Foto: Colourbox

Hvad skal der ske med unge kriminelle? Det er et flertal af politikerne og eksperterne rygende uenige om

Julius Tromholt-Richter, journalist på Spektrum | 14. november 2018 

Derfor skal du læse med:

Et flertal i Folketinget står bag et lovforslag fra regeringen, som skal bekæmpe ungdomskriminalitet. Men begejstringen har på ingen måde bredt sig til de eksperter, der arbejder med området. Tværtimod.

FOKUS

FOKUS

I Spektrums FOKUS zoomer vi ind på et emne. Her kan du danne dig et overblik, høre politikere og unges holdninger, blive klogere på perspektivet, og hvad det betyder for dig.

Det er langtfra altid tilfældet, at politikerne i Folketinget kan gøre alle tilfredse, når de laver nye love.

Men det er alligevel sjældent, at et lovforslag møder så meget modstand, som det lige nu er tilfældet med regeringens ungdomskriminalitetsreform.

For mens der er et flertal bag forslaget på Christiansborg, ser det anderledes ud blandt de eksperter, kommuner og børne- og ungeorganisationer, som arbejder med kriminelle børn og unge.

Hvad handler forslaget om?

Overordnet set handler det om to ting.

1. Et nyt ungdomskriminalitetsnævn skal oprettes.

2. Børn på ti år kan komme foran det nye nævn. 

Hvad er det for et nævn?

Det hedder et ungdomskriminalitetsnævn.

Det skal bestå af tre personer: En politiuddannet (som ikke behøver at arbejde som politibetjent), en ansat fra kommunen og en særligt uddannet dommer.

De tre skal sammen afgøre sager, hvor en 10-17-årig er mistænkt eller dømt for alvorlig kriminalitet.

Det er specielt en lille men hård kerne af unge kriminelle, som skal for nævnet, står der i regeringens lovforslag.

Kan man komme i fængsel som tiårig?

Nej. Den kriminelle lavalder er stadig på 15 år. 

Nævnet kan i stedet vælge mellem to veje med hver deres mundrette navn: En straksreaktion eller et forbedringsforløb.

En straksreaktion er lidt ligesom samfundstjeneste. 

De unge skal hjælpe samfundet med eksempelvis at gøre rent i parker, rydde op efter hærværk, de har begået, eller vaske brandbiler på den lokale brandstation.

Idéen er, at straffen skal falde hurtigt og samtidig lære de unge, at det har konsekvenser, når man begår noget ulovligt. 

Forbedringsforløb er behandlingsforløb, som kan vare i op til fire år – men som regel to år.

Det kan være afvænning fra stoffer, hjælp til at tage en uddannelse eller i særlige tilfælde at blive anbragt på en sikret institution.

Er der ikke konsekvenser for unge kriminelle nu?

Jo. For eksempel kan man allerede i dag blive anbragt på en institution, hvis man har begået grove forbrydelser.

Lige nu er det kommunernes ansvar. Men der sker ikke altid noget tids nok, mener regeringen. 

Er der brug for at ændre noget?

Det kommer an på, hvem du spørger.

Kigger man på tallene, kan man se, at det går den rigtige vej med ungdomskriminaliteten i Danmark. Færre og færre bliver nemlig mistænkt eller sigtet. 

Men ifølge regeringen er der en hård kerne af cirka 700 unge kriminelle. Og det er altså dem, som den nye aftale skal fokusere på og hjælpe ud af kriminalitet.

Fakta: Ungdomskriminalitet

  • Tallene for ungdomskriminalitet er faldet voldsomt siden 2006.

  • Antallet af mistanker og sigtelser mod 10-17-årige er faldet med 50 procent.

  • I samme periode er tallet faldet med 68 procent blandt de 10-14-årige.

               Kilde: Justitsministeriet

Hvad siger kritikerne?

1. At regeringen i realiteten sænker den kriminelle lavalder fra 15 år til ti år.

Selvom den på papiret stadig er 15 år, kan de tiårige stilles til ansvar, og modtage noget der minder om en straf, lyder argumentet. 

2. Forslaget er med til at kriminalisere børn og unge.

I stedet burde de få socialpædagogisk behandling, som eksempelvis hjælp til at takle problemer i de unges hjem, lyder argumentet.

3. Politiet spiller en dobbeltrolle.

Det er blandt andet politiet, som skal vurdere, om unge kriminelle skal for ungdomskriminalitetsnævnet. Men politiet sidder også i nævnet.

Det kan derfor være svært at være neutral over for en, som man allerede har vurderet én gang, lyder argumentet her, her og her

4. Man kan blive dømt alene på baggrund af en mistanke.

I Danmark er man uskyldig til det modsatte er bevist. Derfor har man blandt andet ret til en advokat, som kan forsvare en i retten.

Mange eksperter siger, at ungdomskriminalitetsnævnet minder om en domstol. Bare uden at de unge får en til at forsvare dem, lyder argumentet her og her

5. At de institutioner, som unge kan blive flyttet over i, er ved at udvikle sig til små fængsler.

I særlige tilfælde kan de unge nemlig flyttes til sikrede institutioner af det nye ungdomskriminalitetsnævn.

Regeringen vil give institutionerne mulighed for at visitere de unge uden tøj på, nægte dem adgang til bestemte områder og anvende fysisk magt.

Og det er ikke gavnligt, hvis man ønsker at de unge skal ud af kriminalitet, lyder argumentet her og her

Fakta: Her er nogle af modstanderne

  • Børnerådet

  • Retspolitisk Forening

  • Kommunernes Landsforening

  • Advokatrådet

  • Det Kriminalpræventive Råd

  • Socialpædagogernes Landsforbund

  • Red Barnet

  • Pædagogernes fagforening, BUPL

  • Dansk Socialrådgiverforening

  • Tænketanken Justitia

  • Børnesagens Fællesråd

  • Børns Vilkår

               Kilde: Mandag Morgen

Hvad siger regeringen til alt det?

Justitsminister Søren Pape Poulsen fra Det Konservative Folkeparti siger, at han lytter til kritikken, men fastholder, at det er en god pakke regeringen har lavet. 

“Hvis der er en 11- eller 12-årig, der laver meget grov kriminalitet, så skal vi da have gjort noget ved det. Der er det vigtigt, at det er politiet, der bringer det her ind,” sagde han til DR i oktober.

Bliver det til noget?

Som det ser ud nu, ja.

Både regeringen (Venstre, Konservative og Liberal Alliance), Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet stemmer for. Der er altså et flertal i Folketinget for reformen. 

Bliver den vedtaget, kan loven træde i kraft 1. januar 2019.