Spektrum_logo_sort
Aktiv 7
Aktiv 12
Aktiv 8
Foto: John Lochter/AP/Ritzau Scanpix

FOKUS

USA har stemt til midtvejsvalget. Her er alt, du skal vide

Maja Hagedorn Hansen, journalist på Spektrum | 7. november 2018, opdateret 13. november 2018

Derfor skal du læse med:

Det bliver sværere for præsident Donald Trump og partifællerne i Det Republikanske Parti at gennemføre deres politik de kommende to år. Så meget står klart, efter at de amerikanske vælgere tirsdag 6. november stemte til midtvejsvalget.

Artiklen er opdateret flere steder 13. november, efter at demokraten Kyrsten Sinema er erklæret som vinder af senatsvalget i Arizona.
FOKUS

FOKUS

I Spektrums FOKUS zoomer vi ind på et emne. Her kan du danne dig et overblik, høre politikere og unges holdninger, blive klogere på perspektivet, og hvad det betyder for dig.

Donald Trump er vågnet til en ny politisk virkelighed i USA.

Det Republikanske Parti, som præsidenten er medlem af, har nemlig mistet noget af magten i Kongressen efter tirsdagens midtvejsvalg til Kongressens to kamre.

Og dermed har præsidenten også mistet noget af sin magt.

Også selv om han selv kaldte valget en “kolossal succes”.

Hvad er resultatet?

En splittet kongres for første gang i adskillige år.

Trumps republikanske partifæller ser ud til at få et eller to ekstra sæder i Senatet (vi venter stadig på, at de allersidste stemmer bliver talt op) og beholder dermed deres flertal i Kongressens vigtigste kammer.

Men de har mistet flertallet i det andet kammer, Repræsentanternes Hus.

Her har Det Demokratiske Parti fået flest pladser efter at have været i undertal siden 2011.

Det betyder, at Donald Trump vil få sværere ved at få meget af sin politik igennem, fordi det kræver et flertal i begge Kongressens kamre, når love skal vedtages.

Så republikanerne (og Trump) har tabt?

På en måde, fordi partiet ikke længere har flertal i hele Kongressen.

Det blev ikke – som nogle havde håbet – en gigantisk demokratisk fuckfinger til de republikanske politikere som reaktion på valget af Donald Trump i 2016. 

Men det var bestemt heller ikke en republikansk sejrsrunde efter to år med Donald Trump i Det Hvide Hus. Og som tiden er gået, og flere og flere stemmer er endeligt talt op, ser det bedre og bedre ud for Demokraterne – og dermed værre for Donald Trump.

Republikanerne sidder dog stadig på flertallet i Senatet. Den blå bølge, som skulle være en demokratisk protest mod præsidenten, nåede primært Repræsentanternes Hus.

I de mange delstater, hvor der også var valg til guvernørposterne, snuppede demokrater godt nok en del af dem fra republikanere.

Men i mange af de delstater, hvor det var vigtigst at overtage magten frem mod et præsidentvalg i 2020 – som for eksempel i Florida, lykkedes det alligevel ikke de demokratiske kandidater at overbevise nok vælgere.

Alligevel står Donald Trump og Republikanerne samlet set langtfra så stærkt frem mod præsidentvalget i 2020 – hvor han selvfølgelig håber på at blive genvalgt – som han kunne have gjort med et rent flertal bag sig i Kongressen.

Fakta: Hvad er en guvernør?

  • Tirsdag 6. november var der også valg til guvernørposten i over halvdelen af de amerikanske delstater.

  • Guvernører leder regeringen i delstaten. De er ofte mere vigtige for amerikanernes hverdag end præsidenten.

  • De bestemmer blandt andet over politiet, uddannelserne, fængsler, og de har også noget at sige, når det kommer til skatter, transport og velfærd.

  • Præsidenten og Kongressen bestemmer over FBI, indvandring, og om USA skal gå i krig samt andre udenrigspolitiske spørgsmål.
    Kilde: DR

Hvad snakker folk om efter valget?

1. Rekordmange kvinder er stemt ind i Repræsentanternes Hus. 

Faktisk ser det ud til, at flere end 100 kvinder – altså, omkring en fjerdedel af kongresmedlemmerne i kammeret – er blevet valgt. 

Men det er altså langtfra ligeså godt som i Danmark (37,4 procent af politikerne i Folketinget er kvinder) eller eksempelvis Sydsudan (28,5 procent af politikerne i parlamentet er kvinder).

2. Mange flere vælgere satte kryds end ved det seneste midtvejsvalg i 2014.

Dengang gik 83 millioner ind i stemmeboksene. I år er det omkring 114 millioner, der har stemt, vurderede New York Times.

3. Donald Trump risikerer at få en rigsretssag på halsen. 

Med sit nyvundne flertal kan Demokraterne i Repræsentanternes Hus nemlig tage det skridt. Hvis en præsident bliver dømt i en rigsret, kan han (eller måske en dag hun) blive væltet.

Det er dog Senatet og det republikanske flertal der, som skal afgøre rigsretssagen. Og en rigsretssag er i det hele taget usandsynlig lige nu. Ifølge amerikanske medier vil de ledende demokrater i Repræsentanternes Hus nemlig ikke tage det skridt fra dag et.

Det kan dog komme på tale, hvis det viser sig, at Trump eller nogle af dem, der arbejdede for ham under valgkampen i 2016, samarbejdede med Rusland om at slå Hillary Clinton. Det bliver i øjeblikket undersøgt.

4. Det var en god dag for modstandere af fri abort.

For det første blev en del republikanske politikere, der er imod kvinders ret til at vælge at få en abort, valgt til Senatet.

Det samme er tilfældet i delstaterne, hvor flere guvernører, der er abortmodstandere, også blev valgt.

Vælgerne i delstaterne Alabama og West Virginia stemte også for lovændringer, som kan gøre det sværere for kvinder at få en abort.

Fakta: Senatet og Repræsentanternes Hus

          Senatet

  • I senatet sidder der 100 medlemmer. To fra hver delstat. De sidder i seks år ad gangen. Og kun cirka en tredjedel af senatorerne er på valg ad gangen.

  • Denne gang var det 35 pladser, der var på stemmesedlen.

  • Senatet har mere magt end Repræsentanternes Hus. Det er blandt andet senatorerne, som skal godkende Donald Trumps bud på ministre og dommere til højesteret.

    Repræsentanternes Hus

  • I Repræsentanters Hus sidder der 435 medlemmer. Samtlige pladser er på valg hvert andet år. Hver af USA’s 50 delstater har et antal medlemmer i forhold til hvor mange, der bor den.
  • Den folkerigeste delstat, Californien, har derfor 53 medlemmer, mens en delstat som Alaska kun har ét medlem.​

Hvem snakker folk om efter valget?

1. Alexandria Ocasio-Cortez er i en alder af 29 år den yngste kvinde nogensinde, som er valgt ind i Kongressen.

Den plads har hun fået, efter at hun slog én af de mest erfarne mænd i kampen om at blive Det Demokratiske Partis kandidat tilbage i juni. Ocasio-Cortez skal sidde i Repræsentanternes Hus. Hun står for en mere socialdemokratisk linje i sit parti. 

2. Kyrsten Sinema fra den vigtige delstat Arizona vandt et sæde i Senatet som den første demokrat siden 1994.

Sinema erstatter republikaneren Jeff Flake, som ikke genopstillede. Da hun blev valgt ind i Repræsentanternes Hus, blev hun samtidig det første åbent biseksuelle kongresmedlem. 

Arizona har længe været en republikansk højborg. Sinemas sejr understreger, at det ikke længere er tilfældet. Det er i stedet blevet en svingstat.

3. Jared Polis er som den første åbent homoseksuelle mand blevet valgt som guvernør i en delstat.

Han skal sidde på posten i Colorado og er medlem af Det Demokratisk Parti. Under valgkampen lovede han blandt andet gratis børnehavepasning og gratis hjælp i sundhedsvæsnet.

4. Ilhan Omar og Rashida Tlaib – begge demokrater – er de første muslimske kvinder, der er valgt til Kongressen.

De skal begge sidde i Repræsentanternes Hus. Ilhan Omar er samtidig den første politiker med somalisk baggrund i Kongressen. Hun førte blandt andet valgkamp på bedre våbenkontrol og gratis hjælp i sundhedsvæsnet. Tlaib førte blandt andet valgkamp på at indføre en minimumsløn på 15 dollar.

5. Sharice Davids og Deb Haaland – begge demokrater – er de første kvindelige indfødte amerikanere, der er blevet valgt til Repræsentanternes Hus.

Davids er ovenikøbet den første lesbiske indianer i Kongressen.

6. Beto O’Rourke blev udråbt som den næste Obama. Men han tabte.

Demokraten stillede op i delstaten Texas mod én af de mest kendte republikanske senatorer Ted Cruz.

Texas er kendt som et ærke-republikansk sted. Alligevel var det et utroligt tæt løb.

Med ordene “jeg er så fucking stolt af jer“, erkendte Beto O’Rourke dog, at det ikke var lykkedes ham at slå Ted Cruz, der vandt med cirka 200.000 flere stemmer.

Fakta: det stemte amerikanerne også om

Der var over 150 forslag til afstemning rundt om i de amerikanske delstater i anledning af midtvejsvalget.

Her er nogle af resultaterne:

  • 1,5 millioner tidligere dømte forbrydere, der havde udstået deres straf, fik deres stemmeret igen i delstaten Florida. Det kan få stor betydning, fordi delstaten ofte kan være afgørende, når der er præsidentvalg.

  • I delstaten Missouri blev medicinsk cannabis lovligt. Og i delstaten North Dakota stemte vælgerne nej til at legalisere hash.

  • I delstaterne Arkansas og Missouri blev minimumslønnen hævet til henholdsvis 12 dollar (tidligere 7,85 dollar) og 11 dollar (tidligere 8,50 dollar).

  • Mens vælgerne i delstaterne Alabama og West Virginia stemte ja til love, som kan begrænse kvinders frihed til at få en abort, stemte vælgerne i delstaten Oregon nej til en lignende lov.
Kilder: BBC og New York Times.
Spektrum er et journalistisk medie til unge om samfund og politik. Vores mål er at give unge en stemme i debatten, og derfor er Spektrum en plads, hvor unge selv kan producere, engagere sig, bidrage med historier og ideer. Vi er grundlagt i 2018 og hører under det politiske nichemedie Altinget.
  • +45 9282 9010
  • Ny Kongensgade 10, 1472 KBH K