Vollsmose i Odense har i mange år været på ghettolisten. Foto: Malene Anthony Nielsen/Ritzau Scanpix

POLITIK

Politikerne har haft travlt: fem nye aftaler skal ændre ghettoerne

Maja Hagedorn Hansen | 28. maj 2018

Derfor skal du læse med:
Ghettoen har fyldt meget i overskrifterne de seneste uger. Lige pludselig gik det nemlig hurtigt: En, to, tre, fire, fem aftaler landede på området i løbet af kort tid. Ovenikøbet er der elementer, som alle partier på nær Enhedslisten, De Radikale og Alternativet står bag. Og det er faktisk ret historisk, mener politisk kommentator.

Maja Hagedorn Hansen

Maja Hagedorn Hansen

Jeg er 26 år gammel og journalist og redaktør på Spektrum. Jeg skriver om alt mellem himmel og jord, men jeg interesserer mig særligt for international politik.

Folk på kontanthjælp må inden længe ikke længere flytte ind i en ghetto.

Boligblokke kan blive revet ned.

Og i børnehaveklassen skal børn fra ghettoen gennem en sprogprøve for at teste, hvor gode de er til dansk.

Det er blot nogle af elementerne i en række delaftaler på ghettoområdet, som regeringen og et flere steder bredt flertal af partier i Folketinget er blevet enige om de seneste uger.

Faktisk er opbakningen til nogle af elementerne ligefrem historisk, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

Men det vender vi tilbage til i slutningen af artiklen.

Først får du nemlig et kort (sådan da) overblik over de fem delaftaler.

En atomaftale med Iran?

1. Et forbud mod at flytte ind i de hårdeste ghettoområder, hvis man modtager enten kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse.

De hårdeste ghettoområder er de boligområder, der har været på den årlige ghettoliste, som regeringen hvert år sender ud. Den kan du læse mere om længere nede i artiklen.

I dag er 16 boligområder defineret som hårde ghettoer:

Delaftalen har bred opbakning i Folketinget. Alle partier undtagen Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet er med.

2. En blandet aftale på skoleområdet, hvor forældre blandt andet kan miste børnepenge, hvis deres barn har højt ulovligt fravær.

Delaftalen rummer desuden en sprogprøve for alle elever i 0. klasse på grundskoler med flere end 30 procent børn fra udsatte boligområder

Folkeskoler og ungdomsuddannelser kan desuden blive straffet på nye måder, hvis de leverer vedvarende dårlige resultater. I sidste instans kan kommunen blive tvunget til at lukke skolen.

Der er opbakning fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet er ikke med.

3. Mulighed for at rive boligblokke ned og muligheden for at udelukke kriminelle fra at flytte ind i nogle områder.

Selve boligområderne skal laves om, så de bliver mere blandende. 

Delaftalen stiller krav til, at de områder, der har stået på ghettolisten fire år i streg, sørger for, at der inden 2030 kun er op til 40 procent af boligerne, der er almene familieboliger.

Det kan ske ved at sælge nogle af dem – eller ligefrem ved at rive dem ned.

Boligministeren får også mulighed for at kræve, at et helt ghettoområde blevet afviklet som alment boligområde.

Et alment boligområde er boliger, der bliver bygget med støtte fra kommunen. Huslejen er lav, fordi der ikke er nogen, som skal tjene penge på beboerne. Knap en million bor i almene boliger i Danmark. 

Der bliver også sat penge af til at renovere og lave forbedringer.

Udover regeringen er Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF med i aftalen.

4. Pengene til at finansiere indsatserne er udpeget af et meget bredt flertal i Folketinget.

Alle partier på nær De Radikale, Enhedslisten og Alternativet er enige om, hvordan pengene til både fysiske forandringer af ghettoområder og forebyggelse af parallelsamfund skal fordeles.

Pengene er blandt andet fra satspuljen (en pose penge, som hvert år fordeles på særlige tiltag inden for blandt andet social- og sundhedsområdet, der kommer svage grupper i samfundet til gode) og Landsbyggefonden.

Sidstnævnte er en institution, der gennem lån og tilskyd støtter og udvikler almene boliger.

5. Etårige børn fra ghettoer skal i dagtilbud eller obligatorisk læringstilbud – ellers kan deres forældre miste børnepenge.

Hvis små børn fra ghettoerne ikke går i vuggestue eller dagpleje, skal kommunen give dem et obligatorisk læringstilbud.

Tilbuddet, der fylder 25 timer om ugen, skal “hjælpe deres danske sprog”. Og så bliver de “gennem leg og aktiviteter” præsenteret for “de danske traditioner, højtider, normer og værdier” i Danmark.

Hvis forældrene ikke sender barnet i læringstilbud eller ikke deltager, kan de miste deres børnepenge.

Udover regeringen bakker Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti op om delaftalen.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

næsten et årti med ghettolister

Men hvad er egentlig en ghetto?

Spørger du regeringen, er det et boligområde, som opfylder mindst tre ud af fem kriterier. Kriterium nummer 2 skal dog være opfyldt.

Derudover skal det være et alment boligområde med mindst 1000 beboere.

Det er transport-, bygnings- og boligministeren, der hvert år siden 2010 udsender en liste over ghettoområder i landet.

Fra i år lyder de sådan her:

8 ministre. 22 initiativer. ingen ghettoer i 2030

Selv om det er gået hurtigt de seneste uger, kommer det alligevel ikke som en overraskelse, at der sker noget på ghettoomådet.

1. januar i år tonede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nemlig frem på skærmen for at holde den årlige nytårstale.

Her leverede han det budskab, som skal være med til at sikre ham og resten af regeringen magten efter det næste folketingsvalg:

Et opgør med ghettoerne.

“Rundt om i landet er der parallelsamfund. Mange mennesker med de samme problemer er klumpet sammen. Det skaber en negativ spiral. En modkultur,” sagde han.

“Der er slået huller i Danmarkskortet. Det bekymrer mig dybt,” fortsatte han.

Nogle måneder senere fulgte regeringen op på statsministerens nytårstale.

Det skete en råkold 1. marts. Hele otte ministre var mødt op i Mjølnerparken i København, hvor de præsenterede deres udspil “Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030“.

“Vi sætter et markant mål: Ingen ghettoer i 2030,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

Udspillet rummede 22 initiativer, der skulle indfri målet om at afvikle ghettoerne i løbet af de næste 12 år. Og to måneder senere er flere af dem altså allerede faldet på plads.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Historisk bred aftale

Indtil videre har samtlige delaftaler haft opbakning fra mindst ét oppositionsparti – Socialdemokratiet – og regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti.

Her får du forklaringen på den brede opbakning i Folketinget:

Tre partier står stadig udenfor

Det er dog ikke alle partier, der – som Erik Holstein forklarer i videoen oven for – har ændret deres syn på ghettoerne.

Hverken Enhedslisten, Alternativet eller Radikale Venstre bakker op om de fem delaftaler.

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, skriver mandag om delaftale nummer 5 (du ved, den om daginstitutionerne og læringstilbuddene), at hun ikke “begriber, at det oldnordiske børnesyn kan eksistere i dagens Danmark”:

De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, er også kritisk. Efter aftalen om, at kontanthjælpsmodtagere ikke må flytte ind i ghettoerne, spørger han han blandt andet på Facebook:

“Når mennesker på kontanthjælp ikke længere må bo der, hvor de har råd til det, hvor skal de så være?”

Og hvad med Alternativet?

Partiet peger ligesom de andre modstandere på, at der skal andre ting til for at forandre ghettoerne:

OBS: Artiklen er blevet opdateret flere steder, efter at en femte aftale mandag 28. maj faldt på plads.
Her er links til alle aftaler:
https://www.regeringen.dk/nyheder/forbud-mod-at-flytte-i-ghetto-for-folk-paa-kontanthjaelp/
https://www.regeringen.dk/nyheder/delaftale-om-parallelsamfund-en-god-start-paa-livet-for-alle/
https://www.regeringen.dk/nyheder/bred-aftale-om-opgoer-med-parallelsamfund/
https://www.regeringen.dk/nyheder/aftaler-om-indsats-mod-parallelsamfund/finansiering-af-ghettoudspil-er-paa-plads/
https://www.regeringen.dk/nyheder/politisk-aftale-om-obligatorisk-laeringstilbud/