
2. oktober 2020 | Caroline Stenderup Korch
Derfor skal du læse med: Lucas’ kusine på 11 år er vild med Trump, og Thomas’ amerikanske venner overvejer at flytte til Europa, hvis præsidenten vinder igen. Her fortæller fire unge danskere, hvorfor de går op i præsidentvalget.
Jeg er 26 år og født i Georgia, USA, så jeg har dobbelt statsborgerskab.
Jeg bor i København nu, men har tidligere gået på college i 3 år i Los Angeles.
Min fascination for det amerikanske valg handler meget om magt. I Danmark tror jeg, de fleste tænker, at statsministeren har meget indflydelse. Men jeg synes, man har oplevelsen af, at en amerikansk præsident har helt vildt meget at skulle have sagt.
USA’s præsident har jo ikke bare indflydelse på USA, men hele verden – også Danmark. Det er en person, der får vildt meget magt. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at vedkommende ikke er helt så sindssyg, som det vi ser lige nu.
Jeg har mulighed for at stemme for anden gang ved et præsidentvalg i USA, så jeg følger med i, hvad der foregår i USA. Ikke mindst fordi jeg har mange venner derovre, som er påvirkede af situationen. Jeg har hørt flere af dem sige, at de vil flytte til Europa, fordi de har en følelse af, at Donald Trump gør lige, hvad det passer ham. Det tror jeg, folk er ret skræmte over.
Jeg er 24 år og så jeg er landsformand hos Radikale Ungdom og læser statskundskab.
Jeg har været i USA fire gange, og i 2018 var jeg med til at lave valgkampagne for Rufus Gifford sammen med andre unge.
Jeg er ret nørdet, når det kommer til hele valgsystemet i USA. Jeg tror, min interesse startede, da det gik op for mig, hvor underligt det hele er derovre. Politik er jo virkelig en big thing med store shows og bannere. Samtidig bruger politikerne, paradoksalt nok, tid på at tage hjem til folk for at overbevise dem om at stemme på dem.
Under midtvejsvalget i 2018 tog jeg til USA for at lave kampagne for Rufus GiffordHan er en amerikansk politiker, der fra 2013 til 2017 var ambassadør i Danmark – under Barack Obama som præsident., dengang han stillede op til KongressenKongressen er den lovgivende magt i USA. Alle nye love skal godkendes her. Kongressen består af de to kamre Senatet og Repræsentanternes Hus.. Det, jeg lavede allermest, var netop at stemme dørklokker. Vi blev ofte budt ind i folks hjem for at tale om politik – især Rufus’ politik selvfølgelig.
Dengang spurgte jeg ofte ind til klima, som jo er et højt prioriteret emne herhjemme. Men amerikanerne har desværre ikke forstået alvoren af klimakrisen endnu. Det er virkelig ærgerligt.
Jeg er 16 år og går i 10. klasse på Mellerup Efterskole. Her har jeg faget medborgerskab, hvor vi blandt andet diskuterer det amerikanske valg. Hele min mors side af familien er amerikansk.
Halvdelen af min familie bor i USA. Det er måske en af grundene til, at jeg synes, det amerikanske valg er spændende. Jeg har både familiemedlemmer, der stemmer demokratisk og republikansk.
Min mormor og morfar er faktisk gået fra at stemme på George W. BushRepublikansk præsident fra 2001 til 2009 til Bernie SandersDemokratisk politiker, der kæmpede for at blive partiets præsidentkandidat både i 2016 og i 2020.. Jeg tror, de kunne se meningen i at få hjælp fra det offentlige, som Bernie Sanders gik ind for, nu hvor de er blevet ældre.
Min moster og hendes familie er til gengæld Trump-fans. Min 11-årige kusine fortalte, at hun synes, det lyder mega unfair, at man betaler skat, som andre kan have glæde af. Derovre er det bare every man for themselves.
På efterskolen har jeg faget medborgerskab, hvor vi lærer, hvad det vil sige at være borger i et demokratisk samfund. Her bliver vi også undervist i det amerikanske valg, og jeg håber meget, at vi får lov til at være oppe på valgnatten. Valget er en kæmpe begivenhed, og jeg er meget spændt på resultatet.
Jeg tænker selv, at Trumps håndtering af coronasituationen er et ret godt eksempel på, at han ikke fungerer som præsident.
Jeg er 24 år, læser statskundskab og er lige nu i praktik på den danske ambassade i Washington DC. Jeg udtaler mig her på mine egne vegne.
Jeg er som mange af mine jævnaldrende vokset op med amerikanske film og tv-serier. Min nysgerrighed og viden om USA startede altså tidligt i min ungdom. I dag har min interesse for USA udviklet sig til en mere politisk og kulturel interesse.
Jeg er især optaget af international klima- og energipolitik. Her får det stor betydning, hvem der bliver præsident. Joe Biden og DemokraterneDemokraterne er et af de to partier i USA (ud over Republikanerne). De er liberale, og går ind for at hjælpe de svageste. Mange går ind for velfærd, miljø og våbenkontrol. vil have en nuludledningDet betyder, at man ikke udleder flere drivhusgasser, end man kan kompensere for ved et tilsvarende CO2-optag. Det kan for eksempel være, at et land planter mere skov, så man har flere træer til at optage CO2 fra atmosfæren. Nogle gange kalder man det også nettonuludledning…. senest i 2050, hvorimod Donald Trump trækker sig på klimafronten. I maj 2017 trak han for eksempel USA ud af klimaaftalen fra Paris.
Også indenrigspolitisk er valget i USA spændende. Black Lives Matter-bevægelsen og COVID-19 har ramt USA hårdt, og også her får præsidentvalget stor betydning for USA´s fremtid.
Jeg holder mig opdateret på valget – både af personlig interesse og fordi det er en del af mit job. Det er svært at finde objektive nyhedskilder i USA, og derfor følger jeg dagligt med i den danske dækning af valget. Blandet andet på P1 og ved at høre den danske podcastserie “Stjerner og striber.”
Den 3. november stemmer amerikanerne om, hvem der skal være deres næste præsident.
Det republikanske partis kandidat er Donald Trump, som har været præsident de sidste 4 år.
Det demokratiske partis kandidat er Joe Biden, som var vicepræsident, da Barack Obama var præsident fra år 2009 til 2017.
Vinderen af valget bliver den 46. præsident i USA. Den første var George Washington, som blev præsident i 1789.
Ris, ros, spørgsmål eller gode idéer – alt er velkommen! Hvis du ønsker at skrive et debatindlæg til Spektrum eller bidrage med en anden form for indlæg til vores site, inklusiv video, kontakt os. Vi hjælper med at redigere indlægget eller videoproduktionen inden det publiceres online.
Læs vores privatlivspolitik inden, du accepterer den i kontaktformularen.