🎄JULEKALENDER🎄

JACOB MARK hader, når barerne lukker allerede klokken 03, Han er kæmpe harry potter-fan, og så har han kæmpet mod angst

15. december 2019

Derfor skal du se med:

Hvem er de bag facaden, vores allesammens folketingspolitikere på Christiansborg? Det har vi sat os for at undersøge gennem 18 spørgsmål i Spektrums Julekalender. I dag svarer Jacob Mark på spørgsmål, og i videoen kan du høre ham fortælle om sine oplevelser med at have angst, og hvorfor det er vigtigt, at alle unge skal have gratis psykologhjælp. 

  • Har siddet i Folketinget for SF siden 2015
  • Gruppeformand, børne-, undervisning, uddannelses- og medieordfører i SF
  • Født 16 oktober 1991
  • Født og opvokset i Køge
  • Bachelor i journalistik med sidefag i politik og administration
  • Har mærkesagerne minimumsnormeringer i dagsinstitutionerne og gratis psykologhjælp til alle unge 

Eksamen i matematik. Jeg var lige blevet valgt til byrådet der, og det tror jeg var fordi, jeg ikke nåede ikke at øve mig. Eller jeg øvede mig på præcis den ene ting, så formåede jeg kun at få karakteren 02.  Næsten med ført hånd og hjælp fra læreren. 

I den allersidste eksamen, hvor jeg fik min studenterhue. Det var dansk. Der fik jeg 12. Jeg trak en retorisk analyse af Pia Kjærsgaards tale om udlændinge. Og da jeg trak den begynde jeg ar grine, fordi jeg jo allerede brugte meget tid på politik dér. Og min lære sagde til mig, at “nu skal du have 12, for ellers kan jeg ikke kende dig,” og det fik jeg også. 

Jeg forhandler lige nu(start december), på vegne af SF, en klimalov. Med en bindende klimalov laver vi den mest ambitiøse bindende lov for reduktion af CO2, som noget land i verden har. Derhjemme tænker jeg over mit forbrug. Genbruger mere. Klimakompenserer når jeg rejser eller tager på ferie. 

Frank Hvam fra Klovn. Han er noget af det sjoveste. Jeg krummer tæer og har det fantastisk samtidig, når jeg ser Klovn. Jeg kommer fra Køge, og de citater vi har brugt allemest i min drengegruppe er Klovn-citater. Yndlingscitatet er, når han råber i panik: “Casper… Casper… Caspeeer…” 

Mette Abildgaard fra De Konservative. Jeg meget af Mette. Betragter hende som en ven og ikke bar en kollega. Hun er meget omsorgsfuld og et godt menneske. Hun blev gruppeformand meget tidligt som mig. Hun er dygtig politiker og menneske. Hun har rykket Konservative i en grøn retning. Det kræver noget at rykke et parti afgørende på noget så vigtigt som klima. Hun er altid saglig, hun lytter til argumenter. Vi har meget lig sort humor. 

Mette Abildgaard har faktisk også sagt dig. Hvorfor tror du det? 

Jeg tror, det er lidt særligt at blive gruppeformand for et parti, dvs leder af folketingsguppen. Det er et stort ansvar. For at være ærlig, da jeg blev det som 23-årig, var jeg sgu ikke rigtig klar til det, det synes jeg, jeg har vokset mig klar til. Men det at have Mette at snakke om de svære ting om og dele erfaringer, og på det tidspunkt gik det heller ikke særligt godt for vores parti, det er først nu senere, det er begyndt at gøre det, det tror jeg bare har bragt os tæt sammen, og så har vi en meget lig sort humor. 

Pia Kjærsgaard har også valgt dig! 


Nå! Jeg tror, at Pia Kjærsgaard har valgt mig, fordi jeg som gruppeformand arbejdede tæt sammen med hende som Folketingets formand. Og jeg var aldrig bange for at sige til Pia, når jeg var uenig med noget, hun havde gjort, og det sagde jeg af og til, men jeg var omvendt heller ikke bange for at tage hende i forsvar, hvis jeg synes, at folk var urimelige over for hende. Hvad jeg ofte synes, de var, fordi hun er Pia Kjærsgaard. Tror hun synes, jeg er fair. Og så har vi det til fælles, at vi begge to bakker op om en massiv juleoppyntning på Christiansborg. Det har nok bragt os lidt tættere sammen! 

Massiv juleoppyntning? 

Hvis man går rundt på Christiansborgs gange vil man opleve i december, at der er julekugler og juletræer noget, der minder om guirlander – og er mega hyggeligt herinde. Det har vi kæmpet for sammen. Vi har det konservative udgangspunkt begge to, at Christiansborg er så smukt et sted, det er et slot, og vi er mega heldige, at vores Folketing ligger herinde. Så lad os dog gøre noget ud af det.

“Som fluer” med Minds of 99. Jeg er helt vild med Minds. Jeg var inde at se dem forleden i Royal Arena med min søster. Jeg tror, jeg har set seks koncerter med dem i år. Nu har de udgivet nye sange, efter deres meget succesfulde album “Solkongen”, og jeg skulle lige vende mig til dem, men nu er jeg helt vild med dem og har dem på hjernen hele tiden. Jeg er typen, der, når jeg først forelsker mig i en sang, så hører jeg dem, til de er fuldstændig slidt ned. 

Emma Watson, der spiller Hermione i Harry Potter. Dels fordi jeg synes, hun er mega klog og inspirerende at høre på, og dels fordi hun er noget af det smukkeste, jeg nogensinde har set. Smukkest i Harry Potter – jeg er KÆMPE Harry Potter-fan. 

Hvis jeg oplever at blive uordenligt behandlet. Der mener jeg uærlighed eller uretfærdighed. Herinde på Christiansborg er det fint, vi er uenige, det har jeg respekt for. Men hvis nogen bagtaler eller ikke spiller et ordentligt spil – det bliver jeg vred over. Og så kan jeg heller ikke holde ud, hvis nogen gør min familie eller mine venner ondt. 

Et interview, der endte i Quizzen med Signe Molde”, hvor jeg havde fremlagt en udlændingepolitik fra SF, jeg selv synes var rigtig god. Den handlede om at stille krav til de mennesker, der ikke var i arbejde men også hjælpe dem, der havde det svært. Og af mange politiske kommentatorer der blev det betragtet som en udlændingestramning – at vi gik til højre i udlændingepolitiken. Og så den skide journalist, der samtidig er dygtig, blev ved at køre rundt i, om vi var trukket til højre, og jeg var presset af mit bagland og blev ved at sige, “nej vi er ikke trukket til højre”. Og så sagde hun “jamen er I trukket til venstre?”, og nej, vi er ikke trukket til venstre, sagde jeg. “Jamen hvad er I så?”, og så fik jeg sagt “jamen vi er hverken trukket til højre eller til venstre, vi er gået et skridt forud.” Det var ikke så skarpt. Der var jeg på glatis, og det røg med i Signe Molde. 

Det ligger til Mark-familien, at går man først ud, så går man først hjem, når det lukker. Jeg kan stadig godt gå ud, og der venter en masse julefrokoster, hvor jeg ikke går hjem før klokken 6 om morgenen. Et eksempel er, da jeg var i Alanya med Køge-drengene, hvor det var et princip at barerne skal lukke klokken 03, og alle fem nætter blev jeg lige frustreret hver gang, for det er lige dér, det begynder at blive rigtigt sjovt. Begynder jeg at feste, så fester jeg. 

Have ro på. Især når jeg hele tiden prædiker i min politik om, at alle andre skal have ro på. Jeg arbejder for meget. Det er nok lidt et politikersvar og er sådan lidt “øhhhvv”. Så hvis jeg virkelig skal sige noget, jeg vil blive bedre til, så er det ikke at føle, at hvis folk siger, de er uenige med mig, så tage det som et angreb, men i stedet bare at tage det ind og lytte, og så accepterer, at jeg kan lære af det, om end de har ret eller ikke ret. 

Hvis det var gratis, ikke bare for unge, men for alle, at de kan få hjælp, hvis de har et psykisk problem. Og at folk kunne få hjælp med det samme. 

At vi lander minimumsnormeringer inden jul (sagt til Spektrum inden finansloven blev præsenteret). Jeg har arbejdet på det i 4,5 år. En mere fysisk ting så trænger jeg alvorligt til et par nye Adidas Condivo-bukser, for hver gang jeg er hjemme og skal slappe af, så bruger jeg dem, og de er fuldstændigt slidt ned. 

Er du sponsoreret af Adidas? 

Hahaha, det er ikke sponsoreret nej. 

Hvis man er ung og vil have sin stemme hørt, så skal man bare lade være at være bange. Mange siger, “ej men jeg har ikke forstand på politik.” Men i virkeligheden er politik det nemmeste i verden. For politik er bare at føle. Hvis man går i folkeskole og tænker, giver det mening, at jeg skal sidde her til klokken 15, når jeg den sidste halvanden time er træt og kunne bruge mine ressourcer bedre på en anden måde, så sig det. Eller hvis man går i gymnasiet og er presset over karakterer, der fylder for meget, og der er for lidt tid med en lærer, der kan hjælpe. Så sig. Det de voksne eller politikerne ikke gør nok for klimaet – så sig det. Jeg vågner hver dag og føler – efter jeg noget, jeg har prøvet eller oplevet, fx med min familie eller mine venner eller mit arbejde, eller jeg har været på ture rundt i landet på dagsinstitutioner. Først er det langt senere, der kommer noget fagligt bag. Det starter altid med en følelse, der vokser i mig, og hvis man tør sige, hvad man føler, så tror jeg, man kan komme langt i politik. 

Jeg har haft angst efter en periode, hvor jeg arbejdede for meget. Da jeg blev valgt som gruppeformand for SF, der sagde alle, at SF ville dø, mens jeg var gruppeformand. Jeg var meget ung og slet ikke klar til at være gruppeformand. Jeg arbejdede alt for meget og hele tiden og havde slet ikke tid til at se mine venner og familie, som ellers betyder rigtig meget for mig. Jeg var altså totalt i underskud på det sociale, mens jeg var bange for, om det ville gå galt med SF, mens jeg var i ledelsen. Jeg begyndte til sidst at bide tænderne sammen, når jeg snakkede. Jeg sov ikke særlig godt. Og så fik jeg en dag hjertebanken og blev bange for at dø. Så hver gang jeg skulle lægge mig til at sove, så vågnede jeg med et spjæt og var bange for at blive kvalt, og så blev jeg mere bange for at dø. Så kunne jeg lige pludselig ikke tænke en glad tanke, og det hele blev bare værre og værre. Hvis man har læst Harry Potter, så er det mest rammende eksempel på, hvad det vil sige at have angst, det er Dementorer, når de giver en et kys, hvor de suger al glæden ud af en, og man ikke kan tænke én glad tanke. 

Den måde jeg bekæmpede det på var ved at få hjælp. Snakke med nogen. Både en terapeut og mine venner og familie. Jeg har siddet masser af gange til møder med med Pia og de andre politikere , hvor jeg har sagt, “jeg har det ikke så godt lige nu, jeg får hjertebanken”. Det kommer ud af det blå, tag pis på det. Vær ærlig omkring det, men vær ikke bange for det, luk det i stedet ind. Og så skal man lade vær at tro, at angst det forsvinder helt. Altså angst kan altid komme igen, men så længe man ikke er bange for det, og man respekterer det og tager det ind, så skal det nok gå, og man kan sagtens leve med det. 

Hvad er så et godt råd til unge derude, der har angst? 

Man er ikke alene med det. Der er masser af mennesker, der har det, selv de stærkeste mennesker i denne her verden har det. Da jeg havde haft det, der rejste jeg mig op foran min store drengegruppe fra Køge, fordi vi har en årlig “generalforsamling”, hvor man fortæller, hvad der sket i løbet af året, der gik, og der fortalte jeg, at jeg har angst. Der var der flere af de andre, der sagde indrømmende, at det havde de også haft, de havde bare ikke rigtigt snakket om det. Den bedste måde at komme over det eller leve med det er at tale om det. 

Jeg fik det indført i Køge kommune, inden jeg fik angst, men efterfølgende er det bare blevet endnu mere vigtigt for mig. Det grundlæggende er, at jeg ikke mener, man skal betale for at blive rask og få det godt. Og hvis man har angst eller depression, så har man det ikke godt. Man har det frygteligt. Og ikke alle har råd til at købe en psykolog eller terepeut. Og jeg tror også, vi kan forebygge rigtig meget ved, at man kan få samtaler, inden man ender i psykiatrien, altså allerede tidligt i ens forløb. 

De dage, hvor vi opgjorde stemmerne, var mig og Pia (Olsen-Dyhr) sammen hele tiden. Og det eneste vi gik op i var, hvordan det gik SF. Fik vi flere mandater, blev der et rødt flertal? Da det stod klart, at vi ville fordoble vores mandattal, og vi havde festet og krammet og havde haft det sjovt, så begyndte vi selvfølgelig at kigge på de personlige stemmetal, og først sagde hun “din lille lort.” Men bagefter sagde hun så, “det er fandme flot – tillykke!”