Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

SKOLE

Hvad betyder de færre eksamener for mig?

4. maj 2020  |  Lucas Dandanell

Derfor skal du læse med:

Eksamenerne ligger for mange og lurer lige rundt om hjørnet, men de skal foregå på en anden måde, end de plejer på grund af corona. Nogle er sikkert ærgerlige over det, men det giver faktisk en mulighed for at lære mere end ellers, siger eksamens-forsker. 

Lucas Dandanell

Lucas Dandanell

Jeg er 27 år og praktikant på Spektrum.

Når jeg ikke er her, læser jeg Kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Der er én sætning, som kan få de fleste til at spidse ører i klassen:

“Nu skal I lytte, for det her skal I bruge til eksamen.”

For selvom undervisningen indeholder meget mere end eksamener, fylder de rigtig meget i hverdagen. Men hvorfor overhovedet gå til eksamen, når der er årskarakterer? Og hvad har det af betydning, at de enten er aflyst eller skåret ned på grund af coronakrisen?

Jeg har allieret mig med Hanne Leth Andersen, der er rektor på Roskilde Universitet og forsker i eksamensformer og -bedømmelse. Hendes svar har jeg kogt sammen lige her:

Foto: Flemming Krogh/Ritzau Scanpix

Hanne Leth Andersen er rektor på Roskilde Universitet og forsker blandt andet i eksamensformer og -bedømmelse.

Man går til eksamen for at få en bedømmelse. Det kan man selv lære af, så man kan komme godt videre i sit forløb. Og det kan også bruges til, at andre kan vide, hvor dygtig man er. Ud over det rent faglige kan man også lære af den enkelte eksamensform.

Mundtlige eksamener kan være gode, fordi man bliver forberedt på situationer videre i livet, hvor man skal præstere mere eller mindre under pres, holde oplæg eller gå til jobsamtaler. Til nogle eksamener skal man trække et spørgsmål, hvilket betyder, at det er tilfældigt, hvad man kommer op i. Man bliver også kun vurderet på en del af det, man har lært i løbet af året.

I modsætning til eksamen har årskarakterer den fordel, at man bliver set i forskellige situationer og øvelser i løbet af et helt år. På den måde har læreren et overblik over, hvad eleven kan og ikke kan i faget. Derudover kan man desuden tage højde for, om eleven er udadvendt og taler meget, eller om man derimod er en lidt mere stille type. 

Målet med at gå i skole eller på gymnasiet er, at man skal lære, samtidig med at man udvikler sig personligt. I danske skoler får man både årskarakterer og går til eksamener. Det handler om, at det er to forskellige måder at bedømme, hvad eleverne kan – og man prøver at finde en balance mellem de to former. Eksamener og årskarakterer kan spille godt sammen, fordi de lægger vægt på lidt forskellige ting. Kombinationen kan derfor give et godt overblik over, hvad eleven kan.

 

For de elever, der ikke bryder sig så meget om at gå til eksamen, og som måske bliver nervøse og stressede, kan det her betyde, at man får en mere rolig periode. Til gengæld kan det helt sikkert ærgre de elever, der har det rigtig godt med at gå til eksamen, og måske ikke er så aktive til daglig i timerne.

Det er en meget unormal situation, man er i lige nu under coronakrisen. For at eleverne skal få lige så meget ud af det som normalt, sørger skolerne for, at de får mere undervisning, og at lærerne først skal give årskarakterer meget senere. Eleverne har altså mulighed for at blive set mere og deltage mere. Derudover vil der ofte være nogle flere opgaver og mindre prøver undervejs, så lærerne også på den måde kan finde ud af, hvad eleverne kan.

 

Da man netop får mere undervisning, end man ville gøre normalt, er der næppe risiko for at man bliver mindre  dygtig end dem, der har fået en gymnasial uddannelse før. En vigtig pointe er desuden, at de elever, der går i 3.g og som skal søge uddannelser efter gymnasiet, har prøvet at gå til eksamen før. De har altså fået den erfaring at prøve at gå til eksamen, hvilket kan være nyttigt, når man skal på en videregående uddannelse.

Kombinationen af eksamen og årskarakterer har eksisteret meget længe i det danske skolesystem, og er blevet en tradition med rødder, der stikker dybt.
Eksamener kan betyde rigtig meget for den måde elever går i skole på. Nogle gange for meget. Men hvis man ser pædagogisk på det, er det godt, at man giver plads til forskellige måder at lære på. Der er nogle, der lærer bedst når de ikke skal presses og styres af eksamener, men der er også nogle, der motiveres rigtig meget af det.

 

FAKTA: Hvordan foregår eksamenerne normalt?

9. klasse:

Til afgangseksamen i 9. klasse skal man op til syv eksamener. Fem ud af de syv eksamener er bestemt på forhånd, og de sidste to trækker man.

10. klasse:

Der er ikke noget krav om, hvilke eksamener man skal til, når man går i 10. klasse. Det er op til den enkelte elev, alt efter hvad han/hun vil efter 10. klasse.

Gymnasiet:

Når du går på gymnasiet, skal du op til 10 eksamener fordelt på de tre år, du går der. Det vil altså sige, at hvor mange eksamener, du skal op til i 3.g, kommer an på, hvor mange du har været til i 1.g og 2.g. Den nok mest kendte (og frygtede) eksamen, er den opgave, der hedder SRP. Det er én af de største opgaver, man laver på gymnasiet. Den skal man også lave i år under corona.

Erhvervsuddannelser:

De fleste erhvervsuddannelser bliver afsluttet med en svendeprøve. Under corona er det muligt at tage sin svendeprøve, men man kan også få den udsat, hvis man eksempelvis er utryg eller særligt udsat.

Kilder: Børne- og Undervisningsministeriet og ug.dk.

Læs mere om din skole i en coronatid

Ris, ros, spørgsmål eller gode idéer – alt er velkommen! Hvis du ønsker at skrive et debatindlæg til Spektrum eller bidrage med en anden form for indlæg til vores site, inklusiv video, kontakt os. Vi hjælper med at redigere indlægget eller videoproduktionen inden det publiceres online.

Læs vores privatlivspolitik inden, du accepterer den i kontaktformularen.