Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

OVERVÅGNING

Regeringen vil have mere overvågning.
Hvad betyder det for dig?

26. februar 2020  |  Daniel Bue Lauritzen

Derfor skal du læse med:

Regeringen har foreslået, at der sættes flere overvågningskameraer op i offentligheden, så politiet får lettere ved at opklare forbrydelser. Men er det kun en god idé? Og betyder det, at du bliver filmet mere? Her er Spektrums guide til dilemmaet.

Daniel Bue Lauritzen

Daniel Bue Lauritzen

Jeg er 25 år og journalist på Spektrum.

Jeg skriver især artikler til hjemmesiden og arbejder også for Spektrums søstermedie Altinget.

Jeg er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og i gang med at læse videre på Syddansk Universitet.

Der kan meget vel snart blive sat flere overvågningskameraer op i Danmark – og måske kan nogle af dem lige frem blive med ansigtsgenkendelsesteknologi, så de kan registrere, hvis mistænkte forbrydere går forbi dem.

Den socialdemokratiske regering har i sit Tryghed og Sikkerheds-udspil fra oktober selv foreslået, at der sættes 300 nye kameraer op i det offentlige rum, og den vil også give kommunerne lov til at overvåge ved restauranter og barer.

Regeringen vil desuden kræve, at alle private overvågningskameraer skal registreres hos politiet, så optagelserne nemmere kan bruges til efterforskning af kriminalitet.

Alt det skal gøre politiets arbejde lettere og samtidig gøre danskerne mere trygge. 

Regeringen vil sætte flere overvågningskameraer op

Fordelen ved overvågning er, at det kan gøre det lettere for politiet at opklare alt fra almindeligt tyveri til planlægning af terrorangreb. 

For hvert ekstra overvågningskamera, der sættes op, stiger sandsynligheden nemlig for, at det afgørende billede for politiets efterforskning bliver fanget på et kamera.  

Men der er faktisk ikke noget, der tyder på, at mere overvågning er lig med mindre kriminalitet. Til gengæld viser flere studier, at befolkningen føler sig tryggere, når der er opsat overvågningskameraer – og det er faktisk et af regeringens kerneargumenter for mere overvågning. 

Regeringen mener ligefrem, at overvågning kan være med til at gøre danskerne mere frie. Du kan se justitsminister Nick Hækkerup forklare, hvordan det hænger sammen i videoen herunder.

FAKTA: hvilke partier er for og imod
Regeringens nye trygheds- og sikkerhedspakke?

For: 
Socialdemokratiet
Det Konservative Folkeparti
DF
Venstre                  Nye Borgerlige

Imod:

Radikale Venstre
Enhedslisten
Alternativet
Liberal Alliance

Uafklaret:

SF

Organisationen Sikkerhedsbranchen har anslået, at der er 1,5 millioner overvågningskameraer i Danmark. Omkring en million af dem er sat op i virksomheder og butikker, 250.000 i private hjem og 300.000 på offentlige steder – især ved offentlige bygninger og ved tog- og busstationer.

Lucas Dandanell

Lucas Dandanell

Jeg er 27 år og praktikant på Spektrum.

Når jeg ikke er her, læser jeg Kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Jeg er udpræget sprognørd - og arbejder lige nu på at excellere mine skills i at lave memes.

Du lægger nok ikke mærke til det, men du bliver sandsynligvis filmet af overvågningskameraer flere gange hver eneste dag.

Det sker måske på din arbejdsplads, på din skole eller når du går i butikker og rundt i det offentlige rum.  

Men selvom overvågning kan virke uskyldigt og også være en god ting for politiet, er der mange, der advarer mod at sætte flere overvågningskameraer op.

De mener, at overvågning krænker de grundlæggende frihedsrettigheder, og at mere overvågning er helt meningsløst, fordi det ifølge flere studier i ikke ser ud til at sænke kriminaliteten.

Det lyder måske som noget fra en semigod science fiction film fra 80’erne, men det kan være virkelighed i Danmark inden længe.

Overvågningskameraer med automatisk ansigtsgenkendelse er i hvert fald på politiets ønskeliste, og flere partier virker parate til at indfri ønsket.

I Kina, der er verdens mest videoovervågede samfund, har de allerede rullet teknologien ud. De bruger den blandt andet til at holde øje med, om borgerne opfører sig, som styret synes, at de skal – og tildeler eller fratrækker dem en slags borgerpoint, der kan gøre det lettere eller sværere at få eksempelvis en ny lejlighed eller tegne en forsikring.

Så langt vil de danske politikere ikke gå, men både Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre bakker op om at give politiet mulighed for at benytte teknologien i forbindelse med konkrete efterforskninger. 

Partier for tryghedspakken (og dermed mere overvågning):
Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, DF, Venstre og Nye Borgerlige

Justitsminister Nick Hækkerup fra Socialdemokratiet bruger blandt andet dette argument:

”Med den opklarende effekt er der ingen tvivl om, at øget overvågning virker. Og hvis man lægger til grund, at det virker, som det gør – nemlig giver bedre mulighed for at fange forbryderne – så vil det alt andet lige også bidrage til at skabe tryghed.”

Partier imod tryghedspakken (mindre overvågning):

Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Liberal Alliance

Alternativet har faktisk lavet et lovforslag om helt at forbyde ansigtsgenkendelse. I den forbindelse brugte Sikandar Siddique, som er medlem af Folketinget for Alternativet, dette argument:

”Regeringen har netop lanceret sin sikkerhedspakke, der går i retning af et big brother-samfund, hvor vores privatliv er fuldstændig krænket.”

Nej, det kan man slet ikke sige. 

Selvom overvågning, som vi kender den i dag, er et relativt nyt fænomen, har staten fuldt med i danskernes liv og samtaler helt tilbage til 1600-tallet.

Dengang læste postvæsenet med (på kongens opfordring), når eliten sendte breve til hinanden – selvom det egentlig var forbudt. Siden har staten blandt andet fuldt med i danskernes telegrammer, aflyttet telefonsamtaler og haft civilklædte betjente til at skygge borgerne. 

Overvågningen har fuldt de seneste 50 års markante teknologiske udvikling, så politiet i dag både kan følge med på kamera og i hvad vi laver på internettet, og hvem vi kommunikerer med på vores mobiltelefoner. 

KILDER

Interview med Peter Lauritsen, professor på Center for Overvågningsforskning på Århus Universitet

Artikler på DR: 

Sådan har staten overvåget dig og dine forfædre gennem 400 år

Det mener partierne: Regeringen har allerede nu flertal for mere overvågning

Ris, ros, spørgsmål eller gode idéer – alt er velkommen! Hvis du ønsker at skrive et debatindlæg til Spektrum eller bidrage med en anden form for indlæg til vores site, inklusiv video, kontakt os. Vi hjælper med at redigere indlægget eller videoproduktionen inden det publiceres online.

Læs vores privatlivspolitik inden, du accepterer den i kontaktformularen.