Flygtninge og indvandrere fylder i medierne.
Men antallet af flygtninge, der får
lov at blive i Danmark, er rekordlavt
Line Rønn Tofte | 22. august 2018
Derfor skal du læse med:
Flygtninge, migranterPersoner, der har forladt dereshjem, for at opnå bedre levestandard., asylNår man søger om beskyttelse i et andet land, fordi man er i fare eller bliver forfulgt i sit eget hjemland., nærområder, grænsekontrol, opholdstilladelseEn tilladelse til at opholde sig i Danmark, der gives til fx en flygtning, der har søgt asyl, hvis asylansøgningen godkendes af Udlændingestyrelsen.. Ord, der fylder i medierne. Og for tre år siden, i 2015, blev ordene for alvor til virkelighed og gik på de danske motorveje. Det år modtog vi flere asylansøgere end nogensinde før. Men det er vendt op og ned nu.
Line Rønn Tofte
Jeg er 29 år gammel og journalist og redaktør på Spektrum. Jeg elsker at formidle på nye måder, lave videoer og skrive om alt - særligt om mennesker, der inspirerer og om demokrati og udland.
Billeder af flygtninge, der vandrede langs motorvejen i Sønderjylland, fyldte fra den ene dag til den anden alt i efteråret 2015.
Pludselig var flygtningekrisen, der ellers mest var noget, der foregik i tv-indslag fra Italien og Grækenland, vandret i lange karavaner direkte over vores grænse fra Tyskland og ind i vores bevidsthed.
År 2015 blev historisk på den måde, at hele 21.316 personer søgte om asylNår man søger om beskyttelse i et andet land, fordi man er i fare eller bliver forfulgt i sit eget hjemland. i Danmark.
Og halvt så mange – 10.849 – fik lov at blive, fordi de fik opholdstilladelseEn tilladelse til at opholde sig i Danmark, der gives til fx en flygtning, der har søgt asyl, hvis asylansøgningen godkendes af Udlændingestyrelsen..
Men i dag er det tal faldet til 581 personer – målt over årets første fem måneder.
Hvorfor så få NU?
Antallet af opholdstilladelser i 2015 var alt for mange ifølge den (dengang nyvalgte) regering. Statsminister Lars Løkke Rasmussen fra Venstre sagde, at der var “gået hul på Europa”.
Regeringen indførte derfor en masse stramninger af udlændingepolitikken.
Integrationsminister Inger StøjbergDansk politiker og siden 2001 medlem af Folketinget for Venstre. Hun har haft en lang række ministerposter. I dag er hun udlændinge- og integrationsminister. (også fra Venstre) blev for mange ansigtet på den stramme udlændingepolitik. Særligt på grund af hendes promovering af stramningerne på Facebook.
Inger Støjbergs tiltag på området er blevet kritiseret voldsomt på de sociale medier af både oppositionenDe politiske partier i Folketinget, der ikke er med i regeringen, som ikke støtter den. Efter Socialdemokraterne er kommet i regering (2019) er det Dansk Folkeparti, Venstre, Det Konservative Folkeparti osv. Partier som SF og Enhedslisten er ikke i opposition…., NGO’er og masser af almindelige danskere.
Ikke desto mindre har stramningerne haft stor effekt på det lave antal flygtninge, der får lov at blive i Danmark.
Og siden Inger Støjbergs kage på billedet, er antallet stort set fordoblet. Stramning nummer 98 er nået, og spørger man Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, skal der endnu flere stramningerI dette tilfælde er stramninger de måder, regeringen har ændret i lovgivningen, sådan at det bliver sværere for flygtninge at få asyl og opholdstilladelse i Danmark. til.
Er Det bare det?
Nej. Det er ikke kun regeringens udlændingepolitik, der er forklaringen på det lave antal opholdstilladelser i Danmark.
Flere andre faktorer spiller ind. Det forklarer professor Thomas Gammeltoft-Hansen, der arbejder med asylområdet ved menneskerettighedsinstituttet Raoul Wallenberg i Sverige.
Til Politiken har han sagt, at der har været et generelt fald i antallet af asylansøgere i Europa, selvom der ifølge FN er flere mennesker på flugt fra deres hjem end nogensinde.
Det er noget af et paradoks. Forklaringen er, at også EU har strammet asylreglerne og bremset for tilstrømningen af flygtningene.
Læser man på Europa-Parlamentets hjemmeside, kan man se, at der fra 2016 til 2017 skete et fald i antallet af ansøgninger om asyl i Europa på 44 procent. Altså, fra omkring 1,3 millioner til næsten 730.000 ansøgninger.
Derudover peger professor Thomas Gammeltoft-Hansen på, at er der bedre styr på registreringer, når migranterPersoner, der har forladt dereshjem, for at opnå bedre levestandard. og flygtninge ankommer til Sydeuropa, og at Danmark er blevet kendt af udlændinge for den stramme udlændingepolitik.
Ku’ vi ikke tage nogle flere ind?
Der er nok de færreste, der mener, at vi ikke skal hjælpe flygtninge.
Spørgsmålet, der ofte diskuteres blandt politikerne, er, hvordan og hvor vi hjælper dem. Og derefter hvordan vi sikrer den bedste integration af dem, der kommer hertil.
Politikernes holdninger til at tage flere flygtninge ind i Danmark er ret forskellige. Det kan sammenlignes lidt med et sportshold på grænsen til at ramme et seriøst plan.
Nogle spillere mener, at der klart er plads til, at alle skal kunne melde sig til holdet. Og måske endda få lov at spille kampene. Andre nægter, fordi de mener, at det vil blive på bekostning af dem, der gør en indsats for at rykke op.
Det er en byrde, siger de. Og holdet må jo være en begrænset størrelse, sådan at dem, der allerede spiller, får de bedst muligheder. Og græsset ville i øvrigt også blive slidt op til træning!
På sidelinjen til kampene står en masse organisationer og råber, at spillerne skal stoppe deres nølen eller solotrip og i stedet fokusere på, at sammenhold er vigtigst.
Anføreren, i dette tilfælde Lars Løkke RasmussenTidligere formand for partiet Venstre (til august 2019) og Danmarks statsminister fra 2009-2011 og igen fra 2015-2019. og regeringen, har for holdet, Danmark, taget beslutningen om, at vi skal gøre det sværere og mindre attraktivt at komme med på holdet.
Dansk Folkeparti vil helt stoppe for tilmeldinger til holdet, fordi partiet mener, at Danmark har for store problemer med integrationen i forvejen.
Men der er stadig mange, som flygter?
Ja.
Status er, at flere end nogensinde før er fordrevneNår man bliver tvunget til at forlade sit hjem. eller flygtet fra deres hjem – ofte på grund af vold, krig og ekstrem fattigdom. Særligt flygter folk fra krigen i Syrien og konflikten i Sydsudan.
I alt anslår FN i en rapport fra 2017, at 68,5 millioner mennesker verden over er fordrevne eller på flugt.
Det svarer til omkring 1 ud af 100 mennesker på verdensplan. Ud af dem er knap 20 millioner kategoriseret som flygtninge.
