 179). 

* Hvis finansloven ikke bliver vedtaget, bliver regeringen nødt til at gå af og udskrive valg. Det er sket to gange før. Sidst var dog tilbage i 1983. Det er altså højest usandsynligt.
Så nu kan vi bare vente og følge finansloven blive færdigbehandlet i Folketingssalen  🤩