Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

SKOLE

Snart begynder forhandlingerne om opdelte gymnasier. Men hvad vil partierne og ministeren?

12. august 2020  |  Maja Hagedorn Hansen

Derfor skal du læse med:

Gymnasierne står over for to problemer: I mindre byer oplever gymnasierne, at unge fravælger dem til fordel for større byer. Andre oplever, at etnisk danske unge fravælger dem, fordi der går mange med en anden etnisk baggrund på skolen. Nu vil politikerne forsøge at finde en løsning.

Ghettogymnasier“, “brune gymnasier” eller hvad med “etnisk opdelte gymnasier“?

Der findes mange måder at beskrive gymnasier, hvor mange elever – i nogle tilfælde over halvdelen – har ikkevestlig baggrund.

Én ting er dog sikker: Politikerne vil ryste posen, så det ikke er sådan i fremtiden. Og efter et langt tilløb, som blev længere på grund af coronakrisen, sætter de sig om forhandlingsbordet hos den socialdemokratiske undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil efter sommerferien for at finde en løsning. Det aftalte de nemlig i slutningen af juni.

De opdelte gymnasier har været flittigt diskuteret i efterhånden en del år. Blandt andet har en rapport konkluderet, at elever med dansk baggrund fravælger gymnasier, der har 30 procent eller flere ikkevestlige elever siddende i klasselokalerne. Og færre elever = færre penge = risiko for konkurs.

Når politikerne mødes skal de også tage hensyn til en anden udfordring: Nogle gymnasier i mindre byer oplever nemlig, at de bliver valgt fra til fordel for gymnasier i større nabobyer. Igen: Færre elever = færre penge = risiko for konkurs.

Med til forhandlingerne tager ministeren en række anbefalinger fra en ekspertgruppe. Den er kommet med en rapport med bud på løsninger, og to af dem er:

  1. En distriksmodel, hvor gymnasierne hører til forskellige geografiske områder. Elever, der bor i området, kan så blive optaget på ét af gymnasierne i området.
  2. En klyngemodel, hvor tre eller flere gymnasieafdelinger bliver sat sammen i klynger, hvor det er muligt – hvis der er et behov – at sammensætte eleverne.
 
Astrid Carøe

Astrid Carøe

Medlem af Folketinget for SF, der er det femte største parti.

Astrid Carøe er blandt andet partiets gymnasieordfører og medlem af Børne- og Undervisningsudvalget.

SF

“I SF har vi det sådan, at man skal opleve at gå i skole med nogle, der ikke ligner en selv. Ligesom i folkeskolen. Sådan skal det også være i gymnasiet. For sådan lærer vi om vores samfund. Og vi har ikke godt af at gruppere os med folk, der ligner os selv. Vi lærer rigtig meget af at møde mennesker, der er anderledes end os selv.

Vi vil rigtig gerne undgå, at gymnasierne i små byer risikerer at lukke ned. For vi synes, der skal være gymnasier i hele landet, så man har mulighed for at tage en gymnasial uddannelse, hvor man bor.

Vi skal lave lofter på de meget populære gymnasier for at undgå problemet med udkantsgymnasierne, der bliver affolkede. Og så skal vi have nogle elevfordelingsregler. 

Man kunne eksempelvis kigge på, hvordan den socioøkonomiske baggrund er i det område, man bor i. Det skal afspejles nogenlunde på gymnasiet, så man ikke har to gymnasier i en by, hvor alle de rige og alle dem fra meget ressourcestærke hjem går på det ene gymnasium, og alle dem, der kommer fra fattigere hjem, går på et andet gymnasium.”

Marie Krarup

Marie Krarup

Medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, der sammen med Radikale Venstre er det tredje største parti.

Marie Krarup er blandt andet partiets gymnasieordfører og medlem af Børne- og Undervisningsudvalget.

Dansk Folkeparti

“Det er et problem [med etnisk opdelte gymnasier], fordi det betyder, at det bliver en muslimsk enklave, hvor man ikke får dansk kultur. Eller at det kun er lærerstaben, der repræsenterer den. Det andet problem er, at for de få danskere, der går der, er det en katastrofe. Det skal vi sørge for at undgå. 

Vi har hele tiden holdt på gymnasiedistrikter (distriksmodellen fra ekspertgruppens rapport, red.). Men vi er åbne for, at der måske kan laves nogle særlige ordninger i nogle bestemte områder. 

Der er områder i Danmark, hvor det er ualmindeligt vanskeligt at fordele. Og det er på Vestegnen. Og der tror jeg måske, man skal finde en særlig løsning, som ikke kan bruges i resten af landet. Vi går i hvert fald til forhandlinger med åbent sind, for der kan det være meget, meget svært at tegne distriktslinjer, som giver mening og kan løse nogle af problemerne.

Hvis vi har en ghetto, hvor 90 procent er muslimer, mener jeg ikke, at det lokale gymnasium skal have 90 procent muslimer. Så skal der måske slet ikke være et lokalt gymnasium. Måske skal alle så lidt længere væk, hvor man bliver blandet med andre. 

Danske børn har krav på danske uddannelser. Og jeg synes, det er fuldstændig vanvittigt, hvis de skal gå i en mellemøstlig skole domineret af mellemøstlige værdier. Det er simpelthen ikke okay.

Men kan man sige, at fordi der er en stor andel af ikkevestlige elever, at de ikke er danske?

Ikke nødvendigvis, men i langt de fleste tilfælde. Det er det, vi har set, der har været problemet. Der var beretninger fra danske gymnasieelever, der sagde, at de følte sig meget ensomme. De havde ikke nogen, som de kunne være venner med, som så livet på samme måde som dem selv. Og det må ikke ske for danske elever på danske offentlige skoler. Det synes jeg simpelthen ikke.

Der skal ikke være nogen muslimske grupper i Danmark, der ikke ved, at de er en minoritet. Det er meget vigtigt. Og de skal forstå, hvad den ledende kultur er. Og derfor er det vigtigt, at man bekæmper alle former for muligheder for, at der kan komme skoler, der er domineret af muslimsk kultur og muslimske elever.”

Anne Sophie Callesen

Anne Sophie Callesen

Medlem af Folketinget for Radikale Venstre, der sammen med Dansk Folkeparti er det tredje største parti.

Anne Sophie Callesen er blandt andet partiets ungdomsuddannelsesordfører og medlem af Børne- og Undervisningsudvalget.

Radikale Venstre

“Vi skal mødes på kryds og tværs, når vi går i skole. Også når vi går i gymnasiet. Derfor vil vi gerne have, at gymnasierne afspejler det samfund, de ligger i. Sådan er det desværre ikke i dag. Mange valfarter til gymnasiet på tværs af bydele og næsten på tværs af regionerne. Og det er rigtig ærgerligt.

Vi tror ikke på, det er godt for vores sammenhængskraft i samfundet, at vi ikke mødes på kryds og tværs. 

Det er også vigtigt, at der er gymnasier i hele landet. Det vil være enormt ærgerligt, hvis landsgymnasierne lukker ned, for så er der ikke noget valg for dem, der faktisk gerne vil gå på gymnasiet, hvor de bor. De næste par år har vi lidt færre unge i alderen 15-18, men det vil stige igen, så det vil også derfor være enormt dumt at lukke gymnasier ned, når vi ved, vi får brug for dem igen.

Modellen bliver uden tvivl meget teknisk. For den skal sørge for, at gymnasierne afspejler lokalområdet, og at der er et fornuftigt antal elever til de skoler, der skal være, så vi ikke lukker en masse skoler. Og de, der kender forholdene bedst, er dem, der bor i området – regionerne. De skal have stor indflydelse, for det er mennesker, der er valg lokalt.

Hvis du er valgt i Nordjylland, så ved du, hvor Fjerritslev ligger, og hvis du er valgt i Aarhus, ved du, hvilke ting der er på spil i forhold til gymnasierne i Aarhus. Det gør du ikke nødvendigvis på Christiansborg. Så modellen skal forhandles på Christiansborg, men det er rigtig vigtigt, at man finder ud af lokalt, hvordan den kommer ud og virke på.”

Pernille Rosenkrantz-Theil

Pernille Rosenkrantz-Theil

Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, der er det største parti.

Pernille Rosenkrantz-Theil har siden sommeren 2019 været minister for undervisning (herunder gymnasier) og børn.

Ministeren

Pernille Rosenkrantz-Theil ønskede ikke at tale med Spektrum. Det følgende har hun sagt i et interview med avisen Berlingske i januar 2020. Du kan læse resten her.

“Den ene halvdel af det, der er hele meningen med at drive skole i Danmark, kan gymnasierne ikke løfte, som det ser ud nu. Det giver sig selv, at børn og unge skal lære at læse og regne og sidenhen begå sig på en videregående uddannelse, men den anden halvdel handler om, at vi som samfund skal have en sammenhængskraft. Vi skal lære hinanden at kende på kryds og tværs af sociale og etniske skel. Og den opgave kan gymnasierne ikke løse, når fordelingen af elever ser ud, som den gør.

Hvis jeg skal pege på en enkelt ting, bliver det at kapacitetsstyre i forhold til ungdomsuddannelserne selvfølgelig en hjørnesten. Hvis det stadig er op til den enkelte skole at bestemme, hvor mange elever der går der, kan problemerne ikke løses. For så bliver det jo en konkurrence mellem gymnasierne, der afgør dette spørgsmål, og det har vi simpelthen ikke råd til som samfund.”

FAKTA: Top 10 over gymnasier med flest elever med ikkevestlig baggrund

  1. Høje Taastrup Private Gymnasium
  2. Aarhus Private Gymnasium
  3. NEXT – Sydkysten Gymnasium
  4. Københavns Private Gymnasium
  5. AARHUS GYMNASIUM, Tilst
  6. Høje-Taastrup Gymnasium
  7. Herlev Gymnasium og HF
  8. Københavns åbne Gymnasium
  9. Hvidovre Gymnasium & HF
  10. NEXT – Albertslund/Vestskoven Gymnasium
Kilder: Børne- og Undervisningsministeriets forløbsregister for ungdomsuddannelserne og Berlingske.