Foto: Evan Vucci /Ritzau Scanpix

VERDEN

Præsident Trump har trukket USA ud af atomaftalen med iran. Hvad nu?

Maja Hagedorn Hansen | 9. maj 2018

Derfor skal du læse dette:

Det blev set om én af de største sejre for diplomatiet nogensinde, da Iran i 2015 gik med til at underskrive en aftale, som skulle forhindre, at det religiøse styre udviklede atomvåben. Men nu har Donald Trump trukket USA ud af atomaftalen. Det har skadet det vestlige sammenhold og troen på internationale aftaler.

Maja Hagedorn Hansen

Maja Hagedorn Hansen

Jeg er 26 år gammel og journalist og redaktør på Spektrum. Jeg skriver om alt mellem himmel og jord, men jeg interesserer mig særligt for international politik.

Præsident Donald Trump har besluttet at trække USA ud af en tre år gammel atomaftale med Iran. Det fortalte han tirsdag på et pressemøde i Det Hvide Hus.

“Det var meningen,” sagde han blandt andet, “at atomaftalen med Iran skulle beskytte USA og de allierede. Men det gav Iran lov til at fortsætte med berigelse af uran.”

Præsidenten fortsatte:

“Hvis atomaftalen fik lov at bestå, ville der snart være et atomvåbenkapløb i Mellemøsten.”

Dermed har Donald Trump indfriet ét af sine valgløfter fra præsidentvalget i 2016.

“Når jeg giver et løfte, holder jeg det,” sagde han.

En atomaftale med Iran ..?

Efter mange års diplomatisk slid lykkedes det i 2015 USA og Iran sammen med Rusland, Kina, Frankrig, Storbritannien, Tyskland og EU at blive enige om en atomaftale.

Den trådte i kraft i 2016.

Aftalen skal forhindre, at Iran udvikler atomvåben. I 2015 var styret, der i mange år har været på kant med Vesten og blandt andet er involveret i borgerkrigene i Syrien og Yemen, tæt på at have et fuldt udviklet atomvåben.

Iranerne gik med til blandt andet at begrænse antallet af centrifuger, som bruges til at berige uran. Det er den proces, som gør det muligt at bruge uran til at skabe energi i atomkraftværker – eller udvikle en atombombe.

Samtidig skulle Irans lager af uran kraftigt formindskes over de kommende år, og styret skulle tillade FN at kontrollere atomanlæggene i landet.

11 rapporter fra det internationale atomenergiagentur har vist, at Iran lever op til landets forpligtelser.

Til gengæld ophævede Vesten en række sanktioner mod landet.*

*Kilde: BBC, Ritzau og DR Nyheder.

Hvad siger de andre underskrivere af aftalen?

De fleste andre lande og EU, som har underskrevet aftalen, har understreget, de fortsat bakker op om den.

Irans præsident, Hassan Rohani, udtalte ifølge nyhedsbureauet Reuters:

“Hvis vi opnår aftalens mål i samarbejde med de andre parter i aftalen, vil den forblive”.

Fra EU’s udenrigschef, Federica Mogherini, lød det klart og tydeligt til de andre underskrivere: Bliv!

“Lad mig afslutte med en besked til det iranske folk og ledere. Til hver og én. Lad ingen afvikle den her aftale. Det er én af de største bedrifter, diplomatiet nogensinde har leveret, og vi byggede det sammen, sagde hun på et pressemøde.

Storbritannien, Tyskland og Frankrig advarer i fællesskab om, at Trumps beslutning kan få skadelige følger:

De tre lande “beklager USA’s beslutning om at forlade atomaftalen med Iran”, skriver Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på Twitter.

Også herhjemme i Danmark har udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) meldt sig i koret af kritikere:

“Dagens melding fra USA ændrer ikke den danske og europæiske opbakning til aftalen,” skrev han tirsdag på Twitter.

Hvad så nu?

Med USA’s farvel træder nogle processer i kraft. Der vil blandt andet være afsat nogle dage til at genforhandle aftalen.

Men hvilke scenarier er sandsynlige?

Jeg har stillet to Iran-kendere det spørgsmål.

Det er antropolog og ph.d. Janne Bjerre Christensen, der har forsket i Iran i to årtier, og lektor og ph.d. Søren Schmidt, der blandt andet forsker i stater, politik og sikkerhed i Mellemøsten ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet.

Her er, hvad de siger:

Scenarie 1

De resterende underskrivere – Iran, Rusland, Kina, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og EU – bliver i aftalen. 

En del af USA’s sanktioner står til at ramme virksomheder i EU, som samarbejder med Iran. Det kaldes sekundære sanktioner.

Derfor skal EU sætte et effektivt værn op, som kan beskytte deres virksomheder, hvis de fortsat vil blive i atomaftalen med Iran, fortæller Janne Bjerre Christensen.

Men det vil kræve stort politisk mod og sammenhold i EU, fordi unionen bliver nødt til at sætte hårdt mod hårdt. Det kan blandt andet udmønte sig i en handelskrig mellem EU og USA, påpeger begge.

Hvis EU’s konfrontation med USA lykkes, vil det efterlade den vestlige lejr splittet, pointerer Søren Schmidt.

Vurdering:

Det er ikke komplet usandsynligt, at Storbritannien, Tyskland, EU, Kina og Rusland kan fastholde aftalen uden USA.

Scenarie 2

Atomaftalen bliver genforhandlet – og USA sidder med ved bordet.

Med sin beslutning om at hive USA ud af atomaftalen har Donald Trump sat sig selv i en vanskelig situation. For det havde måske været en mulighed at forhandle om nye emner eller underaftaler, hvis amerikanerne var blevet i aftalen, påpeger begge.

Samtidig er det svært at finde nogen i Iran, der har den politiske vilje til igen at forsøge sig med en aftale med USA. Og var det tilfældet, ville Iran kræve en stor pris for at forhandle en ny aftale på plads, tilføjer Janne Bjerre Christensen.

Vurdering:

Det er meget svært at forestille sig en genforhandling.

Scenarie 3

Aftalen kollapser, og det iranske styre genstarter atomprogrammet

Hvis atomaftalen falder fuldstændigt fra hinanden, vil det være vigtigt for Iran at vise, at styret ikke bare sidder passivt tilbage. Styret vil i stedet vise, at det handler.

Derfor kan iranerne genstarte deres atomprogram – men ikke nødvendigvis for at lave atomvåben. Amerikanerne vil se den beslutning som en aggression. Og så er der risiko for, at USA eller de allierede i Israel angriber Iran, påpeger Janne Bjerre Christensen.

Iran vil blandt andet kunne svare igen ved at “genere” USA. Der er amerikanske styrker i Syrien og Irak, hvor også Iran er involveret. Her vil vi måske se, at soldaterne eksempelvis kører på flere vejsidebomber eller på anden vis bliver angrebet, siger Søren Schmidt.

Vurdering: 

Det er muligt, Iran genstarter atomprogrammet. Men det er også muligt, at Iran nøjes med at reagere ved at genere USA på anden vis i Mellemøsten.

Scenarie 4

Aftalen kollapser, og det iranske styre “laver en Nordkorea”

Det er også en mulighed, at Iran reagerer endnu stærkere på en kollapset aftale ved fuldstændig at lukke sig om sig selv, smide alle internationale observatører ud af landet og “lave en Nordkorea”, som Janne Bjerre Christensen udtrykker det.

Det kan også betyde, at der er risiko for en militærinvasion, som kan få store konsekvenser for hele regionen – og ikke mindst de mange millioner civile iranere, tilføjer begge.

Også her vil Iran kunne “genere” USA ved at angribe amerikanske styrker i andre lande i regionen.

Vurdering:

Det er mindre sandsynligt, at Iran isolerer sig fuldstændig fra omverdenen, men der er kræfter i Iran, som vil tale for det.

Hvad er perspektivet i det her?

1. Set ud fra et ønske om fred og at undgå et atomkapløb står vi nu i en langt dårligere situation, end før USA trådte ud af aftalen. 

2. Der er røget en kile ind mellem de vestlige lande med USA på den ene side og EU på den anden. 

3. Tilliden til, at store internationale aftaler rent faktisk er til at stole på, er faldet et ordentligt nøk.